Giv agt! Københavns Befæstningsdag

Søndag d. 25/9 2016 afholdes Københavns Befæstningsdag!

I denne forbindelse afholdes der flere arrangementer rundt omkring på Vestvoldens anlæg på dagen.

På Vestvolden i Avedøre afholdes der det spændende rollespil “De Stjålne Breve” for børn i alderen 5-12 år. Kom og hjælp soldat nr. 535 med at få sin udkårne og samtidig sikre freden i Danmark! Rollespillet indeholder sjove  udfordringer rundt omkring på volden og man kommer til at møde alt fra soldater til sygeplejesker.
Der er rullende start fra Den Røde Barak på Vestvolden hele dagen med første hold kl. 10 og sidste hold kl. 14. Der er gratis entré, så det er bare med at møde op! Bliver man sulten undervejs, er der mulighed for at købe forplejning på stedet.

For de cykel- og historieinteresserede er der cykeltur langs Vestvolden fra Roskildevej og til Avedøre fra kl. 11-13.
Undervejs på turen guider og fortæller museumsinspektør Lisbeth Hollensen om voldens spændende historie og byder indenfor i nogle af de ellers til dagligt aflåste bygninger. Turen slutter ved Den Røde Barak på Vestvolden, hvor det er muligt at købe en let forplejning.
Turen er gratis, så det er blot at møde op!

Programmet for hele Københavns Befæstningsdag kan ses her.