Den gamle kirke i Brøndbyøster, der siden middelalderen havde været samlingspunktet for Brøndbyøster Sogn, og som ovenikøbet også fra slutningen af 1800-tallet skulle rumme Avedøre-boerne, var ikke tilstrækkelig til at betjene den stærkt voksende befolkning i Brøndbyøster-bydelen efter 2. Verdenskrig.
Allerede i 1950’erne blev der udpeget en grund ved Brøndbyøstervej, hvor en ny kirke skulle ligge. I 1960 var kirkeminister Bodil Koch i Brøndbyøster, hvor hun foreslog, at man udskrev en international arkitektkonkurrence om en ny kirke til bydelen. I oplægget hed det, at man ønskede et bud på en “verdenskirke” – en kirkebygning, der kunne passe ind i moderne boligbyggeri. Ministeren forestillede sig, at den verdensberømte arkitekt le Courbusier skulle sidde i dommerkomiteen. Det kom han dog ikke til, men konkurrencen blev afholdt, og mere end 200 forslag blev sendt ind fra 25 lande. Vinderen blev en dansk-norsk arkitekt, Helge Hjertholm, som havde tegnet en kirkebygning med et tag, formet som en blomst, der folder sig ud.
Projektet viste sig dog at blive for dyrt at realisere, så menighedsrådet opgav ideen om den arkitekttegnede blomsterblads-kirke, og bestilte i stedet en helt anden løsning. Arkitekt Jens-Erik Jensen, Kolding havde omsat ideen om typehuse til kirkebyggeri. Han tilbød en trækirke af præfabrikerede elementer for kun ca. 300.000 kr., og en savværksejer i Sønderjylland stod for udførelsen. I sommeren 1966 ankom de første lastbiler med elementerne til byggeriet. Et par måneder senere var kirken klar til indvielsen, der fandt sted allerhelgensdag.
Egentlig var kirken et midlertidigt byggeri, som først og fremmest skulle rumme Brøndbyøster sogns menighed, mens den gamle kirke i landsbyen blev restaureret. Men efter det arbejde var afsluttet, bestemte man sig til at beholde “stavkirken”, som datidens aviser kaldte den nye kirke ved Brøndbyøstervej.
Nygårdskirken blev navnet på Brøndbyøsters nye kirke, opkaldt efter den nærliggende gård, der lå ved Roskildevej. Navnet var dog også i tråd med betegnelsen på bebyggelsen nord for banen som kirken betjener. Det kaldes under ét kaldes for Nygårdsparken.
I sine første år fungerede Nygårdskirken som filial til den gamle middelalderkirke i Brøndbyøster, men i 1979 blev distriktet nord for jernbanen udskilt som et selvstændigt sogn, under navnet Nygård Sogn.
Link til Nygårdskirkens hjemmeside
