BIF 1964
Brøndby var i 1960’erne en ung forstadskommune med mange unge familier. Befolkningstallet var stødt stigende, og idrætslivet udviklede sig proportionelt med kommunens udbygning, og d. 3. december 1964 var Brøndbyernes Idrætsforening en realitet ved sammenlægningen af Brøndbyøster og Brøndbyvester idrætsforeninger. Baggrunden for sammenslutningen var blandt andet et udtalt ønske fra kommunalbestyrelsen om, at Brøndby skulle være en aktiv fritidskommune for de mange nye borgere.
Fra grusbane til professionelt stadion
Brøndby Stadion var på dette tidspunkt helt nyanlagt som kommunens første fælles stadion. I første omgang bestod Brøndby Stadion blot af en opvisningsbane omkranset af et ’tilskuerhegn’, fire træningsbaner og en grusbane med lysanlæg.
BIF avancerede støt og roligt i fodboldrækkerne, og oprykningen til 1. division kom i 1981. BIF var nu for alvor blevet en storklub, og talentfulde spillere blev i disse år hentet til klubben på den københavnske Vestegn. Blandt spydspidserne var Michael Laudrup, der allerede som 17-årig fik debut på 1. holdet, ligesom han blev Brøndby IF’s første A-landsholdsspiller i 1982. Siden da har mere end 60 Brøndby IF-spillere optrådt på det danske og andre landes A-landshold.
Igennem årene har BIF været gennem mange op- og nedture, økonomiske kriser, sejre og genopbygning. Ikke desto mindre har BIF præsteret en række enestående resultater nationalt, såvel som internationalt, og på få årtier udviklede BIF sig fra at være en landsbyklub til at være en europæisk topklub.
Proportionelt med BIF’s oprykning i fodboldrækkerne blev stadion tilsvarende udvidet. I 1999-2000 fandt den helt store stadionudbygning sted med en tribuneudvidelse, så der i dag er plads til små 30.000 tilskuere. Tilsvarende udviklede der sig efterhånden et markant sports- og idrætsmiljø omkring stadion, hvor Brøndby Hallen, Idrættens Hus og Stadionhal 1 m.fl. har til huse og står som arkitektoniske landemærker for BIF og dansk sports- og idrætsliv.
Brøndby Stadion, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby
