Redigeret af Jens Frederik Jørgensen

Når vi i det følgende tager på visitats med Biskop Balle, tager vi tilbage i historien til perioden 1783-1807. Rejsen tilbage giver et forunderligt indblik i kirkens og skolens historie samt kristendommens betydning for samfundet på den tid. Der er mange spor, der kan anes og genkendes i de kommende århundredes udvikling.

Det var på den tid en del af biskoppens virke at føre tilsyn med præster, menigheder, skoler og lærere. Biskoppen skulle så vidt muligt mindst hvert 3. år besøge de enkelte sogne i stiftet og de skoler, der var i sognene. Det er dette tilsyn, der betegnes visitats. Det var for Biskop Balle et stort arbejde. Han var Sjællands biskop, og stiftet bestod ca. år 1800 af 33 herreder, 257 kirker og 543 skoler.

Biskoppens besøg – visitats – blev bekendtgjort fra prædikestolen på forhånd. På selve dagen havde menigheden mødepligt – dog blev forårspløjning, høst og andet nødvendigt landbrugsarbejde godtaget som fraværsgrund.

Dagen indledtes i kirken med præstens prædiken og med salmesang. Så kunne biskoppen begynde med at bedømme præstens og degnens evner og formåen.

Dernæst trådte menighedens unge ud på kirkegulvet. Der var her tale om de unge, der i årene siden sidste visitatsbesøg var blevet konfirmeret. De unge blev nu af biskoppen stillet enkle, enfoldige spørgsmål i katekismus – Luthers lille katekismus vel at mærke, hvori der er redegjort for den kristne børnelærdoms 5 hovedstykker:

+ de ti bud

+ trosbekendelsen

+ Fadervor

+ dåbens sakramente

+ nadverens sakramente.

Fra 1794 indgik også Biskop Balles egen lærebog med forklarende skriftsteder til Luthers katekismus i overhøringen.

Biskoppen kunne på den måde forvisse sig om, at de unge, der var blevet konfirmeret, havde den fornødne fortrolighed med deres kristentro og “Troens og Pligternes Lære”.

Det var degnen, der havde haft opgaven med at lære og forklare børnene, hvad der stod i katekismus. Det kaldtes degnens katekisation, eller at han katekiserede (catechiserede).

Degnen var frem til ca. år 1800 først og fremmest en kirkelig embedsmand. Han var kyndig i latin og skulle være til rådighed og bistå præsten. Han skulle, udover at katekisere, lære børnene de almindeligste salmer og daglige bønner udenad, sørge for klokkeringning, lede salmesangen i kirken, påse at kirken var i orden, og at der var brød og vin til altergangen. Hans løn bestod af et lille pengebeløb, naturalier fra menigheden (svarende til 1/3 af præstens tiende, kaldet degnetrave) og udbyttet fra egen jordlod.

Gudstjenesten og overhøringen i forbindelse med visitatsen tog ca. 5 timer. Hertil kom så, at biskoppen skulle påse at kirken, dens ornamenter og altertøj var i god og vedligeholdt stand. Kirkegårdens og præstegårdens tilstand og vedligeholdelse blev tilset, og det blev kontrolleret, at kirkebogen og andre protokoller var ført på behørig vis.

Indtil de første skridt mod egentligt kommunalt selvstyre blev taget i begyndelsen af 1800-tallet, varetog præsten mange ikke-kirkelige opgaver. Han var ofte den eneste i sognet, der kunne læse og skrive. Han var udnævnt af kongen og havde pligt til at bo i sognet. Han var på den måde at betragte som kongens stedlige repræsentant.

Herefter kunne biskoppen tage på besøg i sognets skoler. Her skulle han efterforske, hvad eleverne havde lært. Biskoppen skulle desuden bedømme læreren (som man på de tider kaldte skoleholderen) på dennes lærdom og flid og vejlede denne.

Frem til ca. år 1800 var kravet, at børn fra 5-6 års alderen skulle have undervisning i kristendomskundskab og læsning. Mod ekstrabetaling kunne børnene lære at skrive og regne. Det var skoleholderen, der stod for undervisningen. Der var ofte stor mangel på viden og evner hos skoleholderne, da de ikke havde nogen uddannelse.

Skolegangen var også præget af stor forsømmelse, da der indtil landboreformerne kunne være strengt hoveri (tvangsarbejde), hvor børn blev betragtet som en arbejdskraft. Lang skolevej medvirkede også til stort fravær. Hvis et barn skulle gå, måske en halv mil for at komme i skole, kunne fravær let opstå, hvis der var dårligt vejr eller manglende motivation.

