Emneord: ejerbolig, typehus

Typehus anno 2013

eurodan-huse er et typehusfirma, som blev grundlagt i 1978 af Niels Christian Dahl. Igennem årene har firmaet opført mere end 8.500 huse. I 2012 var erodan-lux R-huset det mest solgte.

Sådan beskrives huset af eurodan-huse:

”eurodan-lux

R huset byder på en meget attraktiv planløsning. Boligarealet er særdeles veldisponeret og har bl.a. en separat forældreafdeling, hvor der fra soveværelset er direkte adgang til forældrebadeværelse. I børneafdelingen, der ligger i bryggersenden, er der 3 værelser med fælles badeværelse. Desuden et stort, lyst og pragtfuldt køkken/alrum, hvor der sagtens kan være plads til et lille arbejdshjørne mod soveværelset. Huset har masser af skabsplads i både køkken, bryggers og værelser. eurodan-lux R er et fantastisk bud på et mindre parcelhus, der har det hele plus lidt mere.”