Avedøre Mejeri

Resumé

I 1930 indrettede Jens Peter mejeri i den gård, der engang husede Avedøre Kro. Jens Peter selv kørte rundt i sin hestevogn, og hentede mælk fra gårdene i Avedøre. Af mælken fremstillede man fløde og mælk, der efterfølgende blev leveret til kasernen og forskellige bagerier i København. Hygiejnen var ikke høj på dette tidspunkt. Der var ingen krav om uniformer, og selv gik Jens Peter blot rundt i et stort forklæde for at beskytte sit tøj. En overgang havde man grise, der alle døde af svinepest. De blev begravet i baghaven, hvor også mejeriets brønd lå, uden tanke på forurening af vandet. Mejeriet lukkede i 1940 efter vedtagelsen af en ny lov, der skulle give større kontrol med de epidemier som mælken ofte var anledning til. Loven nedlagde 108 mejerier, heriblandt altså også mejeriet i Avedøre.

- Læs hele historien herunder

Af Henny Paaske baseret på interview med Emmy Jensen den 20. oktober 2000.

Mejeriet i Avedøre

Fra ca 1930 var der mejeri i Lillegade10 (nu Stavnsbjergvej) indrettet i Avedøre gamle Kro.

Mejeriet blev nedlagt 1940 og bygningerne nedrevet i 1953.

Der havde været et Mejeri ved Frydenhøjstien overfor skolen.

Fra 1909 til 1919 var Mogens Peter Jensen mælkeforpagter og købmand i landsbyen. Han var også i en periode medlem af sognerådet, og bestyrer af telefoncentralen indtil 1913.

Købmand Bærentzen overtog butikken i 1919.

Rundt om i Danmark blev der indrettet Andelsmejerier i midten af 1800 tallet, men ikke rundt om København – her lå gårdene i ‘aksel-afstand’ til byen. Det vil sige, at mælken kunne leveres med hestevogn af de enkelte gårde direkte til aftageren i byen. Man kan forestille sig kvaliteten af denne mælk på varme sommerdage – køleteknikken var ikke særlig god.

En jernbanevogn blev specielt indrettet som kølevogn og modtog ved hver station mælk i junger. Dette benyttede man sig af i Brøndbyerne, der lå tæt ved stationerne (I 1898 mødte 17 gårdejere hver dag op med deres junger ved toget).
Gårdmændene i Avedøre havde kontrakt om salg og fordeling med en ‘Mælkeforpagter’.

Mælkeforpagter på Dybenskær var Jens Peter Jensen. Han var født i Hvidovre i 1877 og blev gift med Maren Kirstine Olsen, der var født på Avedøregård i 1877. Dette par adopterede i 1909 Jens Erik. Han blev konfirmeret i 1923, da de stadig boede ved Dybenskær .

I oktober 2000 fortalte Emmy Jensen, gift med mejeri-sønnen Jens Erik: “Svigermor Maren havde været en stor stærk dame, men var svagelig i flere år, muligvis kræft, og hun døde i 1934. Sønnen Jens Erik og Emmy flyttede ind og hjalp til på mejeriet i 1937.

Avedøre gamle kro fungerer som mejeri 1930 – 1940

Den gamle kro i landsbyen var omdannet til mejeri af svigerfar Jens Peter omkring 1930. Han kørte med hestevogn rundt og hentede mælken fra næsten samtlige gårde i Avedøre.

Man fremstillede ikke smør og ost, kun mælk og fløde, som blev leveret både til lokale beboere, til Kasernen og forskellige bagerier i København, i begyndelsen med hestevogn, senere med lastbil og med sønnen Jens Erik som chauffør.

Gulvet i mejeriet lå under jordhøjde, for at holde temperaturen lav.

Krystalisværket leverede is, der blev brugt til at sænke temperaturen i ‘frostrummet’.

Mælkeflasker blev skyllet på en særlig maskine, hvor flaskerne sad med bunden opad, og blev skyllet med kraftig lud og derefter med vand.

