Avedøre Kro

Matr. nr. 29 a af Avedøre By, Avedøre

Resumé

Avedøre Kro blev umiddelbart opført i slutningen af 1700-tallet af en Christian Pedersen. Kroen blev opført som en almindelig bondegård med dertil hørende jord, ejet af kongen og beboet af fæstebønder. Den første kendte ejer af Avedøre Kro hed Hans Jensen (1622-1707), og det menes at han havde drevet kro på gården siden omkring 1660. Hans Jensen blev gift tre gange, og efterlod sig i hvert fald fjorten børn. Efterfølgende havde kroen i alt 6 ejere. Fra 1802 benævnes ejerne af gården ikke længere som kromænd, hvilket primært skyldes at den gamle Køgevej gennem Avedøre i løbet af 1700-tallet blev mindre og mindre befærdet pga. anlæggelsen af to nye veje, og derfor var der ikke længere behov for en kro ved Køgevej.

- Læs hele historien herunder

Kroens historie

Avedøre Kro var en bondegård med jord som de andre, den tilhørte Kronen og blev fæstet af gårdens beboere. Den fik ved matrikuleringen i 1688 nr. 9, hvilket i Krigsjordebogen af 1718 ændredes til nr. 10. Da jorden atter 3/10 1780 blev udskiftet i Avedøre, blev gårdens jord anvist ved Brøndbyvester Markskel, noget af Eneberg. Den udflyttede gård fik i 1808 matr. nr. 14. og kaldes i dag Glostrup Enebærgård. Gården blev nedbrændt som en øvelse i 1972.  Gårdens bygninger i byen, kroen, fik matr. nr. 29, der ligger i byens nordvestlige hjørne ved Lillegade.

Som det fremgår af kortet, har den egentlige gård ligget på både matr. nr. 27, 28 og 29, og så sent som i 1957 er man blev mindet om gårdens tidligere eksistens, idet den nuværende ejer af de ovennævnte tre grunde, fabrikant Jens Laurits Jensen, pludselig en dag fandt sin flagstang, der stod på matr. nr. 28, sunket ca. 3 m ned i jorden. Den var blevet opstillet ovenpå kroens gamle brønd.

Huset på matr. nr. 29, der stadig kendes som Avedøre gamle Kro, må sikkert være bygget af Christian Pedersen sidst i 1700- tallet, efter at gårdens jorder var udskiftet.

Hans Jensen. 1660-1707

Født 1622, begravet 29/7 1707 i Glostrup, gift 1 med Anne Cortsdatter, f. 1628, begravet 17/6 1684 i Glostrup, g.2. G. 1685 m. Dorthe Rasmusdatter, f. 1669 i Brv. (?), begravet 29/6 1694 i Glostrup, datter af bonden i Brv. Rasmus Hansen og Karen Christensdatter, g. 3. G. 18/12 1694 i Glostrup m. Ebbele Madsdatter, f. 1665 i Vigerslev (?), begravet 13/10 1750 i Glostrup, datter af Mads Skrædder i Vigerslev (?).

Hans Jensen er den første kromand, der kendes i Avedøre Kro, og ifølge Birkeskriverens Rapport af 1706, har han haft kroen helt fra 1660 eller fra tiden lige efter Københavns Belejring. Rapporten siger: “I Auedør Bye, som ligger udi Glostrup Sogn, befindes ickon Een Kroe, liggende ved Lande Veyen paa Kgl. Maijts. Grund og beboes af Hans Jensen, skienker øll og Brændeviin særdelis till Reijsinde, hvilcken Kroe allernaadigst er bevilget af hans Kongl Maij’ts Hr. Farfader sal. og høj lovelig Ihukommelse Konning Friederick Dend Tredie, efter foreviste allernaadigste Bevilligs brev af Dato 28/ Nouemb. A. 1660, som og af hans Kongl Maij’s Sal Hr. Fader Høijlovlig Ihukommelse Koening Christian den Femte allernaadigst er Confirmeret dend 17 August Anno 1670 efter producered Kongl. allernaadigst Confirmations bref af samme Dato. Hans Jensen har altsaa allernaadigst haft sine Papirer i Orden”.

