Tilbage

Folk og huse fra Hvidovre

Længe inden Hvidovre blev til den forstad, den er i dag, havde den i mange århundreder været en lille landsby. I starten af 1900-tallet begyndte der at ske forandringer. Landbrugsjorden blev solgt ud i små parceller til boligløse københavnere, der i stedet byggede små kolonihavehuse. Efter Anden Verdenskrig begyndte forstaden at vokse frem, som vi kender den i dag.

Her på siden kan du se billeder fra dengang, Hvidovre blot var en lille landsby, men hvor forandringens tider begyndte at sætte sine spor med banehus og kolonihaver.

  • Banehuset nr. 4 blev bygget i 1910 og revet ned i 1963 med udvidelsen af Rødovre Station i 1964.

  • Banehuset nr. 4's kvindelige familiemedlemmer.
    Mormoder, moder, Karen Margrethe Johansen (datter af mælkeforpagter Benke) og datteren Ruth.

  • Bomhuset ved Flaskekroen lå, hvor Harrestrup Å krydser Gl. Køge Landevej.
    I 1858 og 1863 fandt man her 6620 sølvmønter, der blev skjult i 1320-30'erne, hvor der var urolige tider i Danmark.

  • Bommanden og hans børn.
    Bommandens opgave var at opkræve penge af de vejfarende langs landevejene, her Gl. Køge Landevej. Han havde ofte en bibeskæftigelse som et håndværk, for at have nok at leve for.

  • Hvidovre Fattighus fra 1830'erne lå på Hvidovregade, hvor Aktivitetshuset ligger i dag.
    Dengang var det ejet af skomager Hans Nielsen Gjeldstrup, der ikke kunne leve af håndværket alene. Han lejede derfor værelser ud til nogle af de fattigste i Hvidovre.
    I 1845 boede der 17 mennesker i det lille hus, heraf 5 børn.
    I 1865 blev det overtaget af Hvidovre Sogneråd.
    Huset blev revet ned i 1934 i forbindelse med Steinckes socialreformer.

  • Tækkemanden og hans hushold. Tækkemanden kunne sjældent leve af tækningen alene og måtte have ekstra arbejde ved siden af. Ofte gik erhvervet i arv fra far til søn.

  • Kudsk Gartneri 1913 på Søstjernevej 15. Gartneriet blev startet i 1911 af Christen Andersen Kudsk, som kom til Hvidovre samme år.
    Han kom oprindeligt fra en fattig familie i Laasby i Jylland. Han var kommet ud og tjene allerede som 6-årig, da faren ikke havde råd til at forsørge hele familien.
    Faren var pottemager, og de var otte børn.

  • Med de mange tilflyttere til Hvidovre i starten af 1900-tallet skød der også en masse små marketenderier op i nybyggerkvartererne.
    Her marketenderiet på Hjørnagervej 1919/20.

  • Marketenderiet på Hjørnagervej som det ser ud i dag.

  • Familien Frandsens børn på rulleskøjter, Claus Petersens Allé 1950'erne.
    I baggrunden ses rådhuset.

  • Gårdejerparret på Nørregård 1919. Gården blev revet ned i 1950'erne for at gøre plads til Hvidovre Torv.