Hvidovre Rådhus

Resumé

Vidste du, at forløberen til Hvidovre Rådhus var en toværelses lejlighed på Hvidovre Torv?

Hvidovre voksede fra 1900-1950’erne fra at være lille landsby til en stor københavnsk forstadskommune. Efterhånden som befolkningstallet steg, og den moderne velfærdsstat udviklede sig, gjorde behovet for administration det også. Det var nødvendigt med nye beboelseskvarterer, kloakering, veje, skoler mm. Det gamle sogneråd, der mødtes i en beskeden lejlighed på Hvidovre Torv, blev derfor afløst af en kommunalbestyrelse med en borgmester og et moderne rådhus.

- Læs hele historien herunder

Sognerådets møder – i privaten

I start 1900-tallet var Hvidovre en lille sognekommune med 559 indbyggere og 83 huse og gårde. Byens børn gik i skole på Rytterskolen ved kirken, og fattighuset i Hvidovregade tog sig af de fattige og hjemløse. De kommunale opgaver var få, og der var ikke brug for et egentligt rådhus med ansat personale. I stedet blev sognerådets møder afholdt i medlemmernes egne hjem, på skolen, Damhuskroen eller Flaskekroen. De enkelte medlemmer havde særlige opgaver som fattigforstander, fører af kørselsprotokol mm. Skatterne blev opkrævet af et medlem, der også var vejforstander. Der var desuden en sekretær, som et par timer om ugen tog sig af regnskabet og fik sager med hjem til ekspedition.

Kommunekontoret – i en toværelses

I 1909 blev det nødvendigt at få et kontor til sognerådet. Man lejede derfor to små værelser i ejendommen Lykkens Minde på Hvidovregade 7 tv. af tømrermester Carl Sofus Pedersen. Det blev Hvidovres første egentlige kommunekontor. Lejen var 250 kr. om året, inklusiv opfyring i kakkelovn og rengøring. Rummene var sparsomt indrettet med træstole, et stort mødebord, petroleumslamper, en reol, et arkivskab og et pengeskab med sognerådets protokoller og juridiske dokumenter. Et andet pengeskab til pengene fandtes hjemme hos kassereren. Der var opstillet bænke til de borgere, som fulgte sognerådets møder fra lokalet ved siden af.
Udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 betød nye tider for kommunerne. Krigens omfattende rationering og regulering lagde mange nye opgaver over på sognerådene. Også i Hvidovre, hvor man i 1919 flyttede kommunekontoret ind i nabolejligheden, der havde tre værelser i stedet for to. Selvom pladsen stadig var trang, kunne man uddele rationeringskort, afholde rigsdagsvalg og kommunale valg.

Hvidovre Rådhus – i den gamle skole

I juni 1924 var opførelsen af den første del af Hvidovre Kommuneskole (senere Sønderkærskolen) på Hvidovrevej så langt fremme, at den kunne tages i brug efter sommeren. Skolen skulle afløse den gamle skole i Hvidovregade 24, som herefter kom til at huse kommunekontoret. Skolestuerne var ikke indrettet til kontorer, så den kommunale administration indtog i første omgang sylokalet, venteværelset og et par andre rum på 1. sal. I december 1924 var ombygningen af skolestuerne dog klar, og man rykkede kontorerne derned. På dette tidspunkt var kun 2-3 personer ansat på kommunekontoret. Således havde politimester Engelstrup også indtil 1929 en arrest indrettet i vaskehuset.
I 1931 udvidede man med en ny tilbygning, hvor der blev indrettet kontor til pantefogeden og hjælpekassen og et bibliotek. Man anlagde også en ny have ud mod Hvidovrevej. I 1948 udvidede man yderligere med en helt ny bygning. Fra 17. juni samme år hed hele anlægget officielt Hvidovre Rådhus.

Hvidovre Rådhus – i et moderne byggeri

I 1951 var indbyggertallet vokset til 24.000, og fremvæksten af velfærdsstaten og dens mange institutioner krævede mere omfattende og effektiv administration. Da der ikke var mulighed for at udvide de eksisterende rådhusbygninger, besluttede man i stedet at opføre et helt nyt rådhus på Hvidovrevej 278, tegnet af arkitekterne Schønnemann og Brandi. Helge Schønnemann kom selv fra Hvidovre og har blandt andet også tegnet Risbjerg Kirke og Dansborgskolen.
Den 19. juni 1951 tog sognerådsformand Ole Toft Sørensen det første spadestik til det nye rådhus og 2. december 1952 blev grundstenen lagt. Hvidovre Rådhus blev ved stor festivitas indviet 19. april 1955 med besøg af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. I 2015 fejrer rådhuset dermed sin 60 års fødselsdag.

Socialdemokratiet i Hvidovre

I 1906 var Hvidovre et bondesamfund, hvor arbejdsfolk ikke havde noget politisk flertal. Men samme år samlede en lille flok tilflyttere fra København sig for at stifte en socialdemokratisk forening, der skulle sikre almindelige mennesker indflydelse på deres levevilkår. Det gik langsomt fremad. Mange af tilflytterne boede i usle, hjemmebyggede sommerlysthuse, og sognerådet ville derfor ikke anerkende dem som Hvidovreborgere. De kunne ikke stemme, betale skat eller sende deres børn i skole. I mellemtiden voksede andelen af tilflyttere fra København markant. De var primært arbejdere, der stemte socialdemokratisk, og i 1925, efter at partiet havde eksisteret 19 år i Hvidovre, erobrede de magten i sognerådet. Den første socialdemokratiske sognerådsformand Carl Nielsen blev båret frem i guldstol. Han blev i 1929 afløst af ”sognekongen” Arnold Nielsen, der sad indtil sin død i 1942. I 1952 fik Hvidovre en kommunalbestyrelse og sin første borgmester, socialdemokraten Ole Toft Sørensen. Socialdemokratiet har 90 års jubilæum i Hvidovre i 2015.

