Film om Hvidovres butikker

Butikkerne i en by er et spejl af deres samtid. De er et samlingspunkt for de handlende, men er også et samlingspunkt i eftertiden. De genererer et fællesskab baseret på minder om fortiden.

I 2023 lavede Hvidovre Lokalhistoriske Selskab og Forstadsmuseet en række film om butikkerne i Hvidovre. Filmene baserer sig på en årelang indsamling af viden om butikker i Hvidovre udført af en gruppe frivillige, der har gennemgået telefonbøger, aviser, byggesagsarkiv og meget andet.

Filmene er støttet af Flemming Holberg-Fenger og produceret af Hans Peter Madsen fra firmaet Flammehav.