Fyraftensrundvisninger

Forstadsmuseets fyraftensrundvisninger 2016

Så er det tid til Forstadsmuseets fyraftensrundvisninger 2016 i Hvidovre!

Den sidste torsdag i måneden fra maj til september inviterer Forstadsmuseet på fyraftensrundvisning. Kom og bliv klogere på Hvidovres mange spændende steder og gode historier. I år sætter vi fokus på Strandhavekvarteret, Hvidovregade, Hvidovres havne, Grækerkvarteret. Den sidste tur går også til Brøndby, hvor vi kommer ud til nogle af Hvidovre og Brøndbys grønne oaser.

Vi starter den 26. maj i Strandhavekvarteret (i Hvidovre Avis har Forstadsmuseet desværre ved en fejl fået skrevet Strandmarkskvarteret), hvor arkivar Anders Aalund, blandt meget andet, gør os klogere på, hvorfor Strandhaven hedder Strandhaven selv om kvarteret ligger langt fra vandet. Vi mødes ved rundkørslen på Dybenskærvej kl. 17.

Næste rundvisning er den 30. juni i Hvidovregade, hvor museumschef Poul Sverrild fortæller om den gamle landsby som knap nok kan ses mere, men som tidligere har været både stor og rig.

Den 28. juli er fyraftensrundvisningen på Hvidovres havne, og her fortæller museumschef Poul Sverrild, hvordan vandet har spillet en rolle for Hvidovre gennem alle tider.

Den 25. august går turen til Grækerkvarteret, hvor fg. museumschef Anja Olsen fortæller, hvorfor der findes boulevarder og græske guder i Hvidovre.

Den sidste fyraftensrundvisning foregår på cykel den 29. september, og har museumsinspektør Lisbeth Hollensen i spidsen. Lisbeth Hollensen vil vise nogle af Hvidovre og Brøndbys skønne grønne oaser, og fortælle, hvordan de er blevet til.

For alle turene gælder, at deltagerne meget gerne må bidrage med viden, anekdoter og lignende.

Info

Turene starter kl. 17 og varer 1½-2 timer. Der er plads til 30 deltagere på hver tur. Turene er gratis, men kræver tilmelding sker ved ringe til Forstadsmuseet på 36 49 00 30 eller på mail forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk