Avedørelejren

Adresse: Vestre Kvartergade 22, 2650 Hvidovre

Københavns Befæstning

Som et cirkelslag rundt om byen indrammer Københavns Befæstning store dele af Storkøbenhavn. Det enorme bygningsværk er et af verdens største fæstningsanlæg og det hidtil største stykke ingeniørarbejde i Danmarks historie. Opførelsen af Københavns Befæstning kostede i perioden 1885 til 1894 i alt 35.534.330 kr. og 31 øre, hvilket i en nutidig målestok svarer til 40 Storebæltsbroer. Forsvaret mod vest bestod af vold og voldgrav – i dag kendt som Vestvolden – der gik fra Utterslev Mose i nord til Kalveboderne i syd. Avedørelejrens historie er uløseligt forbundet med denne del af Københavns moderne befæstning.

Efter opførelsen af Vestvolden i 1890’erne kom soldaterne for alvor til Avedøre. De marcherede ind i Avedøre om morgenen og vendte hjem igen til Ejby-lejren om aftenen. Den lange daglige march blev i længden uholdbar, og i august 1896 anlagde forsvaret den første militærlejr, Paradislejren, der lå mellem Vestvolden og dér, hvor Avedøre Stationsby ligger i dag. Lejren husede de 120 mand, der var udstationeret til Avedøreafsnittet. Det var en teltlejr, der kun skulle anvendes til sommerbrug, mens den stod mere eller mindre tom i vinterhalvåret. Trods navnet var det næppe det rene paradis. Lejren var til at begynde med en samling telte, som blev rejst på den bare mark. Når det regnede forvandledes den til en gigantisk mudderpøl, oplyst af gamle petroleumslamper, hvis værste fjende var blæsevejr! Men med tid og flid omdannede det skiftende mandskab Paradislejren til både en velfungerende militærbase og en idyllisk have.

Avedørelejren

Forsvarsforliget fra 1909 gjorde op med det hidtidige forsvar af København. De tidligere Højre-regeringer havde bygget et forsvar af jord og beton, mens den nye Venstre-regering tilstræbte ”det levende Værn”, der bl.a. bestod af fodfolk. Dette kom til udtryk ved ”desarmering” af landbefæstningen i 1922 samt en ny hærlov i 1909, der udvidede hæren på Sjælland kraftigt.

Den nye hærlov dannede baggrunden for opførelsen af Avedørelejren. Loven krævede en større hærstyrke på Sjælland, og denne skulle trænes i fire nye uddannelseslejre ved Værløse, Sandholm, Høvelte og Avedøre. Hermed fik hæren mulighed for at uddanne rekrutter, som skulle oplæres til forsvaret af en befæstning, der skulle nedlægges, samt at omdanne Københavns forsvar fra at være stationært til at være et levende Værn. Lejren blev opført i årene 1911-1913 efter tegninger af arkitekt Helge B. Møller, stærkt inspireret af Kastellet i København.

Avedørelejren var, ligesom Paradislejren, som udgangspunkt kun beregnet til sommerbrug. Forholdene for soldaterne og deres officerer var dog bedre end dem, man kendte fra Paradislejren, men dårligere end hvad man ville forvente i dag. De fire belægningsbygninger var hver på 471 m2 og skulle huse et kompagni på 112 menige og otte befalingsmænd. Hver af bygningerne havde et fælleslokale i midten af hver etage, der derved delte bygningen op i fire rum – et til hver af kompagniets delinger. Sergenterne og korporalerne sov i kvarterer i hver ende af bygningen, hvor der ligeledes fandtes wc’er. De menige måtte besørge deres nødtørft på udendørs toiletter.

Sikringsperioden

Under 1. Verdenskrig, hvor Københavns Befæstning blev bemandet med 64.000 mand, var Avedørelejren og Paradislejren fyldt til bristepunktet. Denne periode omtales også som Sikringsperioden. Perioden varede frem til den 31. marts 1919 og bød for de indkaldte på en ekstrem ensformig venten på et angreb, som aldrig kom – hvilket med tiden stod mere og mere klart. Krigsministeriet forsøgte at opretholde det gode humør i en ellers monoton hverdag ved bl.a. at udsende kunstnere og foredragsholdere til kasernerne. At humøret i Avedørelejren ikke altid var lige godt fremgår bl.a. af det faktum, at det var nødvendigt at udvide arrestbygningen i 1917.

