Omkring århundredeskiftet mellem 1800-tallet og 1900-tallet var Avedøre et militært knudepunkt til lands, til vands og i luften, hvilket Avedøre Flyveplads var en del af.

Glemte skatte

Langs Gammel Køge Landevej ligger Danmarks eneste autentiske flyvemiljø fra tiden før 1945. Flyvepladsen blev anlagt i militærregi i 1917 på Avedørelejrens eksercerplads vest for Vestvolden, efter sigende fordi jorden her var trampet tilpas fast.

Det var altså mens 1. verdenskrig rasede, at Avedøre Flyveplads blev anlagt. Det var ikke problemfrit: Der manglede brændstof og materiel i en sådan grad, at kun et par enkelte prøveflyvninger fandt sted. Reelt bestod flyvepladsen i denne spæde startfase af tre træbarakker (som var specielt byggede til at kunne brændes af i en fart, hvis den militære situation gjorde det nødvendigt), 12 fly med kun to tilhørende motorer, og en drænet græsmark! Efter våbenstilstanden den 11. november 1918 blev alle militære aktiviteter nedtrappet, og der blev stille på pladsen indtil starten af 1920’erne.

SAS på flyvepladsen

Avedøre Flyveplads blev dog ikke kun brugt militært. I starten af 1920’erne havde bl.a. Det Danske Luftfartsselskab (nu den danske del af SAS) deres allerførste prøveflyvninger i Avedøre, mens pladsen samtidig fungerede som marinens base for skoleflyvning. Avedøre Flyveplads placerer sig således både med bygninger og begivenheder centralt i den tidlige danske flyhistorie.

Da al københavnsk flytrafik blev omlagt til den nyåbnede Kastrup Lufthavn i 1925, faldt brugen af Avedøre Flyveplads til regulær flyvning. Flypladsen blev derefter primært benyttet til andre formål: Opbevaring af våben og værktøj, fabriksvirksomhed samt ikke mindst deponering af mange forskellige flytyper.

Anden Verdenskrig

Anden Verdenskrig skulle vise sig fatal for stedet. Den 29. august 1943 blev den danske hær afvæbnet, og tyskerne overtog al materiel fra Avedøre Flyveplads.

Tyskerne opførte ti sammenhængende motorprøvestandsbygninger, ved siden af flyvepladsens træbarakker. De blev opført til afprøvning af bombeflymotorer, der var blevet repareret i København. Når prøvestanden blev brugt, blev de store porte åbnet i begge ender. Hængt op under loftet skulle motoren så køre i 24 timer, hvorefter den blev godkendt og monteret på ny.

Da værnemagten rømmede pladsen efter befrielsen i 1945, var alle flyene væk, og de kom aldrig tilbage.
Både pladsens opståen og dens endeligt som flyveplads havde således sammenhæng med ét dramatisk vilkår: verdenskrig.

I dag står kun bygningerne tilbage. To ud af de tre oprindelige hangarer, der blev opført samtidig med flyvepladsen, står tilbage sammen med de ti sammenhængende motorprøvestandsbygninger opført af tyskerne i 1943. De oprindelige træhangarer er verdens ældste træhangarer til landbaserede fly.