I tiden op til den første samlede skolelov – skoleanordningen af 1814 – blev undervisningen udvidet med skrivning og regning. Alt sammen et led i landboreformerne, hvor bøndernes dannelse og viden skulle øges.

Ved biskoppens besøg og overhøring i skolerne stod vinduer og døre som oftest åbne, så “Forældre, Husbonder og Madmødre” kunne overvære og glædes over børnenes kundskaber.

Som belønning for flid, men også som opmuntring, gav biskoppen bøger til nogle af eleverne. Der var tale om bl.a. andagtsbøger, salmebøger, bibelhistorier. Bøgerne var for størstedelen betalt af biskoppen selv.

I 1791 blev det første seminarium – Blaagaards Seminarium – etableret med en egentlig læreruddannelse. En del præster mente, at denne uddannelse var alt for omfattende. Lærernes uddannelse kunne indskrænkes til det, som skal anvendes i “en simpel Landsbyskole”. Der begyndte derfor at blive etableret præsteseminarier. Provst Eiler Hammond oprettede i 1802 et af de første af slagsen i Brøndbyvester. “Seminariehuset” står der stadig. Det ligger over for Brøndbyvester kirke, og præsteseminariet er desuden mindet i den vej, Seminarievej, der fører vest ud af Brøndbyvester.

Præsteseminariernes elever blev rekrutteret fra bondestanden, de boede til leje hos bønderne og deltog lejlighedsvis i bøndernes arbejde. Målet med uddannelsen var at gøre lærerne til “fornuftige Bønder blandt Bønder”.

Degnens særlige position blev ændret ved skoleanordningen af 1814, og degnene blev tilbudt et lærerjob. Mange degne mente, at det var under deres værdighed og stand (som latinkyndige) at være “børnelærer” for simple bønderbørn, der var enfoldige, urenlige og stinkende!

Biskop Balles visitatsbesøg i stiftet og dermed i Frederiksberg-Hvidovre, Brøndbyvester og Brøndbyøster samt Glostrup sogne (Avedøre var en del af Glostrup sogn indtil 1893) samt i de tilhørende skoler i Frederiksberg, Valby, Hvidovre, Brøndbyvester, Brøndbyøster og Avedøre er beskrevet i to bøger udgivet af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie:

• Biskop Balles Visitatsindberetninger 1783-1793 ved Christian Larsen (2002)
• Biskop Balles Visitatsbog 1799-1807 ved Christian Larsen (1999).

Biskop Balles observationer fra hans visitatsbesøg

1783

“Hr. Hans Jørgen Birch, Sogne-Præst til Glostrup Meenighed … er en bekiendt frugtbar og nyttig Skribent. Hans Ungdom er god.”

1784

I Sochelunds Herred – Friderichsberg og Hvidoure.

“Dog vare saa faa tilstæde af Friderichsberg Meenighed, at jeg maatte giøre alvorlig Erindring derom. Derfor blev og Præsten befalet altid at catechisere en Time for Skriftemaal, paa det at han ved den Leylighed kunde udforske, hvad Kundskab den voxne Ungdom besidder, som vil gaae til Alters, efterdi den ellers ikke kommer i Kirken. Hr. Weinrich, Præst paa Friderichsberg ere vel anseet og æret formedelst Fliid, Duelighed, Indsigter og et ustraffeligt Forhold.”

1785

Brøndbye-Wester og Øster.

“Baade Store og Smaa svarede med Forstand og Skiønsomhed. Man læste got i Bog, havde lært Psalmer og vidste noget af den Bibelske Historie. Sogne-Præsten Provst Becher holdt en grundig, ordentlig og god Prædiken. Skoleholder Gyrsting er især duelig og flittig.”

1787

“I Friderichsberg og Hvidoure hørtes behagelige Prøver af god Forbedring fra forrige Gang. Mange svarede særdeles vel. Hist og her bemærkedes en Mangel, som dog ikke kunne kaldes Vankundighed. Sognepræsten Her Consistorial-Raad Pontoppidan haver med Flid antaget sig Meenighedernes Underviisning og prædiker i god Orden til Opbyggelse. Ligesaa catechiserer han vel. Degnen Høyer i Hvidoure er ikke uskikket til Catechisation.”

“I Hvidoure Skole fandt jeg mig vel fornøyet med de flittige Børn, da de læste godt i Bog og kunde skikkelig forstaae deres Børnelærdom. Men Forsømmelse er i Nærheden af Kiøbenhavn meer almindelig end andensteds. Skoleholder Høvring læser imidlertid ret godt for Børn og catechiserer ikke ilde.”