Aftapning af mælk på klare flasker foregik ved håndkraft. Kapslerne med påskrift ‘Avedøre Mejeri’ blev påsat med håndkraft med en særlig tang.

Flaskerne blev derefter pasteuriseret ved 80 grader Celsius, og afkølet til 10 grader.

Private kunder kom og købte mælk i egne spande, eller i flasker.

Der krævedes ikke særlig steril påklædning i mejeriet – svigerfar brugte et stort forklæde, for at beskytte sit tøj.

Man havde eget vandværk fra brønd i baghaven.

Man havde også grise. Et år fik grisene svinepest og døde – og blev begravet i baghaven – man havde ingen skrupler med det, selv om brønden også lå her. Det var et stort indtægtstab.

Det var efterhånden almen viden, at mælk var anledning til mange epidemier af blandt andet skarlagensfeber, difteritis og TB, og for at få kontrol med al mælk (også priserne) fik Christmas Møller den 5. august 1940 vedtaget en lov, der nedlagde 108 mejerier på Sjælland og i København, heriblandt Avedøre.

Bestemmelserne lukkede straks for tilgang af såvel mejerier som mælkevognsruter og mælkesælgende forretninger.

Det har givetvis taget nogen tid at få afviklet lukning af de små mejerier, som arbejdede videre indtil de fik udbetalt en erstatning.

Emmy Jensen (1908-2005)

Emmy er født i 1908 på Østerbro, hvor hendes forældre havde et ismejeri ved Strandboulevarden. Hun begyndte tidligt at hjælpe til, med at bringe mælk og brød ud til kunderne.

Emmy flyttede med familien til Bjergagervej 33 i Hvidovre, da hun var 20 år i 1928.

Hun arbejdede da i en grøntforretning på Toftegårds Plads, her lærte hun sin tilkommende mand at kende.

Han passerede hver dag forbi med sin mælkebil. Emmy og Jens Erik Jensen blev gift hos sognefogeden i Hvidovre i 1936 efter flere års forlovelse.

Eriks familien havde forestillet sig, at deres søn skulle giftes med en gårdejerdatter, så det var ikke velset, at han kom med en københavnerpige.

Jens Erik Jensen (1909-1979)

Jens Erik Jensen var født 9. Februar 1909, og blev adopteret af mælkeforpagteren ved Dybenskær.

Jens Erik var glad for lærer Rasmus Svinding, der var en god underviser – men sammen med 2 gårdmandssønner – Poul Christensen fra Stevnsbogård og Erik fra Kettevej (gården med grønne glacerede tegl) kom han til Lilleskolen i Valby, og senere til Schnekloth på Værnedamsvej.

Det var Marens håb, at hendes søn blev student og senere præst, men faderen Jens Peter Jensen mente ikke, at der var råd til en studerende søn. Og da Jens Erik også hellere ville ud at bestille noget, blev han medhjælper hos sin far.

Maren døde i 1934 på Amtsygehuset på Frederiksberg, og faderen fik forskellige husbestyrerinder, men det var ikke vellykket.

Efter at sønnen var blevet gift, flyttede de unge så ind i stuehuset i 1937, og Emmy hjalp i mejeriet.

I køkkenet havde man en vingepumpe. Her var et brændekomfur med en stor vandbeholder, der fungerede som gruekedel. Tøj blev lagt i blød i vand med soda i et stort kar i gården. Kedlen kunne højst tage to dynebetræk ad gangen. Efter kogning i sæbevand blev vasketøjet derefter skrubbet godt igennem på vaskebræt i en zinkbalje i køkkenet. Derefter gik man udenfor og foretog skylning i flere hold koldt vand fra brønden.

Svigerfar trak vridemaskine. På loftet havde man en stor gammeldags rulle med store sten på et lad, der tyngede over den store rullestok.

Emmy har været med til at slagte gris og lave medisterpølse etc. Skinkerne blev røget på et røgeri i Glostrup. Kødet blev saltet. Medisterpølse blev ’syltet’ ved at blive nedlagt i fedt. Fedt var der rigeligt af på sådan en gris, der var fodret med returmælk.

