Dette er første del af byvandringen om Brøndbys præst Ejler Hammond og hans beretninger om Københavns Bombardement i 1807. Der er tre dele i alt og du kan finde de to andre på kortet her.
Seminarievej ved Brøndbyvester Præstegård, 2605 Brøndby
Præstens dagbog
Over tre dage i 1807 blev København udsat for et terrorangreb. Mange tusinde bomber regnede ned over byen og københavnerne flygtede i rædsel.
Som forstad til København blev Brøndby også påvirket af krigshandlingerne. Engelske soldater belejrede området omkring København og fra sit tårn i Brøndbyvester Kirke fulgte præsten Ejler Hammond med i begivenhedernes gang. Dette ved vi, fordi Ejler Hammond førte en udførlig dagbog under begivenhederne. Denne byvandring tager dig med tilbage til 1807 og fortæller hvad der skete lige her i Brøndby, som Ejler Hammond nedfældede det i sin dagbog.
England og Frankrig i krig
Op gennem 1700-tallet var England og Frankrig gentagende gange i konflikt. Det resulterede i flere krige, både i Europa, men også i de mange engelske og franske kolonier.
Fra 1536 til 1814 var Danmark i rigsfællesskab med Norge og Danmark-Norge forsøgte at forholde sig neutrale i de mange krige. Danmark-Norge var i 1700-tallet ved at vokse sig til en stor handels- og søfartsnation og med neutraliteten kunne Danmark-Norge erobre markedsandele fra de krigsførende lande. Den stigende handel bragte stor rigdom hjem til Danmark-Norge og især København.
I år 1800 forlangte englænderne at måtte visitere neutrale handelsskibe og i den forbindelse angreb de den danske fregat Freja. Det pressede Danmark-Norge til at tilslutte sig et væbnet neutralitetsforbund med Rusland, Sverige og Preussen.
Slaget på Reden
Den 2. april 1801 fandt den første konflikt mellem England og Danmark-Norge sted. Slaget blev senere kendt som ”Slaget på Reden”. Englænderne sejrede, men mødte hård modstand, hvilket medførte en bølge af nationalisme hos danskerne. Allerede inden slaget, vidste danskerne godt, at de ikke kunne slå englænderne, men at de blev nødt til at kæmpe for at bevise deres værd overfor neutralitetsforbundet med Rusland, Sverige og Preussen. Danskerne frygtede især, at de ville blive tvunget til at afstå Norge til Sverige, hvis de gav for hurtigt op i kampen mod England. I marts bliver Ruslands zar Paul 1. myrdet og dermed ophørte neutralitetsforbundet.
Napoleon Bonaparte
I 1804 fik Frankrig en ny leder – Napoleon Bonaparte kronede sig selv til kejser i Paris. Efter at have tabt slaget ved Trafalgar i 1805 indførte Napoleon ”fastlandsspærringen” der var en økonomisk blokade, der skulle tvinge englænderne i knæ. Fastlandsspærringen var upopulær og mislykkedes blandt andet fordi England, som verdens største kolonimagt, solgte eftertragtede varer til mange lande.
To år senere i 1807 sluttede Frankrig og Rusland fred – og her lavede de en hemmelig aftale om at Danmark-Norge og Sverige skulle støtte Napoleons fastlandsspærring.
Med fredsaftalen underlagde Napoleon sig det meste af Europa og englænderne gik i panik. Hvis Frankrig fik fat i den danske flåde, som på det her tidspunkt var kendt som en af Europas bedste og den femte største, kunne Frankrig udfordrer Englands søherredømme.
Englænderne kræver den danske flåde udleveret
I første omgang forlangte englænderne at få udleveret den danske flåde i pant. De lovede at levere flåden tilbage når krigen var slut. Da danskerne nægter indledte englænderne et flere dage langt bombardementet af København. Da bombardementet var slut, havde englænderne skærpet deres krav: nu skulle alle både, der kunne flyde, udleveres sammen med al materiel som f.eks. tovværk.
Den danske kronprins beordrede derfor den danske flåde sænket, men kureren blev fanget inden beskeden nåede frem.
I Brøndbyvester og Brøndbyøster mærkede man tydeligt konflikten mellem England og Danmark-Norge, samt bombardementet af hovedstaden. Den engelske flåde lagde blandt andet til i Køge Bugt, og hele området rundt omkring København blev belejret af engelske soldater.
Vi ved ret præcist hvad der skete i Brøndbyvester og Brøndbyøster i tiden under Københavns Bombardement. Det gør vi fordi præsten i Brøndby, Ejler Hammond, førte en udførlig dagbog, hvor han dag og for dag beskrev englændernes færden i området.
I anden del af byvandringen se en film om præsten Ejler Hammonds beretning fra dagene omkring bombardementet.
Se anden del her
