Af: Sanne Bartkowiak, cand. mag. i historie (artikel bragt i Hvidovre Avis, august 2014).
For børnene, der skulle lære at svømme, var der stramme regler at følge, for på den tid gik det ikke an, at kønnene blev blandet. Jørgen Munk, som blev født i 1917, har fortalt, hvordan han og klassekammeraterne blev kørt fra Kettevejsskolen til svømmeundervisning i Søbadet: ”Når du kom ud for enden af badeanstalten, var der bygget en dameafdeling til højre og en herreafdeling til venstre.” Ifølge Jørgen var der truffet forholdsregler for at sikre, at svømningen foregik på sømmelig vis i det fællesbassin, der var placeret i midten: ”Der var ståltråd nede i vandet, så man ikke svømmede ind til hinanden. I fællesbadet var det ikke nok at have badebukser på, du skulle have en hel badedragt på.” På trods af reglerne oplevede Jørgen skolesvømningen som noget positivt: ”Det var meget sjovt, når vi var ude at svømme i gymnastiktimerne”.
Investering i ungdommens sundhed
I lederen d. 23. maj 1930 skrev Hvidovre Avis begejstret om det gavnlige ved, at skolens ældste klasser i sommermånederne fik svømmeundervisning i søbadet i stedet for den vanlige gymnastik på skolen: ”Der er vel ingen Tvivl om, at denne Ordning betyder uhyre meget for Børnenes Sundhed. Et herligt forfriskende Bad, i stedet for en Times sveddryppende Øvelser i en lummervarm Gymnastiksal, hvem kan da mon staa imod?”
Avisen gjorde sig i samme leder til fortaler for, at sommersvømningen skulle gøres obligatorisk for skolens fire ældste klasser – hvad enten de havde vandskræk eller ej: ”Naar vi nu har faaet saa god Adgang til Søbad, som vi har i vores nye badeanstalt, saa bør vi udnytte denne Fordel i fuldeste Maal. Og ikke at forglemme, at de Penge, Sogneraadet saa velvillig ofrer for den opvoksende Slægts Sundhed, det er Guldpenge, der ad Aare kommer igen med Rente.”
70 år med forurenet vand og badeforbud
I slutningen af 1930’erne begyndte det at lakke mod enden for søbadet pga. forurening i strandsumpene langs Kalveboderne. BT skrev d. 8. august 1938 om de ”utrolige badeforhold ved Hvidovre”, hvor vandet forurenedes både af kloakudløbene, der mundede ud i nærheden af Hvidovre Badeanstalt, og syrerne fra de nærtliggende fabrikker: ”Der er jo desværre ingen Strøm, der kan føre alt det urene Vand væk.” Hvidovre Søbad lukkede for skolesvømningen i 1938, og isvinteren i 1940-41 gjorde det endegyldigt af med badeanstalten.
Efter mere end 70 år uden ordentlige og sikre badeforhold fik Hvidovres borgere i 2011 igen mulighed for at nyde strand, luft og vand ved Lodsparken, efter at Hvidovre Kommunens Miljøafdeling, Hvidovre Forsyning og lokale politikere i lang tid havde arbejdet på at forbedre vandkvaliteten.
Hvis man vil tjekke, hvor sikkert det er at gå i vandet ved Lodsparken, kan man besøge hjemmesiden oresund.badevand.dk eller installere den gratis applikation “Badevand” på sin Smartphone.
