Af Hans Kofoed (fra hæftet “Fabrik og Bolig. Det industrielle miljø i Danmark 1987”)

En gennemgang af Avedøre flyvepladsens historie fra 1917 til i dag (1987)

Avedørehangaren fra 1917 er Danmarks ældste bevarede træhangar I sommeren 1984 blev de sidste bygninger på den historiske flyveplads Kløvermarken revet ned. formentlig af frygt for at Fristaden Christiania skulle brede sig over voldgraven, og derved forsvandt nogle af de ældste flyvepladsbygninger ikke blot i Danmark men i Europa.

Men det er måske årsagen til. at det nu er ved at lykkes at få fredet nogle næsten lige så gamle hangarer nemlig dem på Avedøre flyveplads. skønt det må indrømmes. at de ikke har spillet nær den samme rolle for dansk flyvnings udvikling som de nu forsvundne bygninger på Kløvermarken. Ja. faktisk er der næsten ikke blevet fløjet fra Avedøre flyveplads !

Etablering af flyvepladsen 1917

Baggrunden for etableringen af en flyveplads ved Avedøre var, at Kløvermarken var en rigtig dårlig flyveplads. Den tids fly skulle starte lige op mod vinden – og lande lige mod den – så den optimale for en flyveplads var en cirkel.

Kløvermarken var imidlertid nærmest trekantet, og arealet desuden for lille. Datidens flymotorer var lidet driftsikre, og man ville derfor helst have marker omkring flyvepladserne af hensyn til eventuelle nødlandinger som følge af motorstop. Men Kløvermarken var mere eller mindre omkranset af bebyggelse. specielt i den fremherskende startretning!

Hærens Flyveskoles øvelsesleder foretog derfor i 1916 recognoscerincer i Københavns omegn efter steder. der egnede sig til anlæg af øvelsesflyvepladser. og det endte med at man valgte dels et areal ved Lundtofte, hvor nu Danmarks Tekniske Højskole ligger – dels et ved Avedøre.

På det tidspunkt rasede 1. verdenskrig. I Danmark opretholdt man en stor sikring styrke, og Københavns landbefæstning var fuldt armeret. Det kan derfor undre, at begge de valgte pladser var placeret om man så må sige på den forkerte side af en eventuel front. d vs. uden for fæstningens yderværker, endda lige i skudfeltet fra denne.

Det skyldes formentlig, at man valgte de steder, der var bedst egnet i flyvemæssig henseende og ikke tillagde pladserne nogen militær betydning. Når den lede fjende kom, ville man alligevel ikke have ressourcer til at uddanne piloter. Det har formentlig været ræsonnementet bag beslutningen om at anlægge en flyveplads ved Lundtofte, hvor til der blev indkøbt et areal på ca. 2 ha i 1917.

For Avedøres vedkommende kan årsagen dog være, at arealet her allerede tilhørte Hæren, for Valby fælled var også inde i overvejelserne.

Det areal. der var udset til flyvepladsen ved Avedøre, var en skæv firkant på ca. 500×500 m. beliggende umiddelbart nord for landevejen mellem København og Køge og mod øst grænsende op til Vestencienten. Ved en besigtigelse den 20. december 1916 sagde repræsentanten for Hærens Flyveskole. at bygningerne burde placeres i det sydvestlige hjørne. Lejrinspektøren fra Avedørelejren erklærede ligeud, at pladsens brug som eksercerplads var uforenelig med dens brug som øvelsesplads for aeroplaner, mens chefen for . 2. Ingeniørdirektions 1. Bygningsdistrikt ønskede bygninger af træ, så de nemt kunne brændes, hvis den militære situation gjorde det nødvendigt at have frit skud fra Vestenceinten.

