Da udviklingen af Danmark skulle genstartes efter 2. verdenskrig, var det blandt andet på baggrund af en overvældende boligmangel. Hertil kom, at mange af de eksisterende boliger var utidssvarende.
Regering og rigsdag satte et historisk stort udviklingsprojekt i gang med det mål, at boligmanglen på efterhånden langt over 100.000 boliger skulle afskaffes.
Med oprettelsen af et boligministerium og et byggeforskningsinstitut sidst i 1940’erne blev der lagt op til en rivende udvikling. Manglen på fremmed valuta til at købe brændstof for var medvirkende til, at der blev fokuseret på beton som det byggemateriale, der skulle løse opgaven.
Parallelt med udviklingen af nye byggematerialer blev der udviklet en egentlig byggeindustri baseret på en standardisering af byggeriets elementer. Et afgørende skridt var indførelsen af en ’standard-etagehøjde’ for alt byggeri, så for eksempel døre, vinduer og trapper kunne seriefremstilles og præfabrikeres.
Hertil kom udviklingen af nye byggeteknologier, der udviklede elementfabrikation og element-arkitektur. Hele udviklingen gik så stærkt, at hvor Bellahøj-højhusene omkring 1950 måtte støbes på stedet, kunne højhuse før 1960 bygges i elementer. Så da Køge Bugt byerne blev opført i 1970-erne var byggeindustrien så udviklet, at hele byer kunne bygges i elementer.
I Avedøre Stationsby er byggeelementerne kendetegnet ved indfarvning med jordfarver og med rillede overflader, der skabte lys- og farvevariation.
Projektet med at udvikle en byggeindustri lykkedes. Bolignøden blev bygget væk, og i 1960’erne og 70’erne blev elementbyggeri en eksportvare.