Kirke, kærlighed og poesi

Litterær historievandring om Brøndbyvester Kirke og Grundtvig d. 18. juni kl. 17-19

Er du nysgerrig på Grundtvigs forbindelse til kirken i Brøndbyvester, på hans salmer og mytedigtning, og på den danske poesiskat, der ligger til grund for mange af sangene i højskolesangbogen?

Så kom med, når Brøndby-Bibliotekerne og Forstadsmuseet igen går sammen om en litterær vandring gennem historien – denne gang med Brøndbyvester Kirke og Grundtvig som omdrejningspunkt

Her fortæller museumsinspektør Lisbeth Hollensen om Brøndbyvesters Kirkes historie og om venskabet, der knyttede Grundtvig til landsbykirken. Undervejs kommer litteraturformidler Nanna Søndergaard Larsen med poetiske indslag fra Grundtvigs egen hånd og nogle af de mange digtere, der gennem årene har bidraget til Højskolesangbogen

Arrangementet er en del af bibliotekernes temasamarbejde, der sammen med DR-kampagnen ”På grund af Grundtvig” fokuserer på Grundtvig, demokratisk deltagelse og alles ret til at bruge deres stemme.

Billetter finder du her