Af: Ditte Maria Sørensen ved Forstadsmuseet og Arkitekt Grethe Pontoppidan arkitekturet aps
Den modernistiske villa
Efter Anden Verdenskrig fik de danske arkitekter igen mulighed for at rejse, og mange rejste til USA. Her blev de inspireret til en helt ny type huse: De modernistiske åben-plan-huse. Åben-plan-huset gjorde op med den klassiske ruminddeling. Det blev moderne at se huset som en ”åben struktur” med ”flydende overgang” mellem ude og inde.
Den modernistiske villa er let at kende. Den er i ét plan, har fladt tag, der rager langt ud, og har store vinduespartier og skydedøre fra gulv til loft. Vinduespartierne kan ikke bære taget, så der er bærende søjler indenfor vinduerne. Den har også mure, som stikker ud som skiver. Huset skulle opfattes som et system af fritstående skiver, der bærer en plade – taget.
Huset på Birke Allé 19 er tydeligvis inspireret af de nye modernistiske huse med flade tage og vægskiver. Det spændende ved huset er dog, at det, set ude fra vejen, ligner et modernistisk hus, men indeni og ud mod haven er det mere traditionelt.
Hvidovre – en moderne forstad
De tidligere sommerhusgrunde i Risbjergkvarteret skifter i slutningen af 1950’erne karakter. Flere af de oprindelige sommerhuse og lysthuse rives ned for at vige pladsen for nyere og moderne enfamiliehuse. Især bliver de modernistisk inspirerede villaer og typehuse nu også en del af gadebilledet i Hvidovres boligkvarterer.
Hvidovre Kommune er på dette tidspunkt begyndt at se sig selv som en moderne forstad. Rådhuset, skoler og daginstitutioner blev bygget som symbol på dette selvbillede og for at styrke det, fremmede kommunen, en for tiden, mere moderne boligstil. Blandt andet igennem årlige præmieringer til særligt gode og smukke boliger støttede kommunen udviklingen. Det var ikke store kostbare boliger, som kommunen efterstræbte. Derimod var præmieringens sigte at fremme byggeriet af fornuftige boliger for den almindelige familie. Samtidig blev processen skubbet i gang af et statsligt boligstop.
Brat opremsning af boligbyggeriet
Boligbyggeriet havde op gennem 1950’erne braget derud af, og Boligministeriet var bange for, at der ville ske en overophedning af boligmarkedet i landet. De indfører derfor i februar 1958 midlertidigt byggestop. Dette udsætter en del byggerier, også i Hvidovre.
Flere bygherrer i Hvidovre søger om dispensation ved Boligministeriet, og efter rådgivning fra Hvidovre Kommune gives der en række dispensationer, som var helt i tråd med den politiske stemning i kommunen om, at moderne fornuftige boliger skulle fremmes. Særligt var det parcelhusprojekterne, der fik dispensation. Men der blev også givet dispensation, hvis man selv stod for en del af byggeriet, en holdning, som styrkede den selvbyggertradition, der allerede var herskende i Hvidovre.
En dispensation gives
Det modernistisk inspirerede hus på Birke Allé 19 fra 1964 er et af de huse, som var med til at forandre sommerhuslandet i Hvidovre imod en velfærdsforstad. Det var overbetjent Hr. Fritz Axen, som fik huset bygget. Han var en af de heldige grundejere, som i begyndelsen af 1960’erne fik dispensation fra byggestoppet. Boligministeriet giver i sagen dispensationen med to argumenter herfor. Det første er, at huset i byggestil understøtter den retning, Hvidovre Kommune ønsker, at boligmassen skal bevæge sig imod. Det andet argument er, at byggeriet vil bestå af selvbyggeri og fritidsarbejde.
Huset skulle dog eftersigende være tegnet af en af Hvidovres lokale arkitekter, Helge Schønneman, men for at sikre dispensationen kan arkitektens navn i de endelige byggetegninger være blevet udeladt. Overbetjent Axen havde, med valget af en moderne bygningstype i sit ydre udtryk, ramt en arkitekturpolitisk tidsånd, hvor man søgte en ny og moderne bygningsstil, men tilpasset Hvidovres borgere. Denne kommunale stillingstagen til byrummet kan være udtryk for en tidlig, men dog ubevidst og uofficiel arkitekturpolitik, der i tiden kom til at præge og udvikle Hvidovres byrum til det, det er i dag.