“I Waldbye Skole havde jeg nok at giøre for at tæmme de vilde Børn. Deres Boglæsning er taalelig. Men i Christendoms Kundskab have de fleste giort liden Fremgang. Dog kunde jeg med nogle faa være fornøyet. Skoleholder Frigast, en gammel Attestatus, skal være lærd. Men i saa Fald holder han sin Lærdom meget hemmelig – Af hans Catechisation kunde den ikke bemærkes.”

I Friderichsberg Skole læste en Deel af de saakaldte skikkelige Folks Børn meget vel og udmærkede sig ved deres gode Begreb. Men Hoben af de Fattige, som hendrive Tiden med Betlerie, kunne slet intet læse. Degnen Wiibe læser dog ret vel for Børn, om ellers ikke hans Vicarius haver den meeste Fortieneste. Men selv catechiserer han gandske godt.”

1788

“Brøndbye-Wester og Øster sogner. Iblant den voxne Ungdom fandtes en Deel, som svarede med god Forstand og skikkelig Færdighed. Hoben viste sig noget sagtfærdig. Dog var Kundskaben i Almindelighed gandske god. Sognepræsten Hr. Prost Becher prædiker for Mængden fatteligt og til Opbyggelse. Han catechiserer ret got. Begge Kirker holdes i skiøn Stand. Der var i Menigheden ikke noget at klage over Lærerne.”

“I Brøndbye-Wester Skole svarede den største Deel af de tilstedværende meget godt, viste Forstand og kunne læse got i Bog – 13 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder og Kirke-Sanger Gyrsting læser got for Børn og catechiserer skikkeligen.”

“I Brøndbye-Øster Skole kunde det vel gaae an med nogle af de tilstedeværende Børn. De viste Forstand og nogenledes Færdighed. Men Hoben syntes dog saavel i Boglæsning som i Henseende til Begrebet at være svag. Alligevel bleve 9 Bøger uddeelte til Opmuntring. Skoleholder og Kirke-Sanger Bech er uden Tvivl noget selvklog. Han tog dog endelig imod Anviisning til en bedre Læremaade.”

“Glostrup Sogn. Ungdommen fattedes Liv og Munterhed. En Deel viser dog god Kundskab, og ingen befandtes at være gandske vankundig. Sognepræsten Hr. Birch, en flittig og frugtbar Skribent *, prædiker med Følelse i god Orden til Opbyggelse. Han catechiserer vel. Degnen Erlandsen ** synger skikkelig og catechiserer til Huusbehov. Kirken med sine Ornamenter er i god Stand. Man havde ey noget i Menigheden at klage over Lærerne.”

*H. J. Birchs forfatterskab var mangfoldigt og omfattede bl.a. genealogi og biografier, religiøse værker , oversættelser, landøkonomi.

** Degnen hed A.W. Mandrup.

“I Avedøre Skole var det ikke synderlig bestilt enten med Boglæsning eller med Indsigt og Eftertanke. Der klagedes meget over Forsømmelse. Til Opmuntring bleve 5 Bøger uddelte. Skoleholder Bram catechiserer maadelig og besidder liden Duelighed.”

 1792

“Friderichsberg og Hvidoure Sogne. Endeel Børn uden for Bondestanden havde læst den nye Lærebog og svarede meget fermt deraf med god Forstand. Den øvrige Ungdom havde i Almindelighed skikkelig god Kundskab, og mange udmærkede sig. Ogsaa vidste de noget af den Bibelske Historie og havde lært Psalmer. Sognepræsten Hr. Bruun prædiker grundigt, opbyggeligt, smukt og ordentligt. Han catechiserer godt og messer vel nok. Degnen Msr. Wiibe paa Friderichsberg synger skikkelig og catechiserer nogenledes. Degnen til Hvidoure Sr. Høyer catechiserer meget ordentligt og godt. Der svaredes, at intet var at klage. Begge Kirker ere i god Stand. Præstegaarden er i forsvarlig Stand.”

“I Hvidoure Skole havde adskillige lært den nye Lærebog meget vel og svarede deraf med god Forstand. Ogsaa læste de vel i Bog. Catechismus var ellers lært, ikke uden Eftertanke. 11 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Høvring underviser og catechiserer gandske godt.”

“I Waldbye Skole havde nogle Børn læst den nye Lærebog og gjort nogenledes Rede derfor. Andre havde læst Forklaring, men vidste ikke meget af Meningen. Med Boglæsningen var det i Almindelighed slet bestilt. 11 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Frigast er for gammel og kan ey udrette noget meere til Gavn, hvorfor ham blev paalagt at tage sig en Medhjelper.”

