I 1952 skete der en mindre revolution på Brøndby Rådhus. Den lille sognekommune, som Brøndbyerne var dengang, havde fået vokseværk. Både i Brøndbyøster og Brøndbyvester flyttede folk ind i de nyopførte boligblokke. Befolkningstallet steg kraftigt år for år og var allerede højere end i mange af provinsens købstæder. Sognerådet besluttede derfor, at kommunens administration fremover skulle foregå efter reglerne for købstadskommuner. Ud over en lang række praktiske ændringer på kommunekontoret, betød den nye ordning, at sognerådet nu kunne kalde sig kommunalbestyrelse, og formanden fik titel af borgmester.

Brøndby Kommune har dog eksisteret meget længere som administrativ enhed. I 1842 trådte det første sogneråd sammen, og op gennem 1800-tallet afgjorde rådets medlemmer sager om skolevæsen, vedligeholdelse af veje og forsørgelse af de fattige. Sognerådsmøderne blev i øvrigt holdt på loftet over fattiggården, så man kan bogstaveligt talt sige, at der blev “regeret” hen over hovedet på dem! Dengang var der ikke noget kontor. Havde man ærinde til kommunen, bankede man på hos sognerådsformanden på hans bopæl. De vakte en del bestyrtelse, da formanden i starten af 1900-tallet annoncerede, at nu indførte han en ugentlig kontortid.

Fattiggården lå omtrent, hvor Park Alle i dag krydser motorvejen, og her blev der med tiden indrettet et lille kommunekontor med en fastansat sekretær. Da den nye Brøndbyvester Skole blev taget i brug i 1942, flyttede den kommunale administration ind i den gamle skolebygning, men der gik kun få år, inden pladsen også her blev for trang. Så tog man fat på at bygge det nuværende rådhus ved Park Alle. Det er udviddet flere gange, og senest er der bygget en etage ovenpå for at kunne rumme, de mange funktioner et Rådhus skal tage sig af.