Brøndby IF kaldes ”Drengene fra Vestegnen”, og lige fra Brøndby IF´s start i 1964 har klubben været tæt forbundet med Brøndby Kommune og Vestegnen.
Vestegnen er en fællesbetegnelse for en række kommuner, der ligger vest for København, såsom Hvidovre, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Ishøj m.m. Mange af kommunerne var oprindeligt landsogne med små landsbyer, der, primært efter Anden Verdenskrig, blev udbygget til moderne forstæder, og Vestegnen har således i det seneste halve århundrede undergået en voldsom forandring.
Bolignøden i de større danske byer var efter Anden Verdenskrig katastrofal og behovet for nye boliger massiv. Som følge af det 20. århundredes voksende industrialisering, kraftigt stigende befolkningstilvækst og etableringen af velfærdssamfundet blev store dele af det københavnske opland således planlagt og udbygget efter Anden Verdenskrig, herunder Vestegnen. Bebyggelsesstrukturen blev for en stor del styret af planløsningen, som den tog sig ud i Fingerplanen fra 1947. Med København som ”håndfladen” blev de nye forstæder bygget ud af København som fingre på en højrehånd. Ud af hver ”finger” blev anlagt en S-togslinje og ved hver station blev der bygget forretningscentre, forskellige former for beboelse i det stationsnære område samt grønne områder imellem ”fingrene”, mens industri- og erhvervsområder ofte blev anlagt i grænselandet til nabokommunen. Vestegnen befinder sig primært mellem ”pegefingeren” og ”tommelfingeren” ned langs Køge Bugt.
Fælles for de nævnte kommuner (bortset fra Vallensbæk Kommune) er, at de i lange perioder har været overvejende socialdemokratisk styrede kommuner og med en høj koncentration af alment boligbyggeri i form af blandt andet blokbebyggelse og rækkehuse for at demokratisere velfærdsgoderne og sikre gode og sunde boliger til alle. Mens S-togsnettet skulle sikre infrastrukturen, skulle nybyggeriet således sikre tilflytterne et liv med gode boliger, gode uddannelsesmuligheder og det gode fritidsliv, og hvor adgangen til lys, luft og grønne områder spillede en væsentlig rolle som kontrasten til storbyens små, mørke og usunde boliger.
Brøndby efter Anden Verdenskrig
Brøndby Kommune og Brøndby IF voksede med i denne udvikling. Brøndby Kommune var før 2. Verdenskrig udpræget landbrugsland med omkring 2500 indbyggere og havde tre større idrætsforeninger, en i hver bydel af kommunen. De to største, Brøndbyvester Idrætsforening og Brøndbyøster Idrætsforening, var stiftet i henholdsvis 1909 og 1928, mens den noget mindre Brøndby Strand Idrætsforening var fra 1935.
Efter krigen blev Brøndby Kommune udbygget til moderne forstad med bolig- og industrikvarterer samt grønne områder, og fra 1950 oplevede Brøndby en eksplosiv befolkningsudvikling. Fra 1950 til 1964 steg befolkningstallet fra 5.000 indbyggere til over 25.000. I dag bor der ca. 35.000 i Brøndby.
Brøndby var i 1960’erne således en ung kommune med mange unge familier. Idrætslivet udviklede sig proportionelt med kommunens udbygning, og med det stigende befolkningstal voksede idrætsforeningerne. Med udsigt til yderligere befolkningstilvækst opstod der et øget behov for bedre idrætsfaciliteter, og d. 3. december 1964 var Brøndbyernes Idrætsforening en realitet ved sammenlægningen af Brøndbyøster og Brøndbyvester idrætsforeninger. Baggrunden for sammenslutningen var blandt andet et udtalt ønske fra kommunalbestyrelsen om, at Brøndby skulle være en aktiv fritidskommune for de mange nye borgere. Her skulle idrætslivet være et markant omdrejningspunkt for et lokalsamfund præget af fællesskab, tryghed og engagement. Brøndby Idrætsforening
Til at starte med havde Brøndby Idrætsforening adskillige idrætsgrene såsom fodbold, håndbold, gymnastik, badminton på programmet, men få år senere blev foreningen opdelt efter de enkelte idrætsgrene. Helt fra starten satsede fodboldafdelingen på ungdommen og beholdt navnet Brøndby Idrætsforening, i daglig tale Brøndby IF eller BIF.
Brøndby Stadion var på dette tidspunkt helt nyanlagt som kommunens første fælles stadion. I første omgang bestod Brøndby Stadion blot af en opvisningsbane omkranset af et ’tilskuerhegn’, fire træningsbaner og en grusbane med lysanlæg.
BIF avancerede støt og roligt i fodboldrækkerne, og i 1978 blev Brøndbyernes IF Fodbold A/S stiftet, som er selskabet bag ligaholdet og talentholdene. BIF var på vej til at blive en del af den professionelle fodbold i Danmark, og oprykningen til 1. division kom i 1981. BIF var nu for alvor blevet en storklub, og talentfulde spillere blev i disse år hentet til klubben på den københavnske Vestegn. Blandt spydspidserne var Michael Laudrup, der allerede som 17-årig fik debut på 1. holdet, ligesom han blev Brøndby IF’s første A-landsholdsspiller i 1982. Siden da har mere end 60 Brøndby IF-spillere optrådt på det danske og andre landes A-landshold.
