af Hans Chr. Thomsen

Indvandringen til København omkring århundredeskiftet skabte boligmangel, og allerede i 1904 var der udstykninger af sommerhusgrunde på de ufrugtbare strandenge ved Kalvebod Strand. Og udstykningerne fortsatte. Mellem 1911 og 1920 blev der udstykket 2.755 sommerhus-parceller i Hvidovre.

Med udstykningerne fulgte børnerige familier, og som man kan se det i “Parcellisten” fra 1926, fulgte også behovet for en badeanstalt, hvor der var opsyn med børnene: ,,Hvornår faar vi Adgang herude til Sundhed for Legeme og Sjæl, til Livsmod og Livslyst – til Vandet. Vi har jo den mest pragtfulde Strand som tænkes kan, det reneste og friskeste Søvand man kan ønske sig, men vi har ingen Badeanstalt…Det bliver Aar for Aar vanskeligere og vanskeligere at faa Børnene på Ferietur. Pengeknapheden har bl.a. en Del af Skylden, men vi kan selv skaffe dem en glædelig og sund Ferie … mange Forældre tør ikke (og med Rette) lade deres Børn bade fra fri Strand … “.

Hvidovre Rutebiler

Samtidig med udstykningerne blev strandarealerne yndede udflugtsmål for Københavns arbejdere, og det gav basis for et privat trafikselskab. Det blev oprettet i 1918, og det drejede sig om helligdagskørsel med hestetrukken vogn, der kørte københavnerne på udflugt til Hvidovre ad Køgevejen til Flaskekroen.

Det var ‘Ekspres-Jensen – som han hed i folkemunde – der stod bag oprettelsen. Da udstykningerne i Hvidovre tog fart, oprettede han endnu et trafikselskab i 1920, denne gang med lastvogn. Det åbne lad blev forsynet med træbænke, hvor folk så sad stuvet sammen.

Det var så god en forretning, at Ekspres-Jensen fik konkurrence, og det var ikke en hr. Hvem-som-helst, der meldte sig på det ny marked. Konkurrenten hed J. P. Pedersen, og han er en central person i rutebilernes historie i Danmark før den anden verdenskrig.

Det førte til retsager, idet der skulle en koncession til at drive en sådan forretning. Koncessionerne fik man af de kommuner, man kørte igennem og Københavns magistrat. Erhvervet var så nyt, at man kunne få ja i f.eks. Hvidovre og nej i Københavns Kommune. I 1923 kom der en samlet ordning for rutebilkørsel, og de to konkurrenter fandt ud af det sammen, og dermed var grunden lagt til Hvidovre Rutebiler.

Hermed var der også skabt et trafiksystem, så “lysthusbeboerne” i Hvidovre kunne komme på arbejde i København, og københavnerne kunne komme ud i naturen i Hvidovre.

Busserne blev i 1927 suppleret med “Strandgreven” som var en udflugtsbåd, der afgik fra Langebro og lagde til ved Hvidovre Søbad med endestation i Køge.

Man kunne også tage til Kongelunden fra Hvidovre. I “Parcellisten” kan man læse: ,,Man smører sit Brød, gaar uden mange Omstændigheder ud på Hvidovre Søbads Baadebro og stiger ombord i en lille Motorbaad, der paa smaa tre Kvarter bringer os til Landgangsbroen ved Kongelunden. En herlig og billig Aftentur kan tilbringes på denne Maade.”

Køge Bugt Strandpark

Køge Bugt Strandpark blev åbnet for offentligheden i sommeren 1980. Behovet for den var gammelt, og tanker i forbindelse med den kommer allerede til udtryk i “Parcellisten” i 1928, og selv i 1928 havde den også en fortid. Der har “de sidste 20-25 Aar været udgydt Have af Blæk om Mulighederne for at skabe Storbyens Befolkning virkelige Folkeparker langs Køge Bugt og i samme Forbindelse naturligvis ogsaa om Adgangsforholdene til disse Arealer.”

Ingeniør Svend Brannow havde ligefrem udarbejdet en plan i 1928 “Projektet gaar i store Træk ud på at omdanne Avedøre-Stranden og de store Mosestrækninger ved Vallensbæk til kunstige Strandparker og ligeledes skabe kunstig Badestrand ved inddæmning og oppumpning af Sand. Det er Hensigten i Gl. Køge Landevejs Opland lige fra Solrød og Karlstrup til Hovedstadens Yderdistrikt efterhaanden at skabe Badestrand og Strandparker i Lighed med Folkeparken ved Karlstrup, saaledes at der bliver fortsat Badestrand fra Køge til København.”

Lysten til vandet havde været der længe. 1907 skrev Carl Nielsen musikken til L.C. Nielsens tekst:

Havet omkring Danmark, vort moderlige hav

blåt som vore øjne og blidt som vore drømme

Med øget velstand, mere fritid og et transportsystem blev havet mere end bare drømme. Det blev til noget man sprang på hovedet i:

Dig elsker vi, o hav, og dig hører vi til.