Billedhuggeren og kunstneren
Hans egentlige navn var Hans Peder Pedersen, men i 1888 tilføjede han “Dan”, som udtryk for sin store kærlighed til Danmark. Pedersen-Dan blev stenhuggersvend i 1878 og rejste herefter til kunstens centrum i Rom. Her videreuddannede han sig til billedhugger og fik to sølvmedaljer ved sin afgangsprøve i 1886. Turen gik nu til Egypten, Palæstina og Grækenland og endelig tilbage til Danmark. I de følgende år udstillede han sine værker i Paris og København og vandt stor anerkendelse for sin kunst.
Et af Pedersen-Dans mest kendte værker er “Den Lille Hornblæser” fra 1899 på H.C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen. Statuen markerer 50-året for de slesvigske krige i 1848. Et andet nationalt ikon, statuen af Holger Danske, har siden 1907 siddet og slumret i Kronborgs kælder. Pedersen-Dan har også været med til at lave de to store elefanter ved indgangen til Carlsberg fra 1901. Han gjorde sine forstudier i Zoologisk Have, som netop havde fået sine første elefanter.
Familieliv på Rytterskolen
I 1892 giftede Pedersen-Dan sig med Johanne Betzonich, som også var billedhugger. Sammen rejste de til Italien, Grækenland, Paris og Nordafrika. I 1912 flyttede de til Hvidovre sammen med datteren Rigmor, og de boede og arbejdede på Rytterskolen i over 20 år.
Kunstnerparret følte sig godt tilpas i Hvidovre. De holdt af freden, men også af besøg. Pastor Egede Schack ved Hvidovre Kirke fik ofte en hyggesludder med Johanne, der til tider overgik ham i bibelsk viden. Hun var medlem af folkekirken, men interesserede sig for det okkulte. Johanne nærede en stor sympati for de undertrykte i samfundet. Så meget, at Hvidovre Sogneråd bad hende om ikke at støtte tilfældige strejfere, der opsøgte hende, men hun gjorde, som det passede hende.
Pedersen-Dan og Johannes barnebarn, Eva, har senere fortalt om sine barndomsminder fra livet på Rytterskolen: Herude var det som et paradis på jorden. Haven var helt tilgroet med mange forskellige frugttræer. 5-6 forskellige æblesorter, kirsebær, pærer, blommer og et væld af syrener og alle slags blomster. Der var kæmpestore græskar, der blev syltet sammen med blommer og gav en dejlig marmelade. Min mor og jeg boede på 1. sal. Der var et rum i hver ende af loftet og der, ud mod Hvidovrevej, boede vi. Gavlen var helt overgroet af efeu med de ubehageligheder, dette kunne føre med sig af fluer og andet småkravl, men dejligt var det.
I 1934 døde Johanne af længere tids sygdom. Pedersen-Dan solgte Rytterskolen i 1936 og flyttede til Hellerup. Her døde han tre år efter og blev begravet på Hvidovre Kirkegård ved siden af sin kone.
En Moder
Selvom Pedersen-Dan i mange år boede og havde sit virke i Hvidovre, er byen ikke fuld af hans skulpturer. Men i 2005 blev et af hans værker En Moder støbt i en ny bronze-udgave og opstillet foran Rytterskolen i, hvad der før var familiens have. Motivet af moderen, der skærmer sine tre børn, tager udgangspunkt i familiens egen historie. Efter 10 års ægteskab var Johanne og Hans Peder stadig barnløse. De adopterede derfor den ældste datter til en fattig mor med fire børn. Rigmor, som pigen hed, havde siddet model for Johanne i hendes værksted. Familien havde gennem årene tæt kontakt til den biologiske mor.
Hvis du vil vide mere om, hvad en Rytterskole er, så klik her
