Dette er femte del af byvandringen om kvarteret Svendebjerg. Der er seks stop i alt, og du kan finde de andre fem på kortet her. Du kan også sagtens tage historierne uafhængigt af hinanden.
Jørgen Jørgensen var officeren fra Frelsens Hær, som købte Svendebjerggård i 1917. Det er ham, som er direkte årsag til, at Svendebjerg ser ud, som det gør i dag. Hver eneste dag møder vi historien i form af de grunde, som han fik udstykket, husene, der blev bygget på grundene og børnehaven Solgården, der stadig drives af Frelsens Hær.
Jørgen Jørgensen var dog ikke kun igangsætter af historien for derefter at trække sig ud igen. Han bosatte sig selv i området på Svendebjergvej 18 i hus, som han selv havde tegnet, og vi støder på hans navn både i byggesager, hvor han har hjulpet med tegninger af et lysthus og eventuelt dialogen med Hvidovre Kommune, og han står bag flere af områdets helårshuse som bygherre eller arkitekt.
Jørgen Jørgensen blev født i 1869 i Lyderslev Sogn på Stevns. Først blev han uddannet murer og siden arkitekt, og kom til at tegne flere bygninger for Frelsens Hær. Han har tegnet deres hovedbygning på Frederiksberg Allé 9 og ombygningen af Svendebjerggård til mødrehjem.
Han blev gift to gange. Første gang med Olga Julie Albertine Falch (1873-1916), som han fik otte børn med, og anden gang med Jørgine Mathilde (1888-1961), med hvem han fik yderligere fire børn. Det er med hende, deres fælles børn og de yngste fra første ægteskab, han danner et hjem på Svendebjergvej.
Som far så sønner…
Men Jørgen Jørgensen er ikke den eneste fra familien, der har sat sit præg på Svendebjerg. To af hans sønner blev arkitekter og kom til at tegne flere huse i området og i resten af Hvidovre. De to arkitektsønner hed Johannes Falch Jørgensen og Jørgen Ramild Jørgensen, og da deres arbejdsliv lå senere end Jørgen Jørgensens, tegnede de huse i en ganske anden stil end deres far.
Efter 2. verdenskrig tog boligbyggeriet for alvor fart støttet af staten, der med enorme summer penge understøttede både selve byggeindustrien til at eksperimentere med materialer og teknikker og familier, der med billige statslån fik mulighed for at bygge eget hus.
I Svendebjerg ligger utallige statslånshuse, hvis karakteristiske lave taghældning, tophængte kvadratiske vinduer og orientering efter solens gang på himlen afslører deres oprindelse i dansk arkitekturs guldalder. De er ofte små set med nutidens øjne, bygget af røde mursten eller malet gasbeton, men fortæller om drømmen om eget hus for den brede middelklasse, der for alvor blev etableret efter 2. verdenskrig.
I Hvidovre – lige på grænsen til København – var først lysthusene et alternativ til overfyldte københavnske lejligheder, og med statslånshusene fik boligstandarten endnu et ryk opad. Det er en fortælling som på en gang er meget lokal her i Svendebjerg og samtidig en del af den brede nationale historie. Og Jørgensens huse bliver et meget konkret billede herpå.
Næste stop finder du ved Hvidovre Vandtårn på H.C. Bojsensvej. Se historien her.
