Frydenhøjssværdet

Selvom der er få spor efter de tidligste beboere i området, så er det sket et par gange, at der er dukket genstande frem fra mulden,  som vore forfædre har brugt her på egnen.

Fundet af sværdet

Vores nationalskjald Adam Oehlenschläger skrev i 1802 ”De higer og søger.. med spejdende øje på sværd og skjolde i muldne volde.”. Selvom Oehlenschläger skrev digtet ”Guldhornene” om det berømte oldtidsfund af samme navn, kunne den overstående sætning også være gældende for daglejer Axel Jønsson, over 100 år senere. For Jønsson passede sit arbejde ved Frydenhøj, som lå i den sydlige del af Hvidovre, da han i 1929 pludselig spejder noget i Frydenhøjs muld.

Det viste sig at være et lille sværd, som Jønsson tog med hjem. Sværdet fik lov at ligge hos Jønsson et par år, indtil 1932, hvor krisen kradsede og Jønsson manglede penge.

Han kontaktede derfor Nationalmuseet, som køber sværdet for 12 kr. Siden da har sværdet ligget på Nationalmuseets magasin, kun afbrudt af et kort udlån til Forstadsmuseet, da der blev støbt en bronzekopi.

Sværdet

Sværdet havde været skjult i markens muld i omkring 3500 år. Sandsynligvis havde det tilhørt en stormand, som havde fået det med sig i graven, en normal skik i bronzealderen. Den afdøde skulle ikke gå tomhændet ind i dødsriget og et sådan fint sværd ville både tjene som vidnesbyrd om ejerens rang og som våben til den farlige færd.

Ofte blev sværd dengang lagt på brystet af afdøde, med skæftet mod øst i retning af den opstigende sol. Sammen med sværdet lå et beslag i to dele, som have været brugt til at holde sværdet på plads i sværdskeden, samt rester af en fibula, der var oldtidens svar på en sikkerhedsnål, til at holde en kappe på plads.

Sværdet er 44 cm langt og blot en halv cm tykt. Det er prydet med mønstre af spiralornamentik, en tidstypisk form for dekoration, der især var udbredt i Mellemeuropa og Norden.

Sværdet i stenen

Selvom sværdet i dag er godt gemt væk i Nationalmuseets samling, så kan man i dag se en kopi på Forstadsmuseet, og en kopi indhugget i en granitblok på det oprindelige findested for sværdet. Sværdet i granitblokken er placeret som det lå på brystet af dets ejer, i retning mod øst. Omkring sværdet er sat en krans af kampesten som en symbolsk efterligning af de randsten man i sin tid satte om gravhøje. Inde i kredsen er også plantet et egetræ, som dengang var det mest udbredte træ i landet.