Trafik

Håndtering af trafik er et kapitel for sig i Dispositionsplan for Køge Bugtområdet. Dels er adgangen til og fra København ordnet med motorvej og S-bane, og dels er der sat rammer for veje og stiers udformninger.

Helt central i planen er trafiksepareringen, som betyder at hårde og bløde trafikanter blev adskilt for at skabe større trafiksikkerhed. Mange steder, hvor det ikke kunne undgås, at bilister og cyklister eller forgængere skulle krydse hinandens veje, blev der lavet niveaufrie skæringer – dvs. tunneler, så cyklister og fodgængere blev ført under vejen. I Ishøj Kommune er der i alt 47 tunneler, som alle er udsmykket af kunstneren Jørgen Schwaner i perioden 1976-1990.

Køge Bugt-planen

er kendt som den mest detaljerede byplan, og det ses netop i retningslinjerne for veje og stier. Længde og bredder er tydeligt definerede for hver enkel type. Greve Kommune fulgte i øvrigt retningslinjerne for fortovsbredder helt op i 1990’erne på trods af, at der ikke var officielle krav herom.

Kilden er beskrivelse og tegning af vejtyper i bilvejnettet fra Dispositionsplan for Køge Bugtområdet, 1970.

Vejnet langs Køge Bugt