Det gamle kolonihaveområde Præstemosen fra 1930’erne i den nordvestlige del af Hvidovre har igennem mange år haft en usikker eksistens pga. dets status som Hvidovre Kommunes reserveområde. I dag har omkring halvdelen af grundene varig status. Forud for denne status lå en lang og sej kamp om retten til og brugen af Præstemosen. En kamp som udspillede sig mellem kommunen og områdets beboere. Det gamle kolonihaveområde får nu lov til at blive liggende og er med sine farvestrålende huse og særlige vejnet et unikt stykke byhistorie i Hvidovre.
Historien om Præstemosen er beskrevet en i en rapport skrevet af de to tidligere praktikanter i Historiens Hus, Kitt Boding-Jensen og Lisbeth Hollensen, der i dag er museumsinspektør på Forstadsmuseet. Her kan du læse et sammendrag af deres rapport.
Kolonihaveområdet Præstemosen
I den nordvestlige del af Hvidovre findes et helt unikt område, der ikke ligner de omkringliggende boligkvarterer. Vejene er af grus, og husene er små og malet i forskellige farver. Nogle steder er hækkene og plankeværkerne høje, andre steder er der frit udsyn ind i haverne. Hvor nogle haver er pænt ordnet med fine blomsterbede, er andre fyldt op med alskens ting og sager. De fleste huse er primitive, nogle meget velholdte, andre slet ikke. Man fornemmer, at området bruges flittigt af dets beboere, især om sommeren. Alt ånder fred og idyl, og motorvejens summen fornemmes kun svagt i baggrunden.
Området er Præstemosen, et kolonihavekvarter, som har eksisteret siden 1936. Et område som i dag ikke blot udgør et rekreativt kolonihaveområde, men som pga. sin historie også er med til at fortælle et stykke unikt Hvidovre-historie. Præstemosen er en del af den store udstykning af Hvidovres landbrugsjord, der fandt sted i starten af det 20. århundrede og udgør i dag et af de sidste synlige beviser på denne udvikling.
Præstemosen og den store udstykning
Udstykningen af Præstemosen skal ses i lyset af en generel udstykning af Hvidovres jorder i starten af 1900-tallet. I 1904 udgjorde 95 % af Hvidovres Kommunes areal gartneri- og landbrugsjord. 24 år senere var ikke mindre end halvdelen af Hvidovres jorder nu blevet udstykket til småparceller, og i 1938 kunne man i Præstemosen købe en grund på 300 m2 til 630 kroner.
Udstykningen af Hvidovres landbrugsjord skete som konsekvens af den generelle samfundsudvikling fra anden halvdel af 1800-tallet og ind i det 20. århundrede. Landbruget blev mekaniseret, og behovet for arbejdskraft på landet faldt. Samtidig voksede industrien i byen. Mange flyttede fra land til by, og bolignøden i især København voksede til uoverskuelige dimensioner. Hvidovres tætte beliggenhed i forhold til København gjorde, at mange spekulanter så muligheder i Hvidovres landbrugsjord, og i starten af 1900-tallet blev der opkøbt store arealer med videresalg til boligløse københavnere for øje.
Den opkøbte landbrugsjord blev hovedsageligt udstykket som parceller på 300-700 m2 til lysthusbrug. Lysthuse, som i stor udstrækning blev brugt til ulovlig helårsbeboelse pga. den store bolignød i København.
Efter Anden Verdenskrig blev de fleste lysthuse i Hvidovre udskiftet med eller udbygget som villaer i takt med den økonomiske højkonjunktur. Desuden blev blokbebyggelser og parcelhuse herefter den dominerende byggeskik i Hvidovre.
I Præstemosen vedholdt man imidlertid lysthusene, og i dag er Præstemosen et af de sidste synlige beviser på denne udviklingstendens fra de første årtier af 1900-tallet.
Kommunens reserveområde
I 1967 begyndte imidlertid en noget usikker tilværelse for Præstemosen, som kom til at præge området og dets beboere. Området fik status som Hvidovre Kommunes reserveområde, og Hvidovre Kommune begyndte at opkøbe grunde i Præstemosen, i alt ca. halvdelen af de 295 grunde, med det formål at få råderum over området til andre byudviklings formål. Hvordan og hvornår de kommunale planer ønskedes ført ud i livet stod imidlertid hen i det uvisse, og beboerne måtte igennem mange år leve i uvished om deres havers fremtidige eksistens. I dag har omkring halvdelen af grundene imidlertid status af varig. Det betyder, at de ikke uden videre kan nedlægges.
Præstemosen – et særegent kvarter
Usikkerheden omkring områdets fremtidige eksistens og dermed manglende regulering har ikke kunnet undgå at påvirke området og dets beboere. Mange af fristederne har været på lånt tid, hvilket, negativt som positivt, har været med til at skabe Præstemosen, som området ser ud i dag. På den ene side har Præstemosens midlertidige status været med til at skabe bekymring og mindre vedligeholdelse af nogle af husene. På den anden side har dette forhold også været med til at skabe Præstemosen som et charmerende sted, hvor primitiviteten og det anderledes har fået lov til at blomstre – et fristed, hvor der er blevet plads til det individuelle og heterogene. For eksempel fortæller en beboer: ”Ej, det er jo også det, der er det fede ved at bo herude, man kan jo sådan set få det, som man vil have det. At der ikke kommer nogen med en løftet pegefinger og siger, at du må altså ikke male dit hus orange med grønne prikker på”.
Men Præstemosen er også en mulighed for at have et hus med tilhørende have, hvor man kan have grønne fingre, slappe af, være ude i det fri eller blot være sig selv. Der er ikke to huse, der er ens, og mangfoldigheden i Præstemosen er netop med til at gøre stedet særegent som et levende kulturmiljø. Folk har mulighed for at udleve deres drømme og forestillinger om et fristed lige præcis, som de vil have det, hvad enten det er som “traditionelt” sommerhus, eller som et sted, hvor man kan få lov til at male huset, som man vil.
Præstemosen – et mangfoldigt og interessant kulturmiljø
Præstemosen er således i dag et af de sidste synlige beviser på Hvidovres tilflytterhistorie fra starten af 1900-tallet. Som helhed har Præstemosen bevaret sin grundstruktur. Vejene er af grus og den snørklede gadestruktur uændret, hvorfor husene ligger tæt. Parcellerne er af oprindelig størrelse på 300 m2, og mange af husene har stadig deres primitive udseende til trods for, at mange af dem er blevet bygget om og bygget ud. Udvalgte huse er således også blevet vurderet som bevaringsværdige ud fra en arkitektonisk vurdering pga. deres originalitet og autenticitet.
Præstemosen er således med sine mange forskelligt farvede og atypiske huse et afbræk i en by præget af betonbyggeri, villaer og parcelkvarterer og fremstår i dag som et mangfoldigt og interessant kulturmiljø.
Læs mere om Præstemosen på Grundejerforeningen Præstemosens hjemmeside