Hangarer planlægges og opføres

Lejrinspektørens protester hjalp ikke. Allerede den 3. januar 1917 skrev Krigsministeriet til Overkommandoen. at der måtte benyttes indtil 80.000 kr. til tre dobbelthangarer (dvs. hangarer. der kunne rumme to fly) og den 5. marts 1917 skrev Ingeniør-korpset kontrakt med Fa. Julius Nielsen og Søn om opførelsen. Kontraktsummen var på 75.889.00 kr.. o de tre hangarer skulle være færdige inden 72 dage. De var af hvad man vist må have lov til at betegne som Hærens standardhangartype. 6 af samme slags opførtes under 1. verdenskrig på Kløvermarken og to på Lundtofte flyveplads, foruden en på hver af eksercerpladserne i Ringsted. Odense og Viborg. Hangarerne 17×17 m og langs den ene side var der en 5.2 m bred sidebygning til lager- og værkstedsformål.

Der var dog en afgørende forskel. Hangarerne i Avedøre var helt af træ, beklædt udvendig med 14 ru, pløjede brædder, indvendig med 1 tomme høvlede og pløjede brædder, mens de andre havde murede vægge. Tagkonstruktionen var for alles vedkommende af tømmer med tagpap.

Derimod var Lundtofte hangarerne grundmurede. men for at de i påkommende tilfælde ikke skulle kunne give dækning for fjenden, blev der udarbejdet en detaljeret instruktion i, hvordan man skulle sprænge dem i luften.

Hvem der har tegnet hangarerne fremgår ikke af arkiverne: prorektor ved Kunstakademiets arkitektskole Jørgen Sestoft betegner dem som “et net og tiltalende eksempel på økonomisk og håndværksmæssigt simpelt byggeri”, altså ikke den stole arkitektur. men nok et byggeri. en arkitekt kunne være bekendt at lægge navn til.

Derimod opførtes der ikke bygninger til indkvartering, undervisning m. v. Det har åbenbart været meningen, at personellet skulle bo på kaserner i København – eller måske i Avedørelejren, skønt det ellers i betragtning af lejrinspektørens modstand mod flyvepladsen ville have været at føje spot til skade.

Avedøre hangarerne blev aldrig benyttet til deres egentlige formål

Men spørgsmålet blev nu aldrig aktuelt, for Avedøre-hangarerne blev aldrig benyttet til deres egentlige formål. Da de var færdige, var det på grund af mangelen på egnet materiel og nok især på brandstof ikke muligt at gennemføre de påtænkte øvelsesflyvninger, og hangarerne anvendtes derfor hovedsageligt til depot for de 12 Vickers recognoseringsfly (type Gun Bus) som Tøjhusværkstederne byggede på licens. Efterhånden som flyene blev færdige, blev de monteret på Kløvermarken og prøvefløjet, hvorefter de blev fløjet til Avedøre og demonteret. Man gik så vidt som at tage motorerne ud og sende dem tilbage til Kløvermarken til indbygning i de følgende fly, fort man rådede kun over et par nogenlunde 4 anvendelige motorer til de 12 fly! Og efter våbenstilstanden den 11 . november 1918 skete der en sådan nedtrapning i de militære aktiviteter også herhjemme. at der slet ikke var brug for de to nyanlagte øvelsesflyvepladser – og de Vickers fly, der stod i Avedøre, kom aldrig i luften igen.

Tværtimod blev hangarerne delvis taget i brug til andre formål, f.eks. anvendtes den ene i 1919 til opbevaring af værktøj fra Landbefæstningens afvikling. Avedøre blev også det første hjemsted for Det Danske Luftfartsselskab (nu holding company for de danske interesser i SAS) Selskabets to første fly, indkøbt fra de engelske overskudslagre. der blev leveret til København med skib. blev monteret i Avedøre, hvor selskabet havde lejet hangarplads. Prøveflyvning fandt sted den 31. oktober 1919. Det var de første flyvninger, selskabet foretog i Danmark. men Avedøre blev dog aldrig anvendt til kommercielle flyvninger. Det var Kløvermarken, der kom til at fungere som Københavns første lufthavn, indtil Kastrup blev taget i brug i 1925.

Under 1. verdenskrig havde Marinens Flyvevæsen uddannet sine piloter på søfly, men belært af erfaringerne fra de krigsførende lande, besluttede man i 1920 at anvende landfly til den elementære skoleflyvning. Til det formål indkøbte man seks helt nye Avro 504K skolefly fra Aircraft Disposal Co. i Croydon, syd for London.