En ny verdenskrig truer

Den 9. april 1940 kl. 06:40 modtog regimentet meddelelse om, at ”efter Regeringens Ordre må der ikke ydes Modstand mod de tyske Tropper”. Denne befaling blev videresendt til de alarmerede styrker i Avedøre, der imidlertid allerede havde forsøgt at yde modstand, da et tysk bombefly havde passeret lejren i en lav højde.

Uvisheden og sorgen var udbredt i lejren i dagene efter besættelsen, og mange soldater blev sendt hjem, da man ikke så noget formål med deres tilstedeværelse. Den 18. april fik man den endelige ordre på at rømme Avedørelejren til fordel for tyskerne.

Med den tyske kapitulation i 1945 blev Avedørelejren for en stund overtaget af den såkaldte ”Frihedshær”, og de tyske gæster i Avedøre blev sat til at rydde op efter sig selv under skarp bevogtning, før de fik lov til at drage hjem. Herefter vendte lejren atter tilbage til at være uddannelsessted for artilleriet for en tid

En ny tid

Igennem årene husede Avedørelejren befæstningsartilleri, feltartilleri, Luftværnet og slutteligt Hærens Material- og Færdselsskole. Særligt i 1950´erne blev lejren udbygget betragteligt med bl.a. de gule bygninger, der bl.a. bestod af værkstedsbygninger. I 1961-1963 blev der desuden bygget de såkaldte Rodney-haller i forbindelse med udstationeringen af luftværnsraketter.

I begyndelsen af 1960’erne blev det besluttet at rømme lejren, men der skulle alligevel gå 30 år, før dette blev effektueret. I mellemtiden blev lejren brugt til militærpolitiuddannelse, militær køreskole og mekanikeruddannelse. I dag har militæret forladt lejren, og i stedet er den forvandlet til en levende bydel. De gamle bygninger er renoveret med stor nænsomhed, og der er blevet bygget nyt med respekt for den oprindelige arkitektur. Nogle af Avedørelejrens beboere bor i de andelsboliger, som tidligere var soldaternes sovesale. Andre i nybyggede rækkehuse i udkanten af lejren.

I 1999 købte Hvidovre Kommune Avedørelejren på nær de gule bygninger, som blev købt af bl.a. Zentropa. Prisen var 60 mio. kr., og planen var at skabe en levende by, hvor kultur, turisme, erhverv og boliger blev blandet. Avedørelejren er i dag fuldt udbygget, og alle Helge B. Møllers bygninger er istandsatte og skaber nu skønne hjem for mange familier og rum for kulturelle aktiviteter. Den gamle officersmesse er blevet hjem for Forstadsmuseet, mens Cirkusmuseet er i administrationsbygningen.

Paradislejren

Hovedporten

Officerspavilionen

Den mumificerede kat

Soldaterliv i 50'erne

Relaterede historier

Flyt musen over billederne for at se historierne.

Avedørelejren i dag

Avedørelejren er i dag et unikt område med sin blanding af kultur, turisme, erhverv og boliger. Der er ca. 300 boliger i området, et vandrehjem, café, børneinstitution, filmskole og Filmbyen og museer i form af Forstadsmuseet og Cirkusmuseet. Lejren er fuldt udbygget, og alle lejrens oprindelige bygninger er istandsatte. Lejren har bevaret sit oprindelige campuspræg, hvilket giver lejren sin helt egen charme. Lejren har gennemgået en succesfuld forvandling fra militærlejr til civilt byområde, men historien mærkes stadig i gaderne, der da også har navne efter de funktioner, der stødte op til dem så som Østre kvartergade, Østre Messegade og Hovedporten. Endvidere er brostensbelægningen lavet med respekt for den gamle håndværkstradition. Netop respekten for historien sammenholdt med en funktionsændring af området, har betydet, at Hvidovre Kommune er blevet tildelt Brolæggerprisen og Vejprisen for arbejdet i Avedørelejren.