Om Hans Jensens oprindelse vides intet, muligen stammede han fra Køge, idet han undertiden findes med dette bynavn som tilnavn. I hans første ægteskab var der mindst 6 børn, idet disse overlevede moderen, og heraf var de 5 døtre, et par tvillinger Maren og Anne f. 1669, Karen f. 1671 og endnu en Maren f. 1675. Den ældste datter Bendte var gift med Mads Lauridtzen i Vigerslev. Ved de senere barnedåbe for børn af 3. ægteskab optræder som fadder en Mads Skræder i Viersløf, se Glostrup Sogns kirkebog, og denne kan være Bendtes mand, eller han kan være fader til Hans Jensens 3. kone, men han kan ogsaa være begge dele. Sønnen af 1. ægteskab hed Jens og boede i 1685 i Birkerød.

Der var, så vidt det kan ses, ingen børn i Hans Jensens 2. ægteskab med den 16-aarige Dorte, i hvert Fald overlevede ingen børn hende, og hendes gangklæder blev efter hendes død givet til hendes moder.

Hans Jensen var 72 Aar, da han indgik sit 3. ægteskab, men ikke desto mindre blev dette ægteskab velsignet med ikke mindre end 8 børn, hvoriblandt atter et sæt tvillinger, og det sidste barn født ca. 5 måneder efter, at Hans Jensen var død 85 år gammel. Af de 8 børn var der atter 5 døtre, og af sønnerne blev de to gårdmænd i Avedøre, en ny Jens, som senere overtog gården og kroen, og Cort Hansen, som overtog den gård, der senere kom til at hedde Kastanienborg. Han kom ubevidst til at give navn til alle de Corter i Vallensbæk, idet hans enke giftede sig med Knud Michelsen, og som god skik nu var dengang, blev den førstefødte i dette andet ægteskab opkaldt efter den afdøde, her kaldet Cort Knudsen, og han skulle være så kendt i Vallensbæk, at de fleste indfødte her kan føre deres Slægt tilbage til ham. Se Hans Jensens familie her, udarbejdet af Birte Wienecke

Ebbele var ikke alene ret længe, så allerede ved barnedåben for Hans Jensens sidste Barn, Anne Margrethe, kunne hendes trolovede fæstemand, Børge Andersen, være hende behjælpelig. Anne Margrethe blev kun 7 år gammel. l øvrigt havde Ebbele en broder, Lars Madsen, der var bonde i Avedøre og havde den senere matr. nr. 6, Avedøregården, der lå lige overfor kroen. Han var tilmed gift (1694) med Hans Jensens datter Maren af 1. Ægteskab, og hermed var broderen tillige en kær svigersøn.

Foruden at være gårdmand og kromand var Hans Jensen tillige bondefoged, og i 1674 omtales han som vidne i mordsagen fra Axel Sehesteds Kro, se Glostrupbogen l, Side 136.

Da man i 1677 udskrev skat på kvæg og ildsteder, måtte Hans Jensen skatte 18 Skilling i penge for 5 ildsteder på gården og for 6 heste og 4 køer. Ved mandtallet, der foretoges året efter, havde han 3 folk i sit brød og havde 5 heste og 1 hoppe, 5 køer, 2 stk. ungnød, 14 får og lam samt 8 svin.

Kroens jordtilliggende, det sidste er måske så meget sagt, da vi er i fællesskabets tid eller med et moderne udtryk, kollektivismens tid, hvor Avedøres jorder var opdelt i 809 agre fordelt på 12 gårde, altså ca. 70 agre pr.gård, spredt rundt om i de forskellige åse og vange, men disse ca. 70 agre udgjorde for kroens vedkommende 7 Tdatter5 Sko 3 Fj. Hartkorn efter matriklen af 1662 og 9 Td. 4 Sko 3 Fj. 2 Alb. efter den nye matrikel af 1688.

Kroen bestod i 1694 af 24 “weggerum”, hvilket nærmest må opfattes som antallet på mellemrum imellem de lodrette stolper i bindingværksvæggene, – og det siges, at gården “holdes ved lige”, hvilket for øvrigt ikke var ualmindeligt i Avedøre, der efter Vallensbæk havde de bedst vedligeholdte gårde (i 1718), mens Glostrup By samtidig placerede sig i bunden for de 12 byer her på egnen.

Børge Andersen. 1708-1712

Født 1674, begravet 3. påskedag 29/3 1712 i GI., g. 17/6 1708 i Glostrup med Ebbele Madsdtr, formandens enke. Byrrhe Andersen, som han nævnes i kirkebogen, overtog med enken både gården og kroen og formentlig har han også overtaget posten som foged, idet denne i hvert fald tilfalder hans eftermand i kroen.

