Kunstnerparret Pedersen-Dan

Kunstneren Hans Peder Pedersen-Dan, blev født i 1859 og egentlig døbt Hans Peder Pedersen, boede fra 1912 og 20 år frem på Rytterskolen her i Hvidovre. Herfra både boede og arbejdede han og hustruen, Johanne Pedersen-Dan, der også var kunstner.

H. P. Pedersen-Dan

I slutningen af 1800-tallet fløj de nationalromantiske følelser indover Danmark – og de ramte også kunstneren, som tilføjede et “Dan” til sit efternavn, som udtryk for sin store kærlighed til Danmark.

Pedersen-Dan var i 1878 blevet stenhuggersvend og rejste til stenhuggernes mekka i Rom, hvor han videreuddannede sig til billedhugger og fik hele to sølvmedaljer ved sin afgangsprøve i 1886. Hans kærlighed til Danmark ses også i to af hans mest kendte værker, “Den Lille Hornblæser” fra 1899, som i dag står på H. C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen, og er et monument skabt til 50-året for de slesvigske krige i 1848, og “Holger Danske” som siden 1907 har siddet i Kronborgs kælder. Derudover var han også med til at lave elefanterne, i den berømte Elefantport på Carlsberg, i 1901.

I 1892 blev han gift med billedhuggeren Johanne Betzonich, og de rejste sammen rundt til Italien, Grækenland, Paris og Nordafrika i en årrække.

Pedersen-Dan i Hvidovre

I 1912 flyttede ægteparret, sammen med datteren Rigmor til Rytterskolen i Hvidovre. De følte sig godt tilpas i Hvidovre, hvor der dengang ikke var trafikerede veje eller noget Hvidovre Torv, dengang var Hvidovre stadig en landsby.

Selvom de holdte af fred og ro, holdte de også meget af besøg. Pastor Egede Schack ved Hvidovre Kirke tale ofte med Johanne om bibelske spørgsmål, som Johanne havde en stor viden om, skønt hun interesserede sig mere for det okkulte. Hun nærede også en stor sympati for dem på bunden af samfundet. Så meget, at Hvidovre Sogneråd bad hende om ikke at støtte tilfældige omstrejfende der opsøgte hende, men hun gjorde, som det passede hende.

Deres barnebarn, Eva, har senere fortalt om sine barndomsminder fra livet på Rytterskolen:

“Herude var det som et paradis på jorden. Haven var helt tilgroet med mange forskellige frugttræer. 5-6 forskellige æblesorter, kirsebær, pærer, blommer og et væld af syrener og alle slags blomster. Der var kæmpestore græskar, der blev syltet sammen med blommer og gav en dejlig marmelade. Min mor og jeg boede på 1. sal. Der var et rum i hver ende af loftet og der, ud mod Hvidovrevej, boede vi. Gavlen var helt overgroet af efeu med de ubehageligheder, dette kunne føre med sig af fluer og andet småkravl, men dejligt var det.”

I 1934 døde Johanne efter længere tids sygdom, og Pedersen-Dan solgte Rytterskolen to år senere. Da han døde i 1939, blev han stedt til hvile på Hvidovre Kirkegård ved siden af sin kone.

Skulpturen “En Moder”

I dag pryder skulpturen “En Moder” den lille plads ved siden af kunstnerens gamle bolig, det område som engang var familiens have. Den forestiller en moder, der skærmer sine tre børn. Skulpturen er dog lavet, før kunstnerparret flyttede til Hvidovre, men den havde en særlig betydning for parret. Efter 10 års ægteskab havde parret endnu ingen børn fået, til stor sorg for dem begge. De besluttede sig derfor for at adoptere en pige, Rigmor, fra en fattig mor med fire børn. Rigmor havde siddet model for Johanne i hendes værksted, og hendes biologiske mor havde siddet model til statuen “En Moder”. Familien havde igennem årene tæt kontakt til den biologiske mor.

Statuen af bronze blev opstillet i 2005 af Forstadsmuseets “Historien i Gaden” og er nøjagtigt støbt efter originalen. Støbningen fandt sted i Italien.