Svendebjerg 4: Lysthusene kommer

Dette er fjerde del af byvandringen om kvarteret Svendebjerg. Der er seks stop i alt, og du kan finde de andre fem på kortet her. Du kan også sagtens tage historierne uafhængigt af hinanden.

 

I første omgang blev Svendebjerg bebygget med sommer- og lysthuse. Der var nemlig hverken ordentlige veje eller blevet kloakeret i området, og Hvidovres sundheds- og byggevedtægt krævede det som forudsætning for at godkende helårshuse.

Køberne var først og fremmest københavnske arbejderfamilier, som med et lysthus i Hvidovre kunne imødegå den enorme boligmangel, der var i mellemkrigstiden. Der er flere eksempler på, at to familier måtte dele en toværelseslejlighed, og uanset om lysthuset blev brugt til rigtig beboelse eller sommerophold har det været kærkomment med ekstra plads.

I mormors have
Toves bedsteforældre, Johan og Hulda Timm, købte grunden på hjørnet af Catherine Boothsvej og Hellbergsvej omkring 1918, og det lysthus, som de byggede kom til at danne ramme om mange barndomsminder for Tove. Tove fortæller:

Mormor fortalte, at de fik megen hjælp af familie og venner til at bygge huset. Mormor og morfar boede i en lille lejlighed i Ålborggade [på Østerbro]. Mange dejlige timer har jeg som barn oplevet i min mormors have. Hvorfor skriver jeg kun mormor? Morfar døde i 1924, og jeg blev født i 1925.

Når vi skulle derud, kørte vi med sporvogn til Toftegårds Plads og traskede ud ad landevejen forbi Flaskekroen. Det var en rigtig dejlig, lang tur med mormor ved hånden.

Huset havde en veranda med en bænk i den ene side. Stuen var ret stor med et stort bord med en petroleumslampe over, en puf – et møbel med et sæde, som kunne løftes. Her lå altid et fint fint stof med blonder. En høj sofa, skab med glasdør og mange billeder. Et pænt soverum. Ret stort køkken med mange skabe og hylder. Her var der en udslagsvask med spand under, og et bryggers hvor maden blev lavet over primusapparat. Der var et værelse mere inde bagved, hvor mormor sov. Et rigtigt lille, hyggeligt rum. Jeg husker, at vi trak vandet op af brønden, og at spanden stod lige inden for døren med et stort grydelåg på, og øsen hang på kanten. “Husk at lægge låg på” fik vi altid at vide.

Ovenpå huset var en stor veranda. Her gik vi op og så ud over landskabet. Dengang kunne man se helt ud til vandet.

I haven dyrkedes meget frugt, grøntsager og blomster. Meget af dette solgtes til konerne i Ålborggade og Viborggade. Da jeg var en halvstor pige, hjalp jeg med at bundte blomster og lægge frugt i poser. Når vi kom med varerne til konerne, så tog vi bestilling til næste uge. Som stor pige på 11-12 år kørte jeg på cykel ud i haven og hentede frugt: skønne blommer, æbler, pærer og bær. Frugten hang på styret af cykel, og så gik turen gennem byen til Østerbro.”

Knud Larsen på H.C. Bojsensvej
Knud Larsen voksede op i H.C. Bojsensvej 10, hvor hans forældre købte et lysthus i midten af 1920’erne. Lysthuset blev udbygget i flere omgange med materialer fra Ford-kasser – en historie, som er typisk for Hvidovre, der lå tæt på Fords samlefabrik i Sydhavnen. Lysthuset blev aldrig godkendt til helårsbeboelse, men velstandsstigninger gjorde, at familien fik råd til at bygge et rigtigt hus på grunden i 1947. Knud fortæller om det oprindelige lysthus:

Naboerne havde kun givet 800 kr., men på vores [grund] stod et lille hus, som min far udvidede med træ fra Fordkasser, så huset, jeg husker, havde korridor, stue og sovekammer i en længe og køkken bagud derfra. Udvendig var Fordkassetræet beklædt med tagpap og brædder over samlingerne som et bindingsværkshus. Indvendig var stue og sovekammer beklædt med brædder, tapetseret først med en masse aviser som isolation, ovenpå hessian og så tapetseret. Lofterne var rustikbrædder, og det var væggene i køkken og korridor også. En kakkelovn i stuen skulle sørge for varmen i hele huset. Det kneb i kolde vintre.

Lysthusene erstattes af helårshuse
Som tiden gik, blev lysthusene erstattet af helårshuse, men fortællingerne om livet i husene findes stadig, og enkelte steder står der lysthuse og fungerer som gæstehus eller skur.

 

Næste stop handler om Jørgen Jørgensens huse i Svendebjerg, og du finder det ved Svendebjergvej 22. Se historien her.