Tragedien på befrielsesdagen

5. maj 1945 er Danmarks befrielsesdag. Det var en dag, hvor euforien fejede ind over landet og stemningen var høj i både by og land. Det var desværre også en dag, som fik et tragisk udfald her i Brøndbyøster Landsby.

Starten på 5. maj 1945

Danmark var nu atter frit, men tyskerne havde ikke forladt landet endnu. En gruppe modstandsfolk vidste, at tyskerne havde opbevaret våben i gymnastikhuset tilhørende Brøndbyøster Skole, som dengang lå i de bygninger, der i dag er politiskole. Gymnastikhuset, der i dag er revet ned, lå på hjørnet af Brøndbyøstervej og Lindevej, blev brugt til opbevaring af våben, og skolen som kaserne for tyskerne. Våbnene ville modstandsfolkene nu tage fra tyskerne for at undgå, tyskerne lavede nogen sidste desperate krampetrækninger.

Modstandsfolkene ankommer til gymnastikhuset og begynder at flytte på både våben og ammunition. Herfra er det uklart, hvad der præcis går galt, men flere øjenvidner har berettet om hvad de så.

Tove Gudmand-Høyer boede i lærerboligen, i Rytterskolen på Brøndbyøstervej, lige overfor gymnastikhuset og har fortalt følgende om den  skæbnesvangre dag:

”Ved 9-tiden den 5. maj gik en gruppe danske frihedskæmpere ind i gymnastikhuset ved Brøndbyøster Skole, og lidt efter kom de ud med tyskerne, der holdt armene over hovedet. Tyskerne blev stillet op af muren og undersøgt, og derefter beordret til at bære våben fra huset og ud på pladsen. Her blev våbnene lagt i en stor bunke. Pludselig rører én af modstandsfolkene ved hanen på sit maskingevær, som går af. Kuglen rammer gesimsen ved døren, går tilbage til stentrappen og ind gennem en trævæg, rammer en frihedskæmper, der netop står ved telefonen. Kuglen gik gennem hans øje, som han helt mistede.”

I 1995 fortalte hendes søn, Bjarne Gudmand-Høyer, også om episoden, som han overværede på befrielsesdagen.

“Jeg var 14 år da det skete. Jeg står i stuen og overværer hele forløbet. Der kommer en tysk soldat gående ned ad vejen oppe fra skolen. Det ser ud som om han vifter med noget hvidt. Det kunne nok tænkes, at tyskerne var interesseret i at få kampen indstillet. På hjørnet af Brøndbyøstervej og Tværgaden står Aksel Andersen. Måske er det ham, der skyder tyskeren. Det er ikke til at vide, men kort tid efter synker Aksel Andersen sammen i dørlysningen til installationsforretningen på hjørnet, og bliver liggende.”

Noget gik helt galt, om det var et vildfaren geværskud, en bevidst beskydning af hinanden, det kan vi ikke sige med sikkerhed i dag. Faktum er, at modstandsfolkene og tyskerne kommer i ildkamp og modstandsmanden Axel Andersen mistede livet på Brøndbyøstervej, tæt ved gymnastikhuset. Der er i dag opstillet en mindesten for ham på stedet.

Da ildkampen var brudt ud, kom en af modstandsfolkene ind i lærerboligen på Rytterskolen for at låne telefonen, så han kunne få fat i en ambulance. Den ankom hurtigt og kørte afsted med en såret modstandsmand. Nu kom en tysker til gengæld også ind i lærerboligen, ligeledes for at låne telefonen og tilkalde en ambulance, da han selv var ramt.

Inden ambulancen nåede frem og ildkampen standsede, opstod der endnu en misforståelse med endnu et tragisk udfald

Glostrupkompagniet

Samtidig med, at der tyskere og modstandsfolk bekrigede hinanden i området omkring skolen og gymnastikhuset, så kørte en gruppe modstandsfolk fra Brøndby Strand mod Hendriksholm Skole i Rødovre, hvor de skulle varetage en bevogtningsopgave. De kørte igennem Brøndbyøster, på trods af, at Glostrupkompagniet, som de var en undergruppe af, havde sendt besked til dem om skyderiet i Brøndbyøster og fortalt, at de skulle tage en anden vej. Det vides ikke med sikkerhed, men det tyder ikke på, at beskeden nåede frem, for de endte med at køre igennem Brøndbyøster ad den nuværende Park Allé, hvor der lå tyskere i stilling. Modstandsgruppen passerede den første stilling uden problemer, men da de ankom til anden stilling, åbnede tyskerne ild mod dem, i troen om, at gruppen var kommet modstandsfolkene, der var i ildkamp ved skolen, til undsætning.

Modstandsfolkene sprang af bilen og søgte ly på en nærliggende gård, hvorfra den optog en kort ildkamp med tyskerne, men det var ikke uden omkostninger. Fiskehandler Poul Ravn Kristensen, fisker Carl Olsen og købmand Valdemar Jørgensen mistede livet. Carl Olsen døde på stedet under første skududveksling, som fandt sted på Park Allé, hvor der i dag er opsat en mindesten for ham.

Ildkampene i Brøndbyøster indstilledes ikke længe efter, da der ankom hjælp i form af ambulancer fra kommandocentralen. Ved Brøndbyøster Skole var stadig 20 modstandsfolk, som tyskerne havde taget til fange. Tyskernes oberst Nette fortalte senere, at de kunne have mejet de 20 tilfangetagende ned, men der var ikke nogen mening i at gøre det.

På denne dag, som ellers huskes som en festdag for Danmark, døde fire danske modstandsfolk i Brøndbyøster.

I krydset ved Brøndbyøstervej og Park Allé er i dag opsat en mindesten over alle modstandsfolk, som mistede livet i krigens sidste år, i Brøndbyerne.