Vagtbygning med arrest

De to bygninger ved hovedindgangen rummede portnerbolig samt portvagt med arrest. Arresten blev først bygget i 1917. Under 1. Verdenskrig indkaldte man 64000 soldater til Sikringsstyrken. Størstedelen af disse blev udstationeret nær København og således også i Avedørelejren. De første måneder efter 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var krigsfrygten stor, men frygten aftog langsomt, og i stedet indtraf kedsomheden og utilfredsheden. Det medførte en del skærmydsler, og i 1917 blev arresten i Avedørelejren etableret i forbindelse med portvagten. Udenfor portvagten var der posteret vagter, men da arealerne omkring Avedørelejren mest bestod af landbrugsjorder, var det begrænset, hvad der var af trusler mod lejren. Det betød, at vagterne kedede sig bravt, og i stedet gav sig til at lave graffiti i form af indskriptioner med navne, soldaternumre eller kærestenavne. På muren ved portvagten kan du på den led se et vidnesbyrd om det levede liv i lejren og historiens vingesus. Da Danmark blev befriet d. 4. maj 1945 rykkede Frihedshæren ind i lejren, og muren bærer også adskillige inskriptioner fra soldaterne herfra. Portvagten og portnerboligen er i dag erhvervslejemål udlagt til kreative virksomheder. Kommunikationsfirmaet K2 er de daglige lejere.

Kommandant bygningen

Bygningen var lejrens hovedbygning og ligger imposant lige indenfor hovedindgangen til lejren. Bygningen husede kommandantens administration, og kommandanten havde også mulighed for at tage bolig i bygningen. Det var dog de færreste, der gjorde det, da nærheden til København gjorde, at det var mere attraktiv at have bolig sammen med familien der. Lejrens kommandant administrerede en bataljon med fire kompagnier under sig. Hvert kompagni var ved lejrens opførelse på 112 menige og 8 befalingsmænd og var opdelt i fire delinger. Lejrens sidste kommandant var Oberstløjtnant K.A. Knudsen. I dag er kommandantbygningen udstillingsbygning for Cirkusmuseet. Museet rummer over 100.000 fotos, plakater og rekvisitter, hvilket gør det til et af de største i verden af sin slags. Museet har desuden aktiviteter i Fægtesalen.

Kostforplejningen

Kostforplejningen var oprindeligt bygget, så 240 menige kunne spise i salen på én gang. Det betød, at det var nødvendigt at spise i hold, og der var derfor afsat et bestemt antal minutter, som de menige måtte spise i. I køkkenet stod to gigantiske kaffemaskiner, som kunne brygge 90 liter kaffe hver. Kaffen blev solgt til de menige i et udsalg, hvor de også kunne købe postkort, pudsemiddel etc. Kostforplejningen var kun for de menige, da underofficererne og officererne havde deres egne messer. Flere tidligere soldater, som har ligget i Avedørelejren, har fortalt, at reglementet forbød, at der blev ansat for smukke kvinder i køkkenet, da soldaterne nødigt skulle blive ledt i fristelse. Om det var tilfældet, melder historien ikke noget om. Efter Hvidovre Kommune købte lejren i 1999 har flere forpagtere drevet restauration i det, der blev omdøbt til det mere "prangende" Messen. En overgang brugte Filmbyen restaurationen som kantine, hvilket gav et dagligt rend igennem lejren. I 2011 rykkede Hvidovre Produktionsskole ind i Messen, der nu blev omdøbt til Bataillionen. Her kan du stadig købe en frokost og nyde udsigten til lejrens centrale plads eller de patriotiske gavlmalerier.