Kun 34 år gammel døde Børge Andersen efter 4 års ægteskab, men Ebbele lever videre, og ved skiftet efter ham, 19/8, altså ca. 4 måneder efter hans død, er hun trolovet med hans efterfølger som kromand, Albert Nielsen. På dette tidspunkt er kroen blevet udvidet, således at stuehuset udgør 16 “weggerum” og udhuset 30 “weggerum”.

Albert Nielsen. 1713-1728

Født 1684, begravet 25/4 1728 i Glostrup, g. 3°/7 1713 i GI. med Ebbele Madsdatter, formandens enke. Atter engang overgik gård, kro og fogedstillingen sammen med enken til en ny mand, men i dette ægteskab mellem den nu 48-årige enke og den 19 år yngre Albert var der ingen børn. Sønnen af “hendes første ægteskab med Hans Jensen, Jens Hansen, fik, da han i 1716 giftede sig, den halvdel af gården i fæste, hvortil kroen ikke hørte.

Jorderne blev delt lige over med 4 Tdatter4 Sko O Fj. og 1½ Alb. til hver, og Jens Hansens del af Gården udgjorde 25 Fag, der var i temmelig god stand, mens der intet er nævnt om, hvor mange fag der så blev tilbage i kroen. Til hver af de to halvgårde var der i 1718 6 heste, mens kroen havde 3 køer og Jens kun en enkelt ko, og så havde kroen nu kun 4 får.

Albert Nielsen fik en bevilling til kroen datter12/4 1723, hvorefter han skulle “tage sine Vahre udi Kiøbenhafn”. Afgiften var da 8 rigsdaler årlig.

Da der ikke var livsarvinger efter Albert Nielsen, blev det hans 4 søstre, der arvede ham; de to var gift med bønder paa etatsråd Benzons gods, Anne med Peder Nielsen i Kirke-Skensved og Maren med Lars Nielsen i Kirke-Værløse. Søsteren Birte var gift med Søren Pedersen på Gammel Køgegaard, bosat i Køge By, medens Kirsten var gift med en afdanket rytterbonde og boede i et Hus i Slimminge. Ved samme Albert Nielsens tegn som skifte tilkendegav Ebbele ved sin lavværge Sønnen Jens Hansen, at hun ønskede at forblive ved kroen.

Ebbele Madsdatter 1728-1736

I en alder af 63 år fortsatte Ebbele så som krokone efter sine tre afdøde mænd. Når det kunne lade sig gøre, må det skyldes, at hun på det pågældende tidspunkt havde sønnen Cort boende hjemme, og hun opgav først kroholdet, da Cort i 1736 blev gift med Anders Ingvorsens enke og flyttede ind på det senere Kastanienborg. Men efter hende overgik kroen til den anden søn.

Jens Hansen. 1736-1750

Han og moderen blev begravet samme Dag.

Født 22/9 1695 i Glostrup, begravet 13/10 1750 i Glostrup, søn af kromand Hans Jensen og Ebbele Madsdatter, gift 19/1 1716 i Glostrup med Margrete Sørensdatter, f. 1/3 1696 i Glostrup, begravet 15/6 1748 i Glostrup, datter af Vartovbonden i Avedøre Søren Nielsen Jyde og Barbara Pedersdatter, gift 2 med Magdalene Nielsdatter, begravet 17/5 1789 i Glostrup Hvorfra den 2. hustru stammer vides ikke, kun at hun havde en søster Hedvig i Valby.

I hans første ægteskab var der mindst 7 børn, 4 sønner, hvoraf to Hans’er begge døde som små, den tredie søn blev 5 år, og den, der blev ældst, blev 26 år. Det gik bedre med de tre døtre, hvoraf den ene, Anne Margrethe, blev gift med bomand Niels Rasmussen i Brøndbyvester, og de to andre, Ellen og Ebbele, gift med henholdsvis Niels og Peder Pedersønner, der var bomænd i Avedøre, inbyrdes brødre og i øvrigt også brødre til Jens Hansens Broder Corts Kone Ane Pedersdatter Faderen til disse, Peder Hansen, var bomand i Avedøre på den nu kaldte Stevnsbogaard, matr. Nr. 3.

I sidste ægteskab var der kun en datter, og hun blev gift med Hans Jensen i Pile Mølle.

Som tidligere nævnt overtog han den halve gård af stedfaderen i 1716, og i 1736 har han så, ved broderen Corts overtagelse af egen gård, overtaget kroen, og samme år nævnes han som bondefoged. Efter hans død indgik enken sit tredie ægteskab med efterfølgeren.

Anders Pedersen. 1751-1774

Blev 28/6 1751 gift i Glostrup med Magdalena Nielsdatter, formandens Enke.

