af Hans Chr. Thomsen
Hvor reklamen i dag er national eller verdensomfattende, var den lokal, provinsiel og troskyldig i 1930’erne og 40’erne – “Annoncer til Hvidovre Avis kan indleveres hos: Cigarhandler Rudolf Olsen, Vigerslev Alle 384 og i “Mormor”s Skotøjsmagasin Gl. Køgevej 294” f.eks.
Standret og rim m.m
En annonce kunne henvende sig lidt tvetydigt: ,,Til Høns”. Og uddybe med: ,,Kliderstatning”. Og under krigen kunne der være en tendens til standret. I al fald lyder en annonce kort og godt: ,,Duer, som ses på mine Marker, vil blive skudt. Wilh. Hansen Friheden”.
Nogle annoncører prøver at rime sig til en øget omsætning, og knytter dermed an til dansk sangtradition. I de folkelige bevægelser har man sunget helt tilbage fra 1840, og under krigen kittede sangen ligefrem Danmark sammen. Blandt tilflytterne i arbejderforstaden var der en levende sangtradition og en tradition for lejlighedssange. Rimet antyder en intimitet og har en familiær dimension i forstadsreklamerne.
Bager N. O. Pedersen, Brostykkevej 100, rimer sådan her: “Jeg kommer til Dem blot De ringer/ Overalt i Byen jeg Brødet bringer”, og Morten vil gerne være på fornavn med tilflytterne. Han fører sig frem med: “Hold Vognen i Orden/ Køb Benzin hos Morten”. Hvis man er til facadepleje, så er der ingen vej udenom: “En indfalden Mund pynter ikke – paaÆre/ Lad Aage Kjær dog straks ta’ Affære”.
Stavrim og islandske sagaer hører sammen: “Ud af Hiet fik jeg halet ham til Holmgang” eller “Tungt jeg ser i Thnken/ Tunet under Blod-Stormen”.
Reklamerne er mere fredelige: “Plant Poulsens Planter” , og “Bagermester Berthelsens Bil Bringer Byens Bedste Brød”. Bona vil begge dele og holder en høj stav-procent kombineret med enderim: “Bona Blomster bringer/ blot De ringer”.
Tandlæge Fryd og den store fedtprocent
I 1930’ernes knaphedssamfund var der også moral indblandet – i al fald hos skomageren: ,,Men Ærlighed og Søren Lunds Såler varer dog længst”. Eller: ,,En Tillidssag er Uhrreparation. Axel Hansen (faguddannet)”. Han garanterede for brugen af ægte schweiziske fjedre i sine reparationer – og det er jo altid godt at vide, hvad klokken er slået, især i en pendlerkultur som Hvidovres.
Selvforsyningen i “lysthusene” fik deres: ,,DALILA. Ægdrivende Hønsefoder er rigtig”. Det kunne købes i plomberede afvejninger. Og der var lokalforsyninger til tilflytterne: ,,Risbjerggaards Kødforsyning”, der solgte “Prima Oksekød for 25 Øre 1/2 kg”, og “Beringgaards Mælk er bedst. Størst Fedtprocent”.
Der var også et kaninslagteri i kommunen.
En tandlæge hedder Ph. Fryd – det er lige en tand for meget det navn, og det ligner falsk reklame.
Hvad er et hjem uden en To-R
Når et helt samfund er i opbrud, og når en befolkning omfordeles i en indre folkevandring, er der behov for en art centrum, og det nationale centrum var radioen – ,,Enhver maa lytte I i Borg og Hytte”. Der er da også fast annoncer i avisen for dem. Mærkerne var især “Telavox” og “To-R”.
“En Pryd for ethvert Hjem er en To-R, Model 1935″. Den kostede 390 kr. Men så var der også “Indbygget Distancemodtager. Tone- og Volumenkontrol m. Afbryder, Hf.-Filter og mange andre Finesser”.
Annoncerne landede i Hvidovre Avis, og den var selv en vare, nemlig den som alle de andre varer førte sig frem i. Ordet avis stammer fra latin og fransk. ,,Avisere” betød på fransk oprindelig: Vink, især om afsendelse af varer, veksler, forudmelding. Og et vink, det var det, de alle sammen gav, enten det nu var med ægdrivende hønsefoder eller med Sørens Lunds såler.
