Sommeraktiviteter i Avedørelejren

Sommeraktiviteter for madglade i alle aldre!
I Avedørelejren boede der hundredvis af soldater under 1. Verdenskrig, og med stigende fødevarepriser og rationering var det lidt af en videnskab at få maden til at slå til.

I Hovedporten i Avedørelejren sætter vi i uge 30 og 31 fokus på mad og ernæring i perioden omkring 1. Verdenskrig. Der er opgaver til de lære- og legelystne, og man kan få et kokke-bevis og opskrifter fra 1916. Hver dag laver vi mad fra tiden, hvor der var fokus på at bruge lokale råvarer og undgå madspild. Man kan selvfølgelig smage og måske det var noget med en kop cikorie-kaffe til?
Aktiviteterne er bedst egnet fra 6 år i følgeskab med voksen.

Tid og sted: Mandag-torsdag i uge 30 og 31 kl. 10-14, Hovedporten i Avedørelejren, Hovedporten 1, 2650 Hvidovre

Gratis entre og deltagelse