Det Mobile Museums nye åbningstider

Det Mobile Museum har fået nye åbningstider

I januar 2020 kan du møde Det Mobile Museum hver mandag og tirsdag kl. 10-15 i Kulturhuset Brønden i mødelokale 1. Her vil du kunne se en mindre bannerudstilling om et stykke Brøndby historie og få en snak med museumsinspektørerne Katrine Huusom og Lisbeth Hollensen.

Tid og sted

Brønden: hver mandag og tirsdag kl. 10-15 i januar 2020. Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand

Har du en skat?

Ligger du inde med en gammel skat fra Brøndby – f.eks. Brøndby-fotos, postkort eller dokumenter – er du velkommen til at komme forbi og vise det frem. Vi tager meget gerne en snak og indlemmer måske din genstand i vores samling.

Historien i Gaden i Brøndby

Det Mobile Museum er Historien i Gaden i Brøndby. Historien i Gaden er en del af Forstadsmuseets formidlingsarbejde, der fortæller historien dér, hvor borgerne færdes. Med Det Mobile Museum kan du møde Brøndbys historie, når du alligevel besøger Kulturhuset Brønden.