UDSOLGT Historier i Højhuset Foredrag med Isam B

UDSOLGT Historier i Højhuset Foredrag med Isam B

ons d. 08. maj 2019

18:30 - 20:30

Udsolgt

Mød Outlandish-sangeren og Brøndby Strand-drengen Isam B til et eksklusivt foredrag down memory lane.

Billetter: Begrænset antal efter først til mølle på oplevbrondby.dk
Mødested:
Udenfor Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, Brøndby Strand

Mød sangeren, Outlandish-medlemmet og Brøndby Strand-drengen Isam B til en aften i nostalgiens tegn og en tur down memory lane. Med sig har han guitaristen Morten Woods, og aftenen byder både på sange og anekdoter, som har det tilfælles, at de har rødder i Brøndby Strand.

Historier i Højhuset

Foredraget er en del af arrangementsrækken Historier i Højhuset. Fem af Brøndby Strands ikoniske højhuse skal rives ned pga. miljøgiften pcb, og et stykke Danmarkshistorie er på vej væk. Med Historier i Højhuset sætter Forstadsmuseet og HP4 i maj måned fokus på det levede liv, historien og kulturen i Brøndby Strand, hvor man kan opleve 6 spændende fortællinger og en mindre pop-up udstilling om og fra Brøndby Strands højhuse. Mød bl.a. kunstneren Martin Bigum, politikeren Mattias Tesfaye og musikeren Isam B.

Hvert foredrag starter med en mindre rundvisning i Brøndby Strand, hvorefter selve arrangementerne finder sted i en af de fraflyttede lejligheder i højhuset Albjergparken 1, som er et af de højhuse, der skal rives ned. Man har derfor lige nu en eksklusiv chance for at opleve et stykke dansk arkitekturhistorie på vej væk, og til hvert arrangement er der også mulighed for at komme op på 15. sal og nyde den unikke udsigt ned over Køge Bugt og ind mod byen!