Hvidovre som kulturarvs – kommune

Fokus på Hvidovres kulturarv

Man kan med god ret tale om kulturarv i Hvidovre, selvom byens bygningsmasse er præget af de store byggerier fra anden halvdel af det tyvende århundrede.

I 2007 blev Hvidovre Kommune udvalgt som en af de fire kulturarvskommuner i Danmark. Det betød at kommunen iværksatte et udviklingsarbejde, hvor museet og kommunens tekniske forvaltning arbejdede med den lokale kulturarv som redskab i kommunens fremtidige udvikling.

Forsøget med kulturarvskommuner blev sat i gang af Kulturstyrelsen og Realdania for at sætte fokus på kulturarven som et strategisk element i kommunernes planlægning. De andre kommuner i 2007 var Haderslev, Hjørring og Aalborg.

Hvidovre – et typisk eksempel på det 20. århundredes drømme og idealer

Hvidovre kan i sjælden grad byde på centrale fortællinger om velfærdsstatens udvikling og forudsætninger. I Hvidovre finder vi det 20. århundredes idealer og drømme om det gode samfund og det gode liv i forstaden: Fra mellemkrigstidens lysthuse, selvbyggerhuse og bungalows over efterkrigstidens blokbebyggelser til senårhundredets store bolig- og erhvervsplaner som Avedøre Stationsby og Avedøre Holme.

Som mange andre forstadskommuner udfordres Hvidovre i øjeblikket af en stigende social og kulturel segregering, som især ses omkring modernismens store almennyttige boligplaner, som for eksempel Avedøre Stationsby. Nytolkning af de kulturhistoriske værdier i plansamfundets bygningsmasse og de fortællinger, som de rummer, kan være medvirkende til at ændre værdiopfattelsen af de rammer, som skabtes i det 20. århundrede og især i århundredets sidste halvdel.

En ny kulturarv

I Hvidovre kan der identificeres væsentlige kulturarvsværdier i den lokale byggeskik, udtrykt i de ældre villakvarterers stærkt individualiserede familieboliger, i 1950’ernes almennyttige boligbyggerier og i 1960’ernes og 1970’ernes storstilede byplaner. Under trykket af den generelle samfundsudvikling er den umiddelbare fare henholdsvis, at blokbebyggelserne stigmatiseres og forfalder i takt med tidens sociale polarisering, og at de ældre kvarterer bliver monofunktionelle, idet de tømmes for andre funktioner end beboelse. Endelig er det problematisk, at de store planlagte strukturer fra det 20. århundredes sidste tredjedel til stadighed stigmatiseres i en sådan grad, at den positive fortælling om velfærdstaten bliver vanskelig at formidle.

For Hvidovre var det derfor af stor værdi at få skabt terminologi og metoder, der kunne gøre kommunens kulturarvsressourcer til værdier for fremtidens beboere, turister og erhvervsliv.

I det større perspektiv udmundede Hvidovres kulturarvskommune-projekt i erfaringer, der kan anvendes i modernismens forstæder i det øvrige Danmark og eksporteres til nordiske og europæiske forstæder. Det handler om at etablere ny kulturarv, som dels skaber kulturel værdi ved at fortælle en vigtig historie, der forklarer den fysiske og mentale udformning af nutidens samfund, og dels skaber økonomisk vækst i kommunen i forbindelse med især erhverv og bosætning.

Tre kulturarvsområder i Hvidovre

Projektet arbejdede med tre periodenedslag:

– Mellemkrigstidens parcelhuskvarter
– 1950’ernes almene boligbebyggelser
– Senindustrialismens funktionsopdelte bylandskab

Eksempelområderne repræsenterede skalamæssigt fornemt den side af det 20. århundredes udvikling, som handler om de stadig større plan- og produktionsenheder – fra den enkelte parcel over parkbebyggelsen til hele Fingerplanen, Køge Bugt-planen osv.

Planstrategi 2007

Kulturarvsmetoden indgår i Hvidovre Kommunes planstrategi 2007 som et værktøj for planlæggerne af kommunens fremtid. Den kan læses på Hvidovre Kommunes hjemmeside.

Download Kulturarv 2650 metode beskrivelsen “På sporet af forstadens velfærdsdrømme“. Publikationen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning Hvidovre, Hausenberg og Forstadsmuseet.