Kompagni hovedkvarterer

Avedørelejren havde to kompagnihovedkvarterer, der hver administrerede to kompagnier. I bygningerne var der bolig for stabs- og oversergenter samt værelser for musikere. Desuden var der lejligheder for 2 kaptajner og 4 premierløjtnanter samt kontorer og depotrum. I hvert kompagni var der 112 menige og 8 befalingsmænd, som boede i belægningsbygningerne. Kompagnihovedkvartererne huser i dag lejligheder. Under renoveringen af disse gjorde håndværkerne flere interessante fund. Det første fund var en mumificeret kat, der lå under gulvbrædderne. Den havde altså ligget der siden, huset blev bygget i 1912. Årsagen var sandsynligvis, at håndværkerne havde lagt den der som hævn i forbindelse med skærmydsler mellem entrepenøren og arbejderne. Håbet har sikkert været, at katten ville gå i forrådnelse og derefter lugte ganske forfærdeligt. Det skete imidlertid ikke. Derimod indtørrede katten, og små 100 år senere blev den gravet frem igen. Katten residerer nu i Forstadsmuseets fryser, hvor den kan være i fred for utøj. Få dage efter det første fund fandt håndværkerne en rubelseddel fra 1937. Sedlen har sandsynligvis været taget som krigsbytte af en tysk soldat ved Østfronten og medbragt i forbindelse med et rekreativt ophold ved den danske flødeskumsfront. Sedlen er nu en del af Forstadsmuseets samling.

Infirmeriet

Infirmeriet var lejrens klinik til lettere sygdomstilfælde og skader. De alvorligt syge og tilskadekomne blev sendt til Københavns Militærhospital. Bygningen rummede sygestuer, lægeværelse, sovestuer, tandlægestue m.m. Infirmeriet er en af de bygninger i lejren, hvor tyskernes tilstedeværelse under besættelsen har sat sit konkrete præg. På den ene gavl kan der tydeligt ses bogstavet H. Der er flere af lejrens bygninger, der under tyskernes besættelse, blev markeret med bogstaver. Det var tyskernes måde at stedangive lejrens forskellige bygninger, da der i en militærlejr ikke er vejnavne. D. 18. april 1940 måtte de danske soldater rømme lejren for at gøre plads til den tyske besættelsesmagt. Da Danmark blev befriet i maj 1945, og tyskerne igen forlod lejren, fandt man knogler i haven bag Infirmeriet. Straks gik spekulationenerne på, om knoglerne måske stammede fra tortur af danske modstandsfolk. En mere sandsynlig forklaring er, at knoglerne stammer fra tilskadekomne tyske soldater, som måske havde gjort tjeneste på Østfronten og var kommet til Danmark for at blive plejet og komme til hægterne igen. Deres skader har muligvis været så alvorlige, at det var nødvendigt at amputere. I dag har kommunikationsfirmaet Nexus til huse i bygningen.

Badeanstalten

Lejrens gamle Badeanstalt havde to enkelt baderum for officererne og to for underoficererne. De menige måtte tage til takke med et enkelt baderum med 8 samtidigt virkende brusere. Vandet var opvarmet vha. en Vølundkeddel, og i den ene ende af Badeanstalten var der plads til halm til fyret. Badeanstalten øgede hygiejnen betragteligt hos mange af soldaterne. Mange var ikke vant til regelmæssig kropsvask i varmt vand, så tiden i trøjen var med til at højne hygiejnestandarden. Efterfølgende tog soldaterne de nye vaner med sig hjem og erfaringerne fra badeanstalten var således med til at udbrede en generel bedre hygiejne i Danmark. Badeanstalten er i dag mødelokale for Forstadsmuseet og Cirkusmuseet. Da vinduerne af gode grunde sidder højt, kan huset ikke bruges til faste arbejdspladser eller bolig.

