Bliv soldat for en dag!

Tag børnene med til Forstadsmuseets nye udstillingssted Historieporten i Avedørelejren og få en særlig oplevelse i sommerferien.

Tiden bliver skruet tilbage til 1. Verdenskrig hvor børnene møder kaptajn Olsen, der vil indrullere dem i sikringsstyrken. På en halv times tur i lejren bliver børnene udsat for forskellige sjove prøver og får vakt deres nysgerrighed på lejrens funktion og bygninger. Samtidig vil mor og far blive klogere på lejrens historie. Kaptajn Olsen tager imod vordende soldater mandag til torsdag i hele juli kl. 11.00, 12.00 og 13.00 i gården ved Historieporten, der ligger på adressen Hovedporten 1 i Avedørelejren. Det er gratis at deltage.

Du kan også passende kigge indenfor i Historieporten, hvor du også kan få glimt fra lejrens historie, men også få inspiration til at drage videre ud i Hvidovre og opleve historiens vingesus på de steder, hvor historien har fundet sted. Det sker igennem film, hvor du i næsten hologramagtig form kan opleve museets medarbejdere fortælle om alt fra lokale krigshistorier til historier om badelivet langs Køge Bugt. Samtidig kan du lade dig inspirere af de 50 postkort, der guider dig til de relevante steder.

Et besøg i Historieporten kan naturligvis også krydres med et Cirkusmuseet, hvor der også er en lang ferieaktiviteter, så Avedørelejren er et oplagt udflugtsmål i en sommerferie, som mange nok holder i Danmark.