Helmut og Aase bygger hus i 1963

På Brydeholm i Hundige bor Helmut og Aase. De har selv bygget deres hus i begyndelsen af 1960´erne. Smalfilmen dokumenterer hvordan de byggede deres hus.

Helmut og Aase mødte hinanden i 1960 og blev gift 4. november 1961. De skulle være gift for at få lejligheden i Valby, hvor de boede og var viceværtpar, indtil de flyttede ind i deres selvbyggede hus i 1965. I Valby boede de i en 2værelses lejlighed (viceværtlejlighed) på Godsbæksvej, husleje 91 kr. om måneden, som de fik betalt for deres arbejde. Pengene de sparede i husleje, sparede de til at købe hus på et senere tidspunkt.

Helmut og Aase købte grund i 1962, mens Aase var gravid med 1. barn. Helmut havde set en annonce for de plougske grunde i avisen og cyklede til Hundige for at købe en grund. Han kom hjem og fortalte Aase, at nu havde han købt en byggegrund til 10.000 kr. og Aases reaktion var, jamen hvordan skal vi dog få råd til det. Hun tjente 6,50 kr. i timen og Helmuth tjente 11 kr. i timen.

De begyndte at bygge hus (Thermik system hus) i 1963. De byggede hus hver weekend. Flyttede ind 1. september 1965, da soveværelse, køkken og badeværelse var klar.

Byggeregnskab:
10.000 kr. for grunden (de første 5.000 kr. skulle betales samme år i 1962).
30.000 kr. for byggesættet Thermik system hus (uden beton)
1300 kr. for 6000 hårdtbrændte murste (ca. 25 øre pr. stk), mørtel og cement
Helmut & Aase lånte i alt 120.000 kr. til selvbyggeri og møbler.

Hele byggeprocessen er filmet som smalfilm og senere afleveret til Greve Museum, der har digitaliseret filmen.

Kilden er et uddrag af filmen og viser byggeelementerne, som ankommer på lastbil. Herefter bliver elementerne rejst af venner og bekendte.