Vinterferieaktiviteter “Familien Danmark på hjul”

Besøg “Familien Danmark på hjul”- udstillingen i vinterferien (uge 7 og uge 8) og få masser af oplevelser for både børn og voksne!

Pak en bil på tid 
Liggestole, kufferter, picnickurv og fiskestang! Alt det og meget mere skal Familien Danmark have med når de skal på bilferie! Prøv vores sjove vinterferieaktivitet for hele familien. Det handler om at pakke en bil på tid!
Er din far verdens bedste til at pakke bil? Eller kan mor pakke bilen som var det et spil tetris?
Tag udfordringen op og pak vores Renault 19 (Årets bil 1990) klar til ferie – på tid!
Aktiviteten er gratis efter køb af indgang til udstillingen.

Biljagt i biludstillingen
Tag på biljagt rundt i udstillingen med hele familien! Med vinterferiens skattejagt skal I finde de rigtige biler i udstillingen og matche dem med bilmærker.
Aktiviteten er gratis efter køb af indgang til udstillingen.

Kombi-billet med Cirkusmuseet 
Vidste du at, du kan købe en kombi-billet til vores udstilling om Årets bil og Cirkusmuseet?
Kom hele familien f.eks. i vinterferien og oplev udstillingen om “Familien Danmark på hjul” og kombiner med et eventyrligt besøg på Cirkusmuseet.
Det hele for 120 kr. pr. voksen – børn under 18 er helt gratis i følge med en voksen!