“I Friderichsberg Skole havde mange Børn læst den nye Lærebog og kunde færdig svare deraf med Forstand. Ellers holdte de fleste sig til Catechismus, men vidste ikke meget af Meningen. Nogle læste godt i Bog, andre maadeligen. 14 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Wiibe, som tillige er Degn, holder en Vicarius, som underviser ret vel.”

d. 23. May 1799

“Friderichsberg og Hvidoure Sogner. Sogne Præsten Hr. Liebenberg prædikede over 1 Ioh. 2,15 ordentlig og sammenhængende, men uden liv. Evangeliske Bevæggrunde gik han forbie og satte Christum efter Moden ud af Øynene. Vore nye Præster ville være blotte Moralister og blive derved til slet intet, baade for dem selv og deres Tilhørere. Han catechiserer temmelig vel og messer skikkelig. Degnen til Frederichsberg Msr. Wibe synger nogenledes og catechiserer taalelig. Degnen til Hvidoure Msr. Høyer synger bedre og catechiserer skikkelig. Af Ungdommen vare meget faa tilstede fra begge Sogner, og faa af Menigheden havde indfundet sig. Imidlertid svarede de Tilstedeværende ganske vel, helst fra Annexet, og giorde Rede for Lærebog og Catechimus med Forstand. De vidste lidet af den Bibelske Historie, læste vel i Bog, paa nogle faa nær, og havde lært Psalmer. Ingen svarede, da der blev spurgt, om noget var at andrage. Embedsbøgerne fandtes i Stand. Præstegaarden er i skikkelig Stand og Kirkerne ligesaa.

d. 24. May 1799

Hvidoure Skole. Meget faa Børn havde indfundet sig. Nogle havde læst Lærebogen og svarede vel deraf med god Forstand. Der blev og svaret godt af Catechismus. Man læste ret godt i Bog. 9 Bøger bleeve uddeelte. Skoleholder Cappel(e)n, Seminarist, catechiserer grundigt, men for vidtløftigt. Sendt Rist (Bog af Rist: Anviisning for Skolemestre i de Lavere Skoler).

Waldbye Skole. Børnenes Antal var ikke stort. Imidlertid svarede de Tilstedeværende med god Forstand og Færdighed saavel af Lærebog som Catechismus. De læste ogsaa meget vel i Bog. 11 Bøger bleve uddeelte. Skoleholder Fieldsted, Seminarist, kan godt undervise, men catechiserer noget forvirret.

Friderichsberg Skole. Her samledes nogle flere Børn. En Deel deriblandt svarede fermt og havde smuk Indsigt, baade i Lærebog og Catechismus. Nogle vidste adskilligt af den Bibelske Historie. Adskillige læste godt i Bog, men hos andre fattedes Færdighed deri, som fik Paamindelse. 14 Bøger bleve udeelte. Degnen Wibe holder en Assistent for sig i Skolen, Msr. Broust, som underviser Børnene gandske vel.”

d. 18. Sept. 1800

“Avedøre Skole. En god Deel Børn var samlet. De, som havde læst Lærebogen, svarede gandske vel med skikkelig Forstand. Der blev ogsaa svaret gandske godt af Catechismus. Boglæsning var meget langsom, men tydelig. Man vidste adskilligt af den Bibelske Historie. Her skrives og regnes. 18 Bøger bleve udeelte. Skoleholder Larsen er en troe og skikkelig Mand, men har ikke store Evner og catechiserer maadelig.”

d. 19. Sept. 1800

“Glostrup Sogn. Sogne Præsten Hr. Provst Nyrop prædikede over Ioh. 19,27 opbyggeligt og rørende, men hans Maal falder mig vanskeligt. Han catechiserer godt og messer nogenledes. Degnen Sr. Manderup synger maadeligt, men catechiserer noget bedre. Ungdommen syntes at være noget sagtfærdig, men svarede dog for det meste meget vel, med Forstand og godt Begreb efter Lærebog og Catechismus. Noget vidste man af den Bibelske Historie. De læste meget vel i Bog og havde lært Psalmer. Den nye Psalmebog er her indført. Der svaredes, at ey noget var at klage over. Embedsbøger findes i behørig Orden. Kirken er i god Stand. Præstegaarden er ligeledes vel vedligeholdt.”

d. 20. Sept. 1800

“Brøndbye-Øster Skole. En stor Deel Børn var samlet. Megen Orden og Stilhed herskede i Skolen. Børnene svarede med Forstand og Eftertanke saavel af Lærebog som Catechismus. De kiendte den Bibelske Historie. De læste tydeligt i Bog og kunne forklare, hvad det var, som blev læst. Her blev skrevet af alle og regnet. Af den nye Psalmebog vare Psalmer lærte. 27 Bøger blev deelte ud. Skoleholder og Kirkesanger Bech underviser meget vel og catechiserer godt.