Kommunens kontor var fra:

1901 på Dansborggård.
1904 på Skelgård.
1909 i ejendommen Lykkens Minde, Hvidovregade 7, st. tv.
1919 samme bygning, men nu i st. th.
1924-1948 i den gamle kommuneskole på Hvidovregade 24.
1955 i et helt nyt rådhus på Hvidovrevej 278.

Indbyggertal i Hvidovre:

1909: 675
1918
: 820
1928: 5765
1938: 9850
1948: 18450
1951: 25.000
2015: 52.380

✕ Luk
  • Kongeligt besøg i anledning af Hvidovre Rådhus' indvielse 19. april 1955. Frederik 9. og dronning Ingrid ankommer. Dagen var historisk på flere måder, idet det var første gang, at et kongepar officielt besøgte Hvidovre.

    Kongeligt besøg i anledning af Hvidovre Rådhus' indvielse 19. april 1955. Frederik 9. og dronning Ingrid ankommer. Dagen var historisk på flere måder, idet det var første gang, at et kongepar officielt besøgte Hvidovre.

  • Kommunalbestyrelsens mødesal. Maleren Carlo Rossberg lægger sidste hånd på sit maleri med titlen 'En kommune skabes', 1955.

    Kommunalbestyrelsens mødesal. Maleren Carlo Rossberg lægger sidste hånd på sit maleri med titlen 'En kommune skabes', 1955.

  • Indvielse af Hvidovre Rådhus 19. april 1955. Dronning Ingrid hilses velkommen af borgmester Ole Toft Sørensen og en blomsterdreng, der var et af borgmesterens børnebørn.

    Indvielse af Hvidovre Rådhus 19. april 1955. Dronning Ingrid hilses velkommen af borgmester Ole Toft Sørensen og en blomsterdreng, der var et af borgmesterens børnebørn.

  • Hvidovre Avis, 1952.

    Hvidovre Avis, 1952.

  • Hvidovre Avis, 1952.

    Hvidovre Avis, 1952.

  • Kommunekontoret på hjørnet af Bytoften og Hvidovregade 24, hvor der også har været skole og politistation, 1939.

    Kommunekontoret på hjørnet af Bytoften og Hvidovregade 24, hvor der også har været skole og politistation, 1939.

  • Den nye tilbygning til rådhuset fra 1948 på Hvidovregade 24 ses til venstre i billedet.

    Den nye tilbygning til rådhuset fra 1948 på Hvidovregade 24 ses til venstre i billedet.

  • Rådhuset på Hvidovregade 24, opkrævningskontoret.

    Rådhuset på Hvidovregade 24, opkrævningskontoret.

  • Hvidovreborger nr. 25.000 blev født i 1951. Her ses den stolte mor sammen med Ole Toft Sørensen.

    Hvidovreborger nr. 25.000 blev født i 1951. Her ses den stolte mor sammen med Ole Toft Sørensen.

  • Det nye rådhus bygges, byrådssalen, 1955.

    Det nye rådhus bygges, byrådssalen, 1955.

  • Rådhuset bygges, loftinteriør i Byrådssalen, 1955.

    Rådhuset bygges, loftinteriør i Byrådssalen, 1955.

  • Skatteindbetalingsafdelingen på Hvidovre Rådhus i 1950'erne.

    Skatteindbetalingsafdelingen på Hvidovre Rådhus i 1950'erne.

  • Rådhusets spisesal med 72 siddepladser og adgang til tagterasse, 1955.

    Rådhusets spisesal med 72 siddepladser og adgang til tagterasse, 1955.

  • Trappeløb på Hvidovre Rådhus i 1950'erne.

    Trappeløb på Hvidovre Rådhus i 1950'erne.

  • Der var flere tusinde tilskuere til indvielsen af det nye rådhus på Hvidovrevej den 19. april 1955.

    Der var flere tusinde tilskuere til indvielsen af det nye rådhus på Hvidovrevej den 19. april 1955.

  • Kongeligt besøg i anledning af Hvidovre Rådhus' indvielse 19. april 1955. Glade børn vinker velkommen med flag.

    Kongeligt besøg i anledning af Hvidovre Rådhus' indvielse 19. april 1955. Glade børn vinker velkommen med flag.

  • Tømrermester Carl Sofus Pedersen, der opførte Lykkens Minde. Sognerådsmedlem 1909-1913.

    Tømrermester Carl Sofus Pedersen, der opførte Lykkens Minde. Sognerådsmedlem 1909-1913.

  • Hvidovre Sogneråd 1913-1917 til møde i Lykkens Minde.

    Hvidovre Sogneråd 1913-1917 til møde i Lykkens Minde.

  • Sognerådet 1937-1941 til møde på kommunekontoret i Hvidovregade 24. For bordenden ses sognerådsformand Arnold Nielsen.

    Sognerådet 1937-1941 til møde på kommunekontoret i Hvidovregade 24. For bordenden ses sognerådsformand Arnold Nielsen.

  • Rejsegilde på Hvidovre Torv 7, Lykkens Minde, som var Hvidovres første kommunekontor 1909-1924.

    Rejsegilde på Hvidovre Torv 7, Lykkens Minde, som var Hvidovres første kommunekontor 1909-1924.