Havarier på Avedøre Flyveplads

Der skete flere havarier i Avedøre på grund af den dårlige landingsbane. Her er det er Avro 540K omkring 1921. Nogen flyveplads rådede man ikke over, men man fik lov til låne Avedøre, og her begyndte skoleflyvningen i januar 1921 med 6 elever, hvoraf kun to fuldførte uddannelsen til marineflyver. I november begyndte man derfor på en ny skole.

Kastrup flyveplads anlægges og Marinen flytter skoleflyvningen hertil

I 1920 var der ved Kastrup blevet eksproprieret ca. 310 ha jord til en lufthavn, men på grund af afmatningen indenfor luftfarten henlå arealet ubenyttet. Selve flyvepladsen var dog anlagt, men kravene var også mere beskedne dengang end nu: En stor og jævn græsmark, passende drænet, for man fløj kun ruteflyvning i sommerhalvåret – og kun om dagen og i godt vejr. Da Marinen ikke var tilfreds med forholdene i Avedøre, fik man i 1922 tilladelse til at bruge Kastrup, som dels var en meget bedre flyveplads, dels lå betydelig nærmere ved Holmen, og i 1923 blev skoleflyvningen henlagt hertil.

Det blev dog kun en stakket glæde. 1 1925 blev Kastrup taget i brug til sit egentlige formål, men skønt der kun var meget ringe trafik (det første år registreredes kun 2.298 starter og landinger), hævdede man fra civil side, at Kastrup måtte forbeholdes den egentlige lufttrafik, og Marinens tilladelse til skoleflyvning blev inddraget.

I sin kvide henvendte Marinen sig nu til Hærens Flyverkorps, der ikke havde noget imod at Marinen igen tog Avedøre i brug, men Krigsministeriet sagde nej. Man havde andre planer for området, og i stedet fik Marinen så lov til at låne hangaren ved Ringsted og at bruge eksercerpladsen der som flyveplads.

6. Artilleri-afdeling overtager flyvepladsen

Avedørelejren skulle nemlig indrettes til at huse 6. Artilleri-afdeling med motoriseret skyts. Øvelserne med dette skulle foregå på flyvepladsen og hangarerne til underbringelse af skytset. Det betød, at Flyverkorpset måtte ophugge tre fly, der var sat til side med henblik på et flyvemuseum. Udover en af de tidligere omtalte Vickers maskiner drejede det sig om 2 fly, der i dag ville have været virkelige klenodier, en Maurice Farman og en Caudron, begge franske konstruktioner fra 1912-13.

Gammel Køge Landevej omlægges og de sydligste af de 3 hangarer nedrives 1932

Det synes dog som om artilleristerne kun har disponeret over de 2 hangarer. I 1932 blev Køgevejen omlagt og den sydligste af de tre hangarer nedrevet. Det fremgår af korrespondancen herom, at 6. Artilleri-afdeling anvendte de 2 hangarer til skytsmagasin, mens den 3. brugtes til magasin for fly og flydere. Og under alle omstændigheder kom der atter fly i hangarerne i 1940. Den tyske besættelsesmagt overtog Værløselejren helt og holdent, og selv om man forbød militærflyvning, overtog man ikke hærens flymateriel. Men væk fra Værløse skulle det, og det blev derefter placeret rundt omkring på Sjælland, hvor man kunne finde plads.

Avedøre flyveplads under 2. verdenskrig

I de 2 hangarer på Avedøre blev der således anbragt 11 Tiger Moth skolefly og 7 Fokker C V recognoseringsfly, og selv om vingerne var taget af dem, må det have været noget af et problem at få så mange fly placeret i de to små hangarer. Det blev da også nødvendigt at opføre to “planskure” til vingerne – eller bæreplanerne, som det dengang officielt hed. Hærens Flyvertropper fik også lov til at fortsætte med en vis uddannelsesvirksomhed, bl.a. af teknisk personel, og lejlighedsvis blev der trukket en Tiger Moth ud af hangaren for at mekanikereleverne kunne lære at starte et fly.