Brøndbye-Wester Skole. Saamange Børn vare ikke her tilstede, ey heller viiste sig den Orden og Roe. Ikkun faa havde giort nogen Fremgang i Lærebogen, men de vidste dog at svare med Forstand saavelsom af Catechismus. Ogsaa vidste man noget af den Bibelske Historie. Men i Boglæsning fandtes hos adskillige nogen Mangel. Her blev skrevet af nogle og regnet af flere. Man havde ogsaa lært Psalmer af den nyeste Psalmebog. 19 Bøger uddeeltes. Skoleholder Gyrsting kan godt nok undervise, men han er doven, stridig og fuld af Fordomme.”

d.21. Sept. 1800

“Brøndbye-Wester og Øster Sogner. Sogne Præsten Hr. Hammond prædikede over Evangel. Paa fiortende Søndag efter Trinitatis opbyggeligt og smukt. Han catechiserer meget fermt og messer godt. Kirkesanger og Skole Lærer Gyrsting synger godt og catechiserer temmelig. Kirkesanger og Skole Lærer Bech synger nogenledes og catechiserer vel. Ungdommen svarede meget fermt. De fleste udmærkede sig ved Indsigt og Færdighed og Fuldstændighed i deres Svar efter Lærebog og Catechismus. Den Bibelske Historie var dem bekiendt. De læste meget godt i Bog. Ogsaa vidste adskillige de nyeste Psalmer og kunde forklare deres Indhold. Der blev svaret, at intet var at klage. Embedsbøger findes i behørig Orden. Kirkerne ere i god Stand. Præstegaarden har faaet en nye Tilbygning til Stueværelser, hvorom her nu tvistes, om Eftermand skal betale den *. Den nyeste Psalmebog er her bragt i Gang.”

*E. Hammond havde ønsket, at omkostningerne på 1.200 rd. måtte afbetales af ham og efterfølgere i løbet af en 30-årig periode fra 1. januar 1801 at regne. Hvad der ved embedsledighed ikke var betalt, skulle af efterfølgeren udbetales til forgængeren eller arvingerne mod lige afbetalingsmåde, indtil de 1.200 rd. var betalt, og præstegården igen kunne overtages for de 500 rd., der var fastsat ved reskriptet 15. juni 1792. Kancelliet fastslog dog 6. juni 1801, at ansøgningen først skulle tages i nærmere betragtning, når Hammond efter få års forløb enten ved forflyttelse eller død afgik fra kaldet.

RA. Danske Kancelli 1800-48. 1. dep. H17. Brevprotokol 1801/628.

 d. 25 May 1805

“Frederichsberg Pastorat. 1) Embedsbøger: Sogne Præstens Hr. Liebenbergs: Fattig-Protokol – paategnet at være forevist – Dito for Frederichsb. Skolebesøgsbog – 13 Gg i Frederichsberg – 8 Gg i Waldbye – 7 Gg i Hvidoure. To gl. Kirkebøger – fra 1677 – 1689 – To Dito fra 1738 – og 1728. 1 Dito fra Hvidoure fra 1747 til 1798. 1 Dito fra Hvidoure 1799-1805. 1 Dito fra Frederichsberg fra 1792 til 1805. Catechisationsbog – 22 Gg siden Sexag. – oftest ingen Ungdom. Kaldsbog – Rescriptet indført. Degnens Hr. Dreyers: Catechisationsbog – 9 Gg – sielden ingen tilstede. Skole-Protokol fra 1803 til 1805. Embedsbog – Rescriptet af 18 (:28) Dec. 1804 rigtig indført. Comunionbog – fra 1792 til 1805 Dom. 5. p Pascha. Skole-Iournal fra 1804 til May 1805. Ministerial-Bog fra 1803 i Dec. Til 1805 i May. Degnens i Hvidoure Hr. Høyers: Embedsbog –Rescript af 28. Dec. 1805 (:1804) indført. Aftenlæsningsbog – Faa møde. Tillysningsbog savnedes – blev erindret. Skolebøger: Degn og Skole Lærer Dreyers i Frederichsberg: Skole-Protokol fra 12 Dec. 1803 , hvad Tid Børnene i Skole. Skolelærer Cappel(e)ns i Hvidoure: Embedsbog – Reskriptet indført. Skole-Iournal fra Mart. 1805 til May. Skolelærer Fieldsteds i Walbye: Embedsbog – Reskript indført. Skole-Iournal fra febr. Maaned 1805.

