Sælfangeren fra Avedøre

af Poul Sverrild

Avedøre har i sin tid som landbrugs- og gartnerisamfund været hjemsted for adskillige foregangsmænd. Nogle af de tidligste er for længst glemt og gået over i historien, men i lyset af den senere udvikling, kan der være god grund til at trække en enkelt af frem fra glemselen for en kort bemærkning.

Niels Jørgensen arbejdede som tjenestekarl på en gård i Avedøre i begyndelsen af forrige århundrede. Vi møder ham i folketællingerne i 1801 og 1834 og gennem Det Kongelige danske Landhusholdningsselskab.

I folketællingen 1801 ser vi ham som tjenestekarl i en alder af 27 år, hvorfor han må være født i 1773 eller 1774 , og i tællingen fra 1834 optræder han som 61 år gammel, og det betyder, at han altså må være født i 1773.

En karriere

I løbet af årene mellem 1801 og 1834 var han avanceret fra tjenestekarl til gårdmand, han havde giftet sig med en kone, der var 19 år yngre end han selv, og han havde fået en datter omkring 1819.

Niels Jørgensen havde tilsyneladende et godt liv, af en tjenestekarl at være. I almindelighed var det ikke let at avancere fra tjenestekarl til gårdejer, hvis ikke man arvede en gård.

Men når han overhovedet huskes i historien, var det for noget, han foretog sig i året 1806. Det år havde Niels Jørgensen travlt med andet end sin tjeneste hos husbond, Nils Larsen: han fangede dyr.

Det var hverken ræve- eller harejagt, der optog den unge mand. Fra Avedøres strand-enge og kystsumpe “trak” vandet, og her gjorde Niels Jørgensen sig fortjent til opmærksomhed ved at dræbe sæler.

Det var ikke småting, den driftige tjenestekarl, fik dræbt dette år. Ikke færre end 43 sæler blev det til, så det må have været nogle dage, han tilbragte ved og på vandet.

Trankogeri

Det er ikke sandsynligt, at Niels Jørgensen skød sælerne, for jagt var ikke for tjenestefolk. Så det var nok ved hjælp af vod, garn eller ruser, han skaffede sig dyrene, således som det andre steder i landet var almindeligt at fange marsvin.

Som bonde var han praktisk anlagt, og sældrabene var ikke den rene lyst. Ikke alene var skindene af værdi, men han kastede sig også over at udnytte sælernes spæklag. Niels Jørgensen satte gang i et trankogeri, og det lykkedes ham at udvinde ikke færre end 400 potter tran alene dette år.

Det kongelige danske Landhusholdningsselskab, der i de år belønnede danske bønder for udvist initiativ fik også øje på tjenestekarlen fra Avedøre og tilkendte ham en præmie. Landhusholdningsselskabet, som var sammensat af velhavende og dannede mænd, gav først og fremmest som symbolsk gave et sølvbæger til en værdi af 15 rigsdaler og dernæst et pengebeløb af samme størrelse.

Pengene har nok i første omgang været det vigtigste for tjenestekarlen, men efterhånden som han fik ydre fremgang i livet, har bægret nok vundet i betydning for bonden.

Det mest spændende ved historien om den driftige Niels Jørgensen er nok selve det, at han på et enkelt år kunne nedlægge 43 sæler i Kalveboderne. Det vidner om en fiskerigdom, som vi i dag kun kan drømme om, og som kan være en spore til at fortsætte bestræbelserne for at få renere vand ved Hvidovres kyst – selv om vi næppe kan håbe på at placere Hvidovre Kommune på landkortet i kraft af trankogeri i fremtiden.