Efter at mejeriet var nedlagt i 1940, startede de med at opdrætte kyllinger. De daggamle kyllinger gik under varmelamper, og de blev rigeligt store, da de fik al for megen mad.

Der hørte en ½ tønde land have til Mejeriet.

Mejeriet havde ænder og gæs, der blev lukket ud om morgenen og vraltede hen til gadekæret, for igen at vende hjem til aften.

Indkøb blev foretaget ved forskellige varebiler – Røde Vejrmølle kom med brød. Uldjyder kom med bylter, og her købte man undertøj. Ellers tog man til Valby for eksempel efter nye sko. Man handlede aldrig i Hvidovre. Kun hos købmand Bærentzen i Storegade, eller i Dalls.

Der var en ‘100 Mands Forening’, med Åbo som kasserer. Ved begravelser blev der sendt en hilsen fra foreningen. Men Emmy husker ikke, hvad foreningen ellers stod for.

Der var megen sjov med Åbo. Bl.a. festlige fodboldkampe.

Under besættelsen blev der et par gange arrangeret fællesspisning i det fri. Danske Kvinders Beredskab, kaldet ‘Lotter’ havde en gullaschkanon, hvorfra der blev serveret gullasch, en anden gang var det ‘gule ærter’. Beboerne betalte for maden.

Jens Peter Jensen havde dårligt hjerte. Han overanstrengte sig , da han skulle reparere noget på stråtaget, og døde i 1950. De havde Simonsen i Hvidovre som læge.

Emmy og Jens Erik købte et ismejeri i Vigerslev Alle 380, og arbejdede her fra 1950 til 1953. Mælk bragt ud til kunder på trehjulet cykel. Emmy var i forretningen fra tidlig morgen og hele dagen. I den tid boede de stadig på det nedlagte mejeri i Lillegade. Samtidig havde de Emmys mor boende i nogle perioder – én eller to uger ad gangen. Hun boede skiftevis hos sine tre børn.

I 1953 blev mejeriet med den store skorsten revet ned, de opgav ismejeriet og flyttede til et rækkehus på Krogstensalle 42A. Jens Erik fik arbejde på Nationalmuseet som medhjælper/chauffør.

Han døde i 1979.

Emmy Jensens erindringer

Emmy var blevet telefonistinde i 1938 ved KTAS på Glostrup central. Hun cyklede gennem Brøndbyøster til Roskildevej/Hovedvejen, da de var for risikabelt at cykle langs Volden. Der havde været et overfald der, derfor undgik man denne vej, når det var mørkt. Lige før befrielsen Maj 1945 var telefonistinderne gennem provinscentraler orienteret om, hvor langt konvojerne med de hvide busser var kommet, således at de kunne vide, hvornår de passerede Glostrup. Man mødte naturligvis på på Hovedvejen for at vinke til fangerne, der var på vej til Sverige.

Fra 1946 til 1973 var Emmy på Politigården som telefonistinde (afbrudt af ismejeri-perioden 1950-53).

Den ‘Fine’ Hansen, officiant på Avedøre Kaserne, bad hende om at være telefonpasser en vinter, da de værnepligtige snød med afregning for telefonsamtaler til Provinsen. Emmy var nogle måneder på kasernen, og fik orden på det.
Når centralbestyreren på Avedøre Central, Poppelgården, skulle have en friaften, så vikarierede Emmy også her. Avedøre Centrals kontrolbord var et ganske lille klapbord.

Mejeriet havde nr. 42.

Emmy fortalte om sine naboer: “Maren Gliese havde 13 børn – Det havde hun klaret, fordi de heldigvis ikke var små alle sammen på én gang.

Gartner Søren Eriksen havde aldrig sat sine ben i København. Hans kone blev kaldt ‘Marie Søren Eriks’. Knud Haubjerg Mortensen, gift med Marie, overtog Søren Eriksens gård”. Marie boede som enke i en pensionistbolig på Avedøregårdens jord, ligesom Emmy i oktober 2000. Emmy døde i sommeren 2005, og havde de sidste måneder boet på Plejehjem i Hvidovre.