Avedørelejrens dag

På Forstadsmuseet er vi vilde med vores gamle militærlejr Avedørelejren. Tag din ven, husbond eller teenager under armen, når vi inviterer indenfor murene søndag 5. oktober kl. 13-15.

Kom med til to hyggelige timer med omvisning, udfordringer for hjernen og smagsprøver på noget af det vi drak under 2. verdenskrig.

 

Vi starter kl. 13 med omvisninger i Avedørelejren for voksne og større børn, og bagefter serverer vi smagsprøver på Richs kaffe og citronvand. Skriv hemmelige breve i koder eller slå de andre gæster i et spil stratego.

 

Anbefalet alder: fra 10 til 102 år. Yngre børn er velkomne, og der vil være aktiviteter for dem, men rundvisningerne er for de lidt større.

 

Vær opmærksom på, at det er et udendørs arrangement. Dog rykker vi ind efter rundvisningen, hvis det regner.

 

Tid: 5. oktober kl. 13-15

Mødested: Hovedporten 1 i Avedørelejren.

 

Det koster 30 kr. at deltage. Køb billet her

 

Vil du også med ud på Vestvolden? Så tag med 28. september, hvor vi er at finde på Horsedammen 50 i Brøndbyøster. Læs mere her.