Sommeren står for døren, og hvad er mere oplagt end at tage på tur med Forstadsmuseet og blive klogere på din egen by. Denne sommer sætter vi fokus på Brøndbyvester Landsby og i Hvidovre på Hvidovre Nord og den gamle landsbygade.
Hvidovre Landsby
Turen gennem Hvidovregade og Kirkegade viser udviklingen fra middelalderlandsby til moderne forstad. Vi skal høre historien om Hvidovres første skoler, lærer Birktoft og præsten, og vi skal se, hvor f.eks. Hvidovre Kro, Kino og rådhus lå og i øvrigt høre lidt om livet i Hvidovre i gamle dage.
Turen starter ved Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1.
Tirsdag 13/8 kl. 19-21. Billetter koster 50 kr. inkl. forfriskning og købes her.
Brøndbyvester Landsby
Brøndbyvester Landsby oser af bonderomantik, stråtage og små snoede stræder og gader. Vi sætter fokus på landsbyens historie fra de tidligste tider og skal høre nogen af de mange spændende historier, der knytter sig til Brøndbyvester. Vidste du for eksempel, at landsbyen har været belejret flere gange, og at kirketårnet er blevet brugt til overvågning af sortbørshandel på landsbyens mejeri?
Turen starter ved Brøndbyvester Kirke, Seminarievej 6.
Onsdag 21/8 kl. 17-19. Billetter koster 50 kr. inkl. forfriskning og købes her.
Hvidovre Nord
I Hvidovre Nord er der fortællinger fra alle tider fra landsbyens kirke og Holmegården til fremvæksten af den moderne forstad med eget trinbræt ved jernbanen og deraf følgende pendlervillaer. Vidste du for eksempel, at Holmegårdens Gymnastikforening lagde lokaler til modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig?
Turen starter ved Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1.
Torsdag 29/8 kl. 17-19. Billetter koster 50 kr. inkl. forfriskning og købes her.