af Hans Chr. Thomsen

For en glarmester må krig være en lukrativ affære. Og under en stor del af anden verdenskrig stod der i hver udgave på forsiden af Hvidovre Avis en beskeden annonce: ,,Hvis De en Rude knalder I De blot 430 kalder”. Og ruder røg der jo i de år, så krigen trængte helt ind i dagligstuerne. Det gjorde den ikke i Hvidovre Avis. Her glimrer krigen især ved sit fravær, og årsagen var naturligvis, at der var censur i landet. Alligevel giver lokalavisen nogle få tvetydige lyde fra sig, og det kan være svært at vide, om det var frivilligt eller ufrivilligt, ligesom tvetydigheden kan skyldes den optik, man læser udgaverne med i dag.

Men selve tiden giver teksterne en tvetydighed. Når en radioforhandler i 1943 annoncerer med at “Vi gaar lysere Tider i møde” og året efter har en annonce, der lyder: ,,Der kommer en Dag efter denne” så handler den ene om en forårsannonce og den anden om en grammofonplade. Men handlede de kun om det? Storm P. sagde: ,,da denne sag kan ses fra flere sider, vil jeg be’ de tilstedeværende om at sætte sig i en rundkreds”. Det vil vi også opfordre til i det følgende.

Tag del i kampen

I Februar 1943 f.eks. vises i Hvidovre Kino den svenskproducerede “Snaphanerne” om Gøngehøvdingen. Temaet i sig selv må have givet visse associationer, og de må være blevet understøttet af annoncen i Hvidovre Avis, hvor der bl.a. står: “Enhver Dansk skal se Snaphanerne” – det skulle egentlig være overflødigt at sige, at lige danskerne skulle se en film, der blev vist i Danmark. Det gi’r ligesom sig selv.

Og året før var der en lille notits: ,,Ved De, at i Mexico bliver alle Film, der agtes opført, først rullet for en Komite, der kritisk gennemgaar Filmens Indhold og Moral, hvorefter der udarbejdes en Slags Forhaandsanmeldelse, der uddeles hver Søndag ved Kirkerne og studeres ivrigt af Mexicanerne”. Man får lyst til at svare “Næ, det vidste vi sørme ikke. Men ved mexicanerne mon, at i Danmark bliver alle film, der agtes opført…”

Efter sejren for folkestyret ved valget i 1943 annoncerede Den Apostolske Kirke et møde på Risbjerggård over emnet: ,,Skriften på væggen” og “Gud har talt dit Riges Dage”. Det foredrag kan have handlet om hvad som helst – religion f.eks. – men i situationen, må det have fået nogle kommentarer med på vejen.

Samme år i juli kan man læse i avisen: ,,Tag del i Kampen!”, og man spærrer øjnene op og læser videre: “Timen nærmer sig med Stormskridt, da det store Slag skal staa … “. Det er den lokale propforening, der annoncerer en kommende basar på Frihedskroen.

Skudår

I 1944 kunne de fleste se, hvor krigen bar hen. Året før, d. 31. januar kapitulerede tyskerne i Stalingrad, og i juni 1944 kom de allieredes invasion i Normandiet.

I juni 1944 er der et referat i avisen fra en revy på Frihedskroen. Den sluttede med at tæppet gled til side og afslørede “Frihedskroen i Transparentbelysning og gennem Salen marcherede Frihedsgarden frem, med hver et Dannebrogsflag. Hele Publikum rejste sig og applauderede kraftigt…”.

Samme måned bringes der et dementi af en benzinforhandler på Køgevej. Han offentliggør, at han hverken er stikker eller politisk organiseret i noget parti.

Samme år er det skudår og skuddag, og der er en lang historisk redegørelse for, hvordan skuddagene har flyttet sig gennem tiderne, indtil endelig Cæsar i “Forvirringens Aar” får skabt ordnede forhold.

I marts 1945 og nogle måneder fremover udkommer Hvidovre Avis kun hver 14. dag på grund af papirmangel, og det er derfor først den 18. maj 1945, at befrielsen kommer til syne i avisen. Der har været festaften i Hvidovre Kino den 5. maj, hvor der bl.a. blev frembåret russiske, amerikanske, engelske og franske flag. Og overskriften på dagens leder er: ,,Flaget vajer atter frit”.

De alvorlige Aar

Hvis nogle få tekster fra den tid kom til at indgå i et tvetydigt felt, hvad skal man så sige til denne fra 1. juni 1945: ,,Nu, da besættelsen er slut, og vi igen kan tale frit, kunne jeg ogsaa have Lyst til at sige et Par Ord til Hjemmefronten, men det bliver til den Side af Fronten, som arbejder i Stilhed, og som Offentligheden ikke hører noget videre til, men som de mærker ganske alvorligt, hvis den havde svigtet i de for os saa alvorlige Aar. Jeg sigter hermed til alle de Tusinder, som til Trods for store Vanskeligheder og Afsavn har opretholdt deres Fjerkræ- og Kaninhold, saa Befolkningen stadig har kunnet faa deres Æg og Kød i en rimelig Udstrækning … ” Urban Jensen . Formand for Bladet “Høns, Kaniner og Duer”.