Københavns Befæstning
Som et cirkelslag rundt om byen indrammer Københavns Befæstning store dele af Storkøbenhavn. Det enorme bygningsværk er et af verdens største fæstningsanlæg og det hidtil største stykke ingeniørarbejde i Danmarks historie. Opførelsen af Københavns Befæstning kostede i perioden 1885 til 1894 i alt 35.534.330 kr. og 31 øre, hvilket i en nutidig målestok svarer til 40 Storebæltsbroer. Forsvaret mod vest bestod af vold og voldgrav – i dag kendt som Vestvolden – der gik fra Utterslev Mose i nord til Kalveboderne i syd. Avedørelejrens historie er uløseligt forbundet med denne del af Københavns moderne befæstning.
Den første Avedørelejr, kaldet Paradislejren, blev bygget i august 1896 på en mark ved Paradisgården, der lå mellem Vestvolden og dér, hvor Avedøre Stationsby ligger i dag. Lejren husede de 120 mand, der var udstationeret til Avedøreafsnittet.
Paradislejren var i første omgang kun tænkt som midlertidig, og lejren var i begyndelsen kun en teltlejr. Teltene blev rejst på den bare mark, og der var ikke mange midler til anlæg. Når det regnede forvandledes lejren derfor til en gigantisk mudderpøl. Belysningen bestod af gamle petroleumslamper, som gik ud i blæsevejr, og derved henlagde Paradis i mudder og mørke. Det lykkedes dog med små midler og stor indsats at etablere først køkken- og siden samlingsbarak, samt grusveje og beplantning.
Avedørelejren
Forsvarsforliget fra 1909 gjorde op med det hidtidige forsvar af København. De tidligere Højre-regeringer havde bygget et forsvar af jord og beton, mens den nye Venstre-regering tilstræbte ”det levende Værn”, der bl.a. bestod af fodfolk. Dette kom til udtryk ved ”desarmering” af landbefæstningen i 1922 samt en ny hærlov,
der udvidede hæren på Sjælland kraftigt.
De mest omfattende anlæg i denne sammenhæng var de såkaldte øvelseslejre ved Værløse, Sandholm, Høvelte og Avedøre. Hermed fik hæren mulighed for at uddanne rekrutter, som skulle oplæres til forsvaret af en befæstning, der skulle nedlægges, samt at omdanne Københavns forsvar fra at være stationært til at være et levende Værn. Den nye Avedørelejrs eksistens skyldes dermed en ændring i den grundlæggende forsvarspolitik, selv om den fysisk knyttedes til Vestvolden.
Tilblivelsen og udformningen af lejren
Den nye Avedørelejr blev bygget i årene 1911-1913 og kostede 678.997 kr. og 62 øre. Arkitekt Helge B. Møller var inspireret af tidligere dansk kasernebyggeri og havde foretaget indgående forstudier af specielt Kastellet.
Avedørelejren var som udgangspunkt kun beregnet til sommerbrug. Forholdene for soldaterne og deres officerer var dog væsentligt bedre end Paradislejrens, men betydeligt dårligere end hvad man ville forvente i dag. De 4 belægningsbygninger skulle hver huse et kompagni på 112 menige og 8 befalingsmænd.
Igennem årene husede Avedørelejren befæstningsartilleri, feltartilleri, Luftværnet og slutteligt Hærens Material- og Færdselsskole. Særligt i 1950´erne blev lejren udbygget betragteligt med bl.a. de gule bygninger, der bl. a. bestod af værkstedsbygninger. I 1961-63 blev der deusden bygget de såkaldte Rodney-haller i forbindelse med udstationeringen af luftværnsraketter.
Ved forsvarsforliget i 1992 blev det besluttet at Avedørelejren skulle nedlægges, da Hærens Materiel og Færdselskommando skulle nedlægges. Det skete i 1996 og d. 31/7 1996 rykkede hæren ud. Dog var der stadig bevogtning, så lejren ikke endte som et nyt Christania.
I 1999 købte Hvidovre Kommunen Avedørelejren på nær de gule bygninger, som blev købt af bl.a. Zentropa. Prisen var 60 mio. kr., og planen var at skabe en levende by, hvor kultur, turisme, erhverv og boliger blev blandet. Avedørelejren er i dag fuldt udbygget, og alle Helge B. Møllers bygninger er istandsatte og skaber nu skønne hjem for mange familier og rum for kulturelle aktiviteter.