Glostrup havde været en industriby siden begyndelsen af 1900-tallet. I 1904 byggede Københavns Fedtraffinaderi en fabrik ved Glostrup station, og nogle år efter etablerede Hjalmar Hartmann & Co et stort frølager. Her pakkedes og forsendtes frø fra bl.a. Brøndbyvesters gårde til hele landet. Bygningen, der ligger ved Ringvejsbroen, er i dag overtaget af firmaet L’Oreal og smukt istandsat. Hartmann ejede gården Ragnesminde i den vestligste del af Brøndbyvester sogn.
Også FDB’s frøforsyning fik hjemsted i Glostrup med en stor lagerbygning på arealerne, hvor Københavns Amt indtil for nylig havde sin administrationsbygning. I 1920 anlagde Glostrup Udstykningsselskab med direktør Axel Hansen fra Glostrup Bryggeri i spidsen et langt jernbanespor fra Glostrup Station og sydpå, i det område hvor bl.a. Industrivej ligger i dag. Udstykningen blev dog i første omgang ikke til noget. Tiden var endnu ikke moden til det store industrieventyr mellem Glostrup og Brøndbyvester.Som én af de første store virksomheder i Brøndbyerne etablerede Nordiske Kabel- og Trådfabrikker sig.
NKT købte allerede i 1944 den gamle Brøndbyøster-gård Vibeholm, og på dens jord anlagde man fra 1950 den kæmpemæssige fabrik, der dengang var en af Danmarks største industrivirksomheder.
Under 2. verdenskrig købte flere københavnske virksomheder grunde i området syd for Glostrup station, bla. på parceller fra Glosemosegård. I årene fra slutningen af 1940’erne og frem etablerede en række virksomheder sig hér.
Langs med Søndre Ringvejs østlige side placerede en række virksomheder sig i denne periode sig med meget store byggerier. Dreschlers Papirfabrikker købte grunden på det sydøstlige hjørne af Søndre Ringvej/Park Alle i 1953, og DOMI etablerede en samlefabrik for biler lidt længere oppe ad ringvejen. Den svenske kuglelejefabrik SKF byggede i 1956 på gården Knudslunds jorder ud til Ringvejen. Ved udgangen af 1955 var den sidste af de udlagte industrigrunde solgt.
Også syd for den nuværende Park Alle fandt virksomheder ledige grunde. F.eks. åbnede American Apparate Co. en fabrik på hjørnet af Kirkebjerg Alle og Park Alle i 1947. Her fremstillede man bl.a. radioer, og fabrikken var forberedt til at kunne klare en kommende produktion af fjernsynsapparater. Ved Park Alle åbnede kontormaskine-firmaet Zeuten & Aagaard en fabrik i1957.
Industriudbygningen var så omfattende, at mange af virksomhederne sluttede sig sammen i Glostrup-Brøndbyernes Industrisammenslutning, der blev dannet i 1953 og som fra starten fik 40 medlemmer. Sammenslutningen søgte især at påvirke offentlige myndigheder, der ikke i alle tilfælde reagerede lige hurtigt på, at et nyt industrikvarter var skudt op til at forbedre vilkårene for virksomhederne. F.eks. blev industriområderne endnu i 1955 betjent af landposten.
Det gav problemer på de dage, hvor der skulle udbetales aldersrente – så havde posten nok at gøre og kunne ikke også nå at komme ud med posten til erhvervslivet!
I slutningen af 1950’erne var der stor mangel på industrigrunde i Storkøbenhavn. “Der går næppe en dag uden at endog betydelige københavnske virksomheder henvender sig til os for at få arealer stillet til rådighed”, sagde kommuneingeniør Aakjær-Ravn i 1959 til et dagblad.
Brøndbyernes og Vallensbæk Kommuner havde i 1958 udlagt meget store arealer i kommunens vestlige del til erhvervsformål. Det drejede sig dels om gården Ragnesmindes jorder, dels om arealer mellem Vallensbæk Torvevej og Søndre Ringvej, der tidligere havde hørt til Kildegård, Frankrig Gård, Stenkildegård og Syvhøjgård. Området omfattede i alt 725 tdr land – eller et areal der svarer til det halve af Hvidovre Kommune.
