Af Mai Søegaard Espersen
Keld Jensen blev rekrut i Avedørelejren d. 2. september 1958. Med togbillet og sin indkaldelse til aftjening af værnepligt i lommen vinkede den 18-årige knægt farvel til sin mor og drog fra Nykøbing Sjælland mod hovedstadens vestegn og sin nye tilværelse som værnepligtig.
Rekrut nummer 367 118
Vel ankommet til Avedørelejren begyndte Keld sammen med en masse andre spændte unge mænd sin rekruttid præcis kl. 12. Som noget af det første blev de netop tiltrådte rekrutter inddelt i grupper og fik tildelt deres numre.
Uniformer og mundering
Senere den første dag fik Keld og hans soldaterkammerater udleveret forskellige uniformer på lejrens depot. I samme forbindelse afleverede de deres civile tøj, da det ikke var tilladt at være iklædt andet end de uniformer, der var udleveret. Rekrutterne fik også udleveret deres mundering.
Indkvartering
Efter rekrutternes frokost i kostforplejningen blev Keld og hans soldaterkammerater indkvarteret.
16 mand i køjesenge
Rekrutternes højde havde både indflydelse på, hvor – og med hvem – de blev indkvarteret. På første stue boede såvel de højeste rekrutter – heriblandt Keld – og så fremdeles. På hver stue lå de 16 mænd, forklarer han desuden og tæller efter på et soldater-gruppebillede han har medbragt til interviewet.
Imellem stuerne
I Kelds tid gik rekrutterne ikke i bad på badeanstalten. I stedet var der bad på gangen i deres kvarter.
Lyt med og hør Keld fortælle om både det kolde vand på gangen – og det varme bad.
Øvelser & masser af pudsning – men ingen affyringer
”Til højre løb” og ”flyverskjul” blev hurtigt almindeligt kendte kommandoer for rekrutterne gennem deres træning, fortæller Keld.. Det samme gjorde træningen med lejrens kanoner.
Ifølge Keld gik rekrutterne gader og veje tynde omkring Avedørelejren og Vestvolden, når de skulle på øvelse.
Avedørelejren havde også kanoner stående på Avedøre Flyveplads og dem skulle rekrutterne kontrollere – også om natten. Det fik Keld fornøjelsen af en gang i løbet af hans rekruttid.
Munderingsoptælling
Engang i mellem blev der afholdt munderingsoptælling, fortæller Keld. Her skulle rekrutterne stå til regnskab for deres udstyr og udrustning ved opremsning.
Udgang med nattegn
Når Keld havde fri cyklede han nogle gange på visit hos sin bror, der dengang boede på Frederiksberg. Men han blev lige så gerne på kasernen og hang ud med sine soldaterkammerater på soldaterhjemmet.
Barske løjer og godt humør
Engang i mellem var det hårdt at være rekrut. Ikke mindst når ens overordnede var utilfreds med delingens opførsel og derfor uddelte straffe. Keld husker i den forbindelse særligt en episode, der udspillede sig på dagen, hvor rekrutterne skulle hjem på juleferie.
Gode minder
Nogle mennesker husker med gru tilbage på deres værnepligt. Men dem hører Keld ikke til. Selvom det nogle gange var hårdt og krævende at være rekrut, står det i baggrunden for fællesskabsfølelsen og de mange gode stunder.