1) Hvidoure Skole. Skole Lærer og Seminarist Cappel(e)n giør sig Umage for at opvække Begreb hos Børnene og holder dem til at lære udenad. Han catechiserer ordentlig, men langsom uden Liv efter ældre Seminaristers Manner. ” Ikke faa Børn svarede med god Forstand og temmeligt Liv saavel efter Lærebog som Catechismus. Man vidste noget af den Bibelske Historie og havde lært mange Psalmer. Sangen var antagelig. I Boglæsning havde en Deel øvet sig til Fornøyelse, men adskillige viiste Skiødesløshed. Her skrives og regnes godt. Man har begyndt med Geographie paa landkort, læser Skrift, og Skolegang gaar an. Gud velsigne den gode og troe Lærer Cappel(e)n i sit rigtige Arbeyde til megen Opmuntring og Glæde!” 27 Bøger uddeelte.

2) Waldbye Skole. Skolelærer og Seminarist Fieldsted fatter ikke Duelighed, men er nok selvklog og haranguerer for meget, passer ey heller paa Udenadslæsning. Imidlertid catechiserer han og synger godt. “Adskillige Børn havde giort skikkelig Fremgang i Lærebogen og viiste godt Begreb, men skulde tilholdes til at lære uden ad tillige med større Færdighed. De svarede ellers vel og med Forstand af Catechismus. I Bibelsk Historie viiste sig mindre Fremgang, Men Boglæsningen var for det meste meget god. Sangen ligesaa. Man havde lært Psalmer, skrev og regnede. Begyndelse var skeet med Geographie af (?vore) Landkort. Skolens duelige LærerSeminarist Fieldsted fortiener Agtelse:” 26 Bøger uddeelte.

3) Frederichsberg Skole. Degn og Skolelærer Dreyer, Studiosus, underviser med Held og Forstand. ” De flittige Børn udmærkede sig ved Færdighed og god Indsigt i deres Svar efter Lærebog og Catechismus saavelsom af den Bibelske Historie. De skrive og regne temmelig vel, læse skikkelig i Bog, ere vel bevandrede paa Landkortet over Danmark, have begyndt med Naturlære, vide Psalmer og synge godt. Herren ledsage og styrke den gode Lærer i sine Bestræbelser!” 15 Bøger uddeelte.”

d. 26. May 1805

Frederichsberg Kirke, hvor og Ungdommen fra Hvidoure. Sogne Præsten Hr. Liebenberg prædikede over Math. 24,45-53 tydeligt, lærerigt, grundigt, men ikke med Liv nok til at røre. Han catechiserer ret vel og messer nogenledes. Organist Oehlenschlager spiller Orgelet meget smukt. Degnen Dreyer synger skikkelig, men catechiserer ikke med Færdighed. Degnen Høyer i Hvidoure catechiserer maadelig. Ungdommen var i Mængde forsamlet. De fleste svarede i Almindelighed gandske fermt efter Lærebog og Catechismus og viiste godt Begreb. Ikke faa udmærkede sig ved fortrinlig Kundskab og Færdighed. Nogle vidste lidet af den Bibelske Historie. Enkelte havde lært Psalmer. Men næsten alle læste godt i Bog. Der blev svaret, at ey noget var at klage. Gud forlene den værdige og velfortiente Kirkens Lærer sin nye Miskundhed til al forønskelig Frugt af sine troefaste og heldigen anvendte Bestræbelser!”

d. 14. Sept. 1806

“Brøndbye Wester og Øster Pastorat. Embedsbøger: a) Sognepræstens Provst Hammonds: Catechisat. Bog – 1805 – 23 Gg – 1806 – 11 Gg – foruden Aftenlæsning Vinteren igiennem 2 Timer i Præsteg. For Unge og Gamle. Skolebesøg – snart ugentlig – indført i Brøndbye-Westers Skole-Protokol fra 1798 – ligeledes ideligere i Brøndbye-Øster fra 1798 – indført i Skole Protokollen Ministerialbog for begge Sogner fra 1781 til 1806 Sept. Embedsbog med indført Rescript. Og Anordninger fra 1725. Skifte-Protokol for Degnene fra 1759 til 1805. Herreds-Skifte-Protokol fra 1782 til 1806. Herreds-Iustitz-Protokol fra 1799 til 1806. b) Kirkesanger Bechs i Brøndbye-Øster: Tillysningsbog fra 1800 til med. 1805. Noget fattes i Aaret 1805 fra for af – blev anmærket at skulde indføres. Embedsbog fra 1806. Catechisationsbog 1805 – 6 Gg i Kirke – Aftenlæsning i Skolen om Vinteren 12 Gg – 1806 i Kirken 6 Gg. C) Afgangne Kirkesanger Gyrstings i Brøndbyewester: Skole-Iournal fra 1803 til Jun. 1806. Control-Bog fra 1786 til Jul. 1806. Comunionbog fra 1786 til 1806 – d. 13. Jul.-siden ikke. Aftenlæsnings- og Catechisat.Bog fra 1787 til 1806 Jul. Tillysningsbog fattes. Ligesaa nye Tillysningsbog fra 14 Dom. Trin. 1806 – og Comunionbog i Brøndbye-Øster – erindret derom. Comunionbog siden fremlagt og paategnet. Tillysningsbog siden fremlagt og paategnet.