Men den 29. august 1943 blev Hæren totalt afvæbnet. Tyskerne overtog alt materiel herunder også flyene. Fokker C V recognoseringsflyene kom til Østfronten, men hvad der skete med Tiger Moth’erne. Fra Avedøre vides ikke – der var i hvert fald intet spor af dem, da tyskerne rømmede området efter befrielsen.

Et område af dansk erhvervshistorie, der venter på seriøs forskning, er de aktiviteter, som danske virksomheder udførte under 2. verdenskrig for den tyske besættelsesmagt og den tyske rustningsindustri. Et af disse værnemagerfirmaer var A/S Nordværk, der i General Motors fabrikken på Nørrebro i København lavede hovedeftersyn på BMW flymotorer. Efter et sådant eftersyn skal en motor prøvekøres, og til dette formål begyndte firmaet i 1943 på et prøveanlæg ved Lundtofte. Det lykkedes dog de danske myndigheder at få arbejdet standset, kort efter at det var påbegyndt, bl.a. under henvisning til at støjen fra det ville kunne høres i Kong Christian X´s sommerresidens Sorgenfri, og i stedet blev anlægget opført på Avedøre Flyveplads.

Motoren var placeret i en celle og forsynet med en bremsepropel. Cellens endevægge var store træporte, det blev lukket helt op, når motoren blev prøvekørt. Reguleringen af motoren foregik fra et lille hus på siden af prøvestanden. De 10 stande er sammenbygget til en ca. 100 m lang bygning med facade mod Gl. Køge Landevej og udgør et stykke meget markant industriarkitektur. Der var ikke lyddæmpning af nogen art, Og når motorerne blev prøvekørt. kunne det høres flere km væk – men efter den 5. maj 19J5 blev der atter stilhed på den gamle flyveplads. Bygningerne anvendtes en årrække til autoværksted og depotformål for de i Avedørelejren indkvarterede styrker og var derefter udlejet til Hvidovre kommunes vejvæsen indtil 1982.

Atter fly i Avedøre

Den gamle flyve- og eksercerplads er nu næsten forsvundet under Amagermotorvejens jordvolde, og resterne af den er overgået til administration af Københavns skovdistrikt. Men bygningerne ligger der stadig. Motorprøvestandene er udlejet til forskellige erhvervsvirksomheder, bl.a. et bilværksted og et øldepot, og den sydlige hangar er ombygget til brandstation.

Den nordlige, der er nogenlunde intakt, bortset fra at portgalgerne mangler, var en tid udlejet til en plasticvirksomhed. men da den var temmelig medtaget af tidens tand og da der desuden blev konstateret ægte træsvamp i sidefløjen, var skovstyrelsens hensigt at rive den ned.

Men heldigvis var KZ & Veteranflyklubben kommet ind i billedet. Det begyndte med at et lokalt boende medlem hørte at hangaren skulle rives ned, og man prøvede så på at købe den til genopførelse på en sjællandsk flyveplads. Det endte dog med at klubben etablerede en lokalafdeling for hovedstadsområdet, der har lejet hangaren. Huslejen er yderst rimelig, men til gengæld skal klubben sætte hangaren i stand. Sidefløjen skulle være revet ned, men det er ikke sket – det svampeangrebne tømmer er i stedet blevet fjernet.

Men selv om der i og for sig godt kunne anlægges en “airstrip” på området, er der dog ingen, der regner med at det vil være politisk muligt at få gennemført sådanne planer. Derimod må det håbes. at fredningen af de to hangarer bliver fulgt op af en bevaringsplan for området, f.eks. gennem en lokalplan, således at også m otorprøvestandene kan bevares for eftertiden. Det skulle ikke blive svært at finde på noget at bruge dem til!

Den 29. april 2001 lykkedes det at få flyvepladsen i gang igen med 60 flyoperationer om året. Det blev muligt ved et samarbejde med Skov-&Naturstyrelsen, Hvidovre Kommune og ikke mindst Avedøre Hangarens Venner.

Der kan læses mere på Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøres hjemmeside