Op gennem 1980’erne og 1990’erne blev Brøndby IF’s rolle i dansk og international fodbold mere og mere fremtrædende. Det første Danmarksmesterskab blev vundet i 1985. Senere fulgte mesterskaber i 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998 og endvidere i 2002 og 2005, mens den danske landspokalturnering er vundet af Brøndby IF i 1989, 1994, 1998, 2003, 2005, 2008 og 2018. I 1986-87 nåede de kvartfinalen i Mesterholdenes Europa Cup samt semifinalen i UEFA Cup 1990-91. Derudover har klubben kvalificeret sig til UEFA Champions League i 1998, som den blot anden danske klub, samt at kvalificere sig til UEFA Cuppens gruppespil som første danske hold i 2005.
Igennem årene har BIF været gennem mange op- og nedture, økonomiske kriser, sejre og genopbygning. Ikke desto mindre har BIF præsteret en række enestående resultater nationalt, såvel som internationalt, og på få årtier udviklede BIF sig fra at være en landsbyklub til at være en europæisk topklub.
Proportionelt med BIF’s oprykning i fodboldrækkerne blev stadion tilsvarende udvidet. I 1999-2000 fandt den helt store stadionudbygning sted med en tribuneudvidelse, så der i dag er plads til små 30.000 tilskuere. Tilsvarende udviklede der sig efterhånden et markant sports- og idrætsmiljø omkring stadion, hvor Brøndby Hallen, Idrættens Hus og Stadionhal 1 m.fl. har til huse og står som arkitektoniske landemærker for BIF og dansk sports- og idrætsliv.
BIF’s historie er således langt mere end lokalhistorie. Det er et stykke Danmarkshistorie om, hvordan en idrætsforening i en tilsyneladende almindelig forstadskommune mellem høje boligblokke, motorveje og marker blev opbygget, og hvordan en af landets største fodboldklubber blev dannet og udviklet.
Brøndby Kommune, borgmestre og BIF
Historien om BIF er også historien om lokal tillid, samarbejde og en kommunal vision, hvor idrætten skulle være omdrejningspunkt i fællesskabet og integrationen. Helt fra start var der fra kommunal side et ønske og en vision om et fællesskab, der kunne tilbyde kommunens unge borgere en sund og indholdsrig fritidsbeskæftigelse i en idrætsforening, hvor der blev lagt vægt på kammeratskabet og det gode samvær. Her fik medlemmerne mulighed for at skabe nye relationer på tværs af sociale skel og baggrund.
En markant personlighed, der kom til at spille en drivende kraft for den unge idrætsforening, da BIF blev dannet i 1964, var det daværende kommunalbestyrelsesmedlem, og fra 1966 borgmester i Brøndby, Kjeld Rasmussen (A). Han blev den første formand for BIF og her arbejdede han i mange år sammen med en anden markant Brøndby-profil, Per Bjerregaard. Han afløste Kjeld Rasmussen som formand for Brøndbyernes IF i 1973. Sammen oplevede Kjeld Rasmussen og Per Bjerregaard Brøndbyernes IF’s opstigning igennem 1980erne og 1990erne.
Kjeld Rasmussen havde således igennem hele sin levetid idrætten tæt inde på livet og havde et særligt forhold til og tro på sport: …”Jeg vil kalde det sammenhængskraft, for det er mere end sammenhold. Det er en sammenhængskraft alle disse mennesker imellem, fordi uanset alder, uanset uddannelse, uanset hvor du kommer fra og uanset hvordan du opfører dig, hvis du kan navigere på et hold i cricket, håndbold og fodbold, så er det sådan, at man hjælper hinanden.”
Brøndbys nuværende borgmester Kent Magelund (A) er tilsvarende dedikeret Brøndby fan og er at finde på Brøndby Stadion hver gang, der spilles kamp. Hans kommunale mærkesag trækker spor tilbage i tiden, da det fortsat er et stærkt foreningsliv i Brøndby bestående af frivillighed, mangfoldighed samt et sundt og socialt fællesskab, der er på programmet.
Fans og fællesskab
Når klubbens førstehold, der i dag spiller i den danske Superliga, afvikler sine hjemmebanekampe på Brøndby Stadion iført blå bukser og gule trøjer, er det ikke kun de elleve spillere på banen, der er på arbejde. Flere tusinde mennesker er involveret for at skabe de bedste rammer for spillet og give fodboldspillerne de optimale muligheder for at yde det bedste. Omdrejningspunktet er for både frivillige og fans det fællesskab, der er omkring fodboldklubben.
På den måde har BIF haft stor betydning for Brøndby og Vestegnen og er i dag blandt Danmarks stærkeste klubfællesskaber, ikke bare på Vestegnen, men i alle dele af Danmark