Brøndbye Wester Kirke, hvor og Ungdommen tilstede fra Brøndbye Øster. Sogne Præsten Hr. Provst Hammond prædikede over Evangelium paa 15de Søndag efter Trinitatis opbyggeligt, smukt og godt. Han catechiserer ypperlig og messer skikkelig. Kirkesanger og Skolelærer Seminarist Andersen synger vel nok i Samfund med de andre Seminarister, da Sangen gaaer meget smukt. Han catechiserer ellers for en Begynder vel nok. Kirkesanger og Skole Lærer Stud. Bech catechiserer nogenledes vel. Menigheden var i skikkeligt Antal tilstede. En talrig Ungdom fra begge Sogner havde forsamlet sig. Samtlige udviiste forstandig og god Kundskab efter Lærebog og Catechismus, som de vidste at giøre Rede for med Eftertanke, da ikke faa tillige udmærkede sig ved megen Færdighed. Man var vel bekiendt med Bibelsk Historie og kunde giøre Anvendelse deraf til Oplysning over Religionslæredomme. Ogsaa havde man lært Psalmer af den nye Psalmebog. God Orden og Velanstændighed herskede iblandt Gamle og Unge. Hvad den brave og niedkiere Kirkens Lærer Hr. Hammond ved sin utrættelige Virksomhed og sine frugtbare Foranstaltninger har udrettet saavel til Christelig Kundskabs Udbredelse som til almennyttig Dannelse og Armods Husvalelse, vil Gud rigeligen velsigne og belønne ham i for Tid og Evighed.

Brøndbye-Øster Skole. Kirkesanger og Skole Lærer Stud. Bech er flittig og vel oplagt og giver i sær god Veyledelse til Skrivning. Af de paa Listen antegnede vare 3 borte og 1 var syg. Ved at overhøre Børnene i Lærebog og Catechismus samt i Bibelsk Historie fandt jeg forstandig Eftertanke og sundt Begreb i deres Svar, god Sammenhæng og skikkelig Færdighed, hvorsomhelst Skolegang havde været antagelig. Alle lære at skrive, og den størtse Deel skriver meget godt. Man var ogsaa øvet i Regning af Hovedet. Ligeledes havde Børnene for det meste lært Psalmer. Ved Boglæsning i flere Bøger, som Børnene ikke tilforn havde seet, opledte jeg 14, som tillige med Hensyn til deres øvrige Kundskab og Fliid kunde fortiene at modtage hver sin bog til Belønning af forskellig Værdie. Skole Lærer og Kirkesanger Msr. Bech anvender roesværdig Fliid, udviser Duelighed og Lyst og er en agtværdig Lærer. Gud styrke og velsigne ham!

Brøn(d)bye-Wester Skole. Hidtilværende Skole Lærer og Kirkesanger Stud. Gyrsting var afgaaet ved døden. Seminarist Andersen, i hans Sted beskikket, skal nu først begynde. Ved Examen paa Seminariet havde han aflagt Prøver af udmærket Duelighed. Af de paa Listen antegnede 80 Børn, som burde søge Skolen, savnedes 32, for en Deel smaae, der ikke endnu havde begyndt paa ordentlig Skolegang eller sædvanligen udviiste Forsømmelse. 13 Børn vare underviiste på Seminariets Skole *, som for det meste udmærkede sig. Ved at giennemgaae Lærebog og Catechismus samt Bibelsk Historie fandt jeg hos alle dem, der havde beviist Flid, godt Begreb, sammenhængende Kundskab og livlig Færdighed, i Særdeleshed hos Seminariets Børn. Skrivning er almindelig. Men ogsaa herved havde Seminariets Børn vundet megen Fortrinlighed. I Regning af Hovedet saavelsom paa Tavle ere disse ligeledes vel øvede. Man havde lært Psalmer. Ved Boglæsning i fremmede Bøger opledte jeg 10 af Skolens Børn, hvis Antal er saa stort, og 9 af Seminariets Børn, hvis Antal er saa lidet, som med Hensyn til Færdighed, Nøyagtighed og god Tone fortiente Belønning ved Bøger, tildeels af megen Værdie. Den nye Lærer, Seminarist Andersen, finder Leylighed her til at giøre Brug af sin udmærkede Duelighed med Held og Velsignelse, hvortil Gud vilde forlene ham sin hulde Naade!”