Anders Pedersen tjente før sit giftemål med kroenken hos Pastor Colding i Brøndbyvester, og nu blev han som sine forgængere gårdmand, kromand og foged. I ægteskabet var der mindst fire børn, hvoraf tre drenge døde som ganske små, medens Datteren Birte blev voksen og i 1779 gift med Møller Hans Nielsen i VoIlerslev.

Anders Pedersen havde en broder, Jens Pedersen, der var husmand i Roskilde Overby.

Kroen og gården tilhørte jo som de andre gårde i Avedøre Kronen, og Anders Pedersen fik som de andre skøde på ejendommen dateret 11/5 1767.

Christian Pedersen. 1775-1800

Født 1738, begravet 2/11 1800 i Glostrup, gift 1 14/11 1774 i Glostrup med Magdalena Nielsdatter, formandens Enke, gift 2 med Kirsten Poulsdatter, f. 1758, t 12/3 1815 i Glostrup

Christen Pedersen nævnes også som kromand, mens han ikke synes at have været foged, idet dette hverv i 1782 er tillagt Peder Pedersen på Tornborggaard, matr. nr. 12, der var gift med den tidligere kromand Jens Hansens datter Ebbele. Og med gården gik det så som så. Han fik 30/1 1775 skøde på nogle bygninger, en “Gårds- og Haugeplads”,  d. v. s. bygården med kroen, mens Niels Olsen 3/3 1783 fik skødet på gårdens jorder, den senere Enebærgård, formedelst 400 rdl.

Christen Pedersen havde i 1782 lånt 200 rdl. af Oluf Sørensen. Ved skiftet efter ham nævnes han som “Kroe- og Husmand”.

Ved skiftet efter hans første hustru 11/1 1790 er hendes arvinger søstrene, der var gift med henholdsvis værtshusholder Henrik Hermansen i Roskilde og Morten Hansen i Vallensbæk, således at datteren af hendes 1. ægteskab på dette tidspunkt må være død. Ved skiftet efter Christen Pedersen 12/2 1801 er gårdmand Niels Hansen i Brøndbyvester værge for sønnen Peder Christensen, og han opgiver, at han er søskendebarn til ham.

De efterfølgende ejere nævnes ikke længere som kromænd, hvilket også rimer meget vel med, at den gamle Køgevej igennem Avedøre ikke længere befærdes, således at der ikke længere har været grundlag for kroens opretholdelse af hensyn til de vejfarende.

Niels Pedersen. 1802-1827

Født 1769 i Ballerup, t 19/11 1827 i Glostrup, g. 18/12 1801 i Glostrup med Kirsten Poulsdatter, formandens enke, gift 2 med Ellen Olsdatter.

Denne nævnes kun som husmand og jordbruger. Han fik skøde på “Bygninger, Gårds- og Haugeplads” 18/1 1802. Hertil købte han senere 6 skp. jord med et hus samt 3 parceller i Brøndbyøster.

Christian Rasmussen 1828-1853

Gift med Ellen Olsdatter, formandens enke.

Han fik 16/7 1828 skøde på ejendommen og 27/7 1853 overgik den til efterfølgeren.

Kirsten Nielsdatter 1853-1871. Hun fik 3/8 1859 kgl. skøde på matr. nr. 29, som hun 27/7 1853 havde overtaget efter Christian Rasmussen.

Niels Eriksen 1871-1872

Ved skifteudskrift af 13/9 1871 overgik ejendommen til Niels Eriksen, der allerede 11/1 1860 havde overtaget nabogrunden matr. nr. 32 og yderligere ejede en af parcellerne i Brøndbyøster. Allerede 31/1/1872 afhændede han imidlertid matr. nr. 29 til Jens Jensen, og året efter 29/10 købte han yderligere matr. nr. 30 og 31 b i Avedøre. Disse sidste samt grundene i Brøndbyøster overgik 13/1 1904 til Søren Peter Eriksen.

Ejere fra 1872-1950

Den første var mælkeforpagter Jens Jensen, fra hvem ejendommen allerede 29/4 1874 overgik til Niels Petersen, som atter 10 år senere, 6/2 1884, overdrog den, til mælkeforpagter Mogens Peter Jensen, se Glostrupbogen II, Side 105. Han havde ejendommen i 34 år, indtil han 19/6 1918 overlod den til mælkeforpagter Jens Peter Jensen, efter hvem den ved skifteudskrift af 22/9 1950 overgik til Jens Erik Jensen.

Se om driften af mejeri i den gamle kro.