Brøndby og Hvidovres sognerådsprotokoller

Du kan nu søge i Hvidovres sognerådsprotokoller fra årene 1901-1942, som er blevet digitaliseret og transskriberet! Brøndbys sognerådsprotokoller fra årene 1873-1977 er også blevet digitaliseret. De bliver løbende lagt på siden her, efterhånden som de bliver transskriberet, og du kan derfor allerede nu søge i store dele af materialet. Med stor hjælp fra en aktiv frivilliggruppe kan du søge i det værdifulde kildemateriale og læse om en spændende tid i Brøndbys og Hvidovres historie.

Kunne du selv tænke dig at blive frivillig og hjælpe med at transskribere Brøndbys sognerådsprotokoller, er du meget velkommen til at kontakte museumsinspektør Lisbeth Hollensen på forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk eller tlf. 36490030.

Har du spørgsmål, eller kan du hjælpe os med at læse nogle af de svære ord markeret med (…), så send os gerne en mail: forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk.

Søgevejledning

Vil du søge specifikt i enten Brøndbys eller Hvidovres sognerådsprotokoller vælg da “Filtrer efter type”.

I fritekst-søgefeltet kan du søge på ord eller dato. (Eks. 08-1905 finder alle fra august 1905)

Eller søg efter et valgt protokolnummer eller årstid. (Viser poster fra alle år, men kun den valgte årstid)

Derudover kan du sortere efter dato eller protokolnummer.

Alle parametre kan kombineres. (Eks. vis kun vinter derefter søgning på “valg”)