*Der er tale om præstegårdsseminariet i Brøndbyvester, oprettet i 1802 af sognepræst E. Hammond.

 d. 25. Sept. 1806

“Glostrup Pastorat. Embedsbøger: a) Sognepræstens Hr. Schouboes: Catechisationsbog 1805 – 15 Gg – 1806 – 15 Gg. Skolebesøgs-Bog i samme Bind – 1805 – 5 Gg. 1806 – 10 Gg. Embedsbog – Reskriptet af 28 Dec. 1804 indført. Kirkebog fra 1780 til Sept. 1806. b) Degnens Msr. Mandrups. Læsningsbog fra 1799 til 1806. Catechisationsbog for 1805 – 4 Gg – 1806 – 5 Gg. Tillysningsbog fra 1796 til 1806 Dom. 16 Tr. Resscript-Bog – Rescriptet indført. Comunionsbog fra 1800 til Dom. 6 Tr. 1806. c) Skole Lærer Jespersens i Wessinge: Skole-Iournal fra 1803 til Aug. 1806 – it. Skole Protokol. d) Skole Lærer Gildbergs i Avedøre: Skoleprotokol.

Glostrup Kirke. Sognepræsten Hr. Schouboe var om natten pludseligen blevet syg. Sognepræsten Hr. Svendsen fra Wallensbech blev hentet om Morgenen, mig uafvidende, til at prædike for ham. Da Menighedens Præst ikke var tilstede at catechisere, kunde jeg ikke lade Degnen Msr. Mandrup giøre det, ey heller spørge Menigheden, om noget var at andrage. Imidlertid synger bemeldte Degn Sr. Mandrup meget godt. Menigheden var i ringe Antal tilstede. Af de paa Listen antegnede 114 Unge Mennesker havde 65 indfundet sig. Disse svarede for det meste efter Lærebog og Catechismus med god Betænksomhed og lagde smuk Kundskab for Dagen. Mange deriblandt fortiente Berømmelse. Man vidste ogsaa at giøre Rede for Bibelsk Historie, havde lært Psalmer og læste vel i Bog. Kirkens retsindige (overstreget: og omhyggelige) Lærer Hr. Schouboe forfremmer Guds Kundskabs Udbredelse til Fremvext i Sædelighed og Dyd med ufortrøden Fliid. Ieg tilønsker ham Kraft og Held med befæstet Sundhed til at naae sit vigtige Maal under mangefold Guds Velsignelser.

Ogsaa her blev i Skole-Iournal giort Erindring om Bieskole i det fraliggende Eybye ligesom i Wridsløsemagle under Sengeløse Sogn. Men hvad man andensteds i lige Fald selv ønsker og paadriver, blev her af begge Sognepræster regnet mig til Brøde og vakte Fortrydelse, som indbrød paa sidstmeldte derved i heftig Uvillie. Ieg maae føle, at jeg bliver nu for gammel.”

“Avedøre Skole. Skole Lærer Sr. Gildberg er gandske vel oplagt og har anvendt Fliid. Han catechiserer temmelig vel. Af de paa Listen antegnede Børn savnedes 8. Der fandtes 9 Børn, som ikke havde udviist Stadighed eller Fliid i Skolegang. Men alle de flittige, i Tallet 18, giorde saa god Rede deels for Lærebog og deels for catechismus samt ellers læste saa vel i fremmede Bøger, at Lærerens vel anvendte Bestræbelse er umiskiendelig. Ieg forærede hver af disse sin bog i Forhold til deres Alder. De fleste lære at skrive. Nogle have deri giort skikkelig Fremgang. Man er heller ikke uøvet i Regning af Hovedet og i at læse Skrift, hvilket sidste dog maae bedre øves. Ligeledes havde man lært Psalmer, men det meste var glemt. Skolens Lærer Sr. Gildberg er gandske vel oplagt og fortiener al Understøttelse.

Herfra gik Reysen samme aften til Greve i Thune-Herred.”