Smedjen

Avedørelejrens Smedje er en arkitekten Helge B. Møllers perler i Avedørelejren. Smedjen indeholdte en stald i den ene ende med høloft samt en smedje med en esse i den anden ende. Her kunne smeden bl.a. smede hestesko. Overfor Smedjen kunne hestene stå bundet til Badeanstalten, indtil det var deres tur hos smeden. I muren kan du stadig kan se de ringe, som hestene blev bundet til. Da lejren blev bygget havde hesten stadig en central rolle i hæren. Efter 1. Verdenskrig blev hesten imidlertid kun brugt til opklarings- og sikringstjeneste. Under 1. Verdenskrig blev maskingeværer i stor skala, tanks og luftvåben indført, hviket gjorde at hestens rolle blev udspillet. Smedjen fremstår i dag nyrenoveret og er ejet af Hvidovre kommune. Smedjen er udlagt til erhvervsformål.

Belægnings bygninger

Lejrens gamle belægningsbygninger var oprindeligt lavet som stokke dvs, at de var enlængede. Først i 1950´erne blev de lavet trelængede. Oprindeligt kunne hver belægningsbygning huse et kompagni på 112 menige og 8 befalingsmænd, hvilket betød, at der var 448 menige i lejren i alt. Belægningsbygningerne bestod af et stort fællesrum på hver etage, hvorfra der var adgang til 4 rum, et til hvert af kompagniets delinger. I enderne af bygningerne holdt officererne til, og her havde de også deres egne toiletter. De menige soldater måtte udenfor til latrinerne. I dag huser belægningsbygningerne de to andelsforeninger Avedørelejren 1 og Avedørelejren 2. Andelsforeningerne har 47 lejligheder i størrelsen 42 til 117 kvm.

Fægtesalen

Fægtesalen var oprindeligt gymnastikhus, men også stedet hvor soldaterne bl.a. trænede bajonetfægtning. Bygningen fik dog i sin tid under militæret mange funktioner, og har bl.a. været brugt til depot, festlige begivenheder og meget andet. I 1954 blev en ny og større Fægtesal opført på det, der i dag hedder Fægtesalsvej, hvorved funktionen af den oprindelige Fægtesal blev ændret for bestandigt. Huset rummer fine arkitektoniske detaljer, og tager du et kig ind i salen, vil du bl.a. kunne se en smuk romantisk balkon med hjerteudskæringer. Bygningen blev gradvist ændret mht. rumopdelingen. Rummets udformning er i dag i tråd med den oprindelige, dog med enkelte tilføjelser så som den nye balkon af stål. Fægtesalen bliver i dag brugt af Cirkusmuseet til cirkusaktiviteter. Den blev bygget om i 2008/2009 takket være tilskud fra REALDANIA og Arbejdsmarkedets Feriefond. Ombygningen førte salen tilbage til et mere oprindeligt udtryk, og bl.a. er farvestriberne i loftet lavet udfra de oprindelige farver, som blev brugt i salen.

Officersmessen

I messen kunne officererne nyde et måltid mad lavet af lejrens eneste fastboende kvinde, nemlig kogekonen. Der var også rig mulighed for at hygge sig i messen, og der går mange historier om gode og våde aftener afholdt her. Til messen var der en have, og fra 1969 blev den flankeret af officerspavillonen fra Paradislejren. Granaterne opsat foran og bag huset, stammer fra Avedøre Batteri. De var ikke armerede, hvilket de gule streger indikerer. Granaterne skulle alene ved deres vægt gøre skade på fjendtlige skibe på Øresund. Officersmessen huser i dag Forstadsmuseet og Cirkusmuseets administration. Officerernes bar og poolbord findes ikke mere, men auraen fra hedengangne tider fornemmes stadig i bygningen.

Avedørelejrens Officerspavillon

I Avedørelejren gemmer der sig bag den gamle officersmesse - det nuværende Historiens Hus - en fin lille pavillon, den gamle officerspavillon, som har sin helt egen, ualmindelige historie! Den gamle officerspavillon blev sandsynligvis opført i 1899 og stammer fra den nedlagte militærlejr Paradislejren, der lå omtrent, hvor Avedøre Stationsby ligger i dag. I 1969 røg pavillonen til Avedørelejren, i 1995 videre til Sjælsmarks Kaserne, og i 2005 kom den lille pavillon atter tilbage til Avedørelejren.