Sommerrundvisninger

FULDT BOOKET Københavns Bombardenemt 1807 – set fra Brøndbyvester Kirkes tårn
Kom med på byvandring omkring Brøndbyvester Kirke og hør om en af de mest dramatiske hændelser i Danmarkshistorien set fra Brøndby. I tre dage i 1807 blev København udsat for et engelsk terrorangreb. Mange tusinde bomber regnede ned over byen, og københavnerne flygtede. Fra sit tårn i Brøndbyvester Kirke fulgte præsten Ejler Hammond med i begivenhedernes gang. På baggrund af præstens dagbog fortæller museumsinspektør Anna Katrine Bønnelycke om krigstruslen, som det blev oplevet i Brøndby. Turen inkluderer mulighed for at komme op i Brøndbyvester Kirkes tårn. OBS adgang til kirkens tårn foregår via smalle trapper og stiger.

Tid og sted:    16. august kl. 19 ved p-pladsen ved Brøndbyvester Kirke, Seminarievej 6, Brøndby. Turen slutter samme sted.

Billet og tilmelding:
Billet (inkl. forfriskning) 20,- + gebyr via   dette link. Max. 25 pladser efter først til mølle-princippet.

FULDT BOOKET Brøndbyøster gennem 1000 år
Kom med på en spændende tidsrejse gennem Brøndbyøster de sidste 1000 år! Rundvisningen starter ved Brøndbyøster Torv og går ned gennem Brøndbyøster Landsby. Undervejs vil museumsinspektør Lisbeth Hollensen fortælle om Brøndbyøsters 1000-årige historie fra bønder, landsbyidyl og 1600-tallets svenskekrige frem til frihedskæmpere og nutidens moderne forstad med højhuse, skov og skoler.

Tid og sted:    23. august kl. 19 på Brøndbyøster Torv ved Brøndbyøster Station. Turen slutter ved Engtoftegård, Vestre Gade 32, Brøndby.

Billet og tilmelding:
Billet (inkl. forfriskning) 20,- + gebyr via dette link.  Max. 25 pladser efter først til mølle-princippet.

FULDT BOOKET Hvidovre Landsby
Den moderne udvikling har gjort sit for at viske Hvidovres fortid som landsby ud, men det er ikke lykkedes helt. Kom med på tur gennem Hvidovregade og hør om landsbyen, hør fortidens stemmer og se hvor meget, der egentlig er synligt fra dengang Hvidovre lå langt ude på landet. Guide på turen er museumsinspektør Bitten Larsen.

Tid og sted:    29. august kl. 19 ved Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkeplads 2, Hvidovre. Turen slutter ved Risbjerg Kirke, Kirkegade 4, Hvidovre.

Billet og tilmelding:
Billet (inkl. forfriskning) 20,- + gebyr via   dette link.   Max. 25 pladser efter først til mølle-princippet.