I 1949 solgte ejerne af Tranemosegård i Brøndbyvester landsby gården til landsretssagfører Chr. Frederiksen og arkitekt Thorvald Dreyer, der havde til hensigt at udstykke jorden til boligbyggeri.

reyer havde udarbejdet en bebyggelsesplan for gårdens jord, såvel nord som syd for den nuværende Park Alle. Planen blev i store træk realiseret. 1. og 2. byggeafsnit – det nuværende Tranevænget – skulle strække sig langs den vestlige side af Brøndbyvestervej, nord for Park Alle. 3. afsnit – som blev til Tranehaven – ville ligge langs den planlagte, men endnu ikke anlagte forbindelsesvej fra Brøndby Strand til Glostrup (nuværende Østbrovej).

Imellem de to bebyggelser lå dengang dels Rosenåen, dels Glostrup Renseanlæg. Den fortsatte udbygning af Tranemosegårds jord skulle foregå syd for Park Alle, ned mod Brøndbyvester landsby. 4. afsnit (Høgemosen, Rylemosen m.m.) skulle placeres vest for Rosenåen, mens 5. og sidste afsnit (Glentemosen, Fuglemosen osv.) skulle bygges op mod Brøndbyvestervej.

De to ejere forhandlede med kommunen, som sørgede for, at der blev givet tilladelse til, at arealerne blev godkendt til boligformål. Sognerådet var imidlertid mest indstillet på, at en bebyggelse blev opført som socialt boligbyggeri. Man søgte derfor en løsning svarende til den, der var brugt i forbindelse med kommunens overtagelse af Kirkebjerggård – at danne et kommunalt kontrolleret boligselskab. I 1951 stiftedes boligselskabet Tranemosegård på initiativ af bl.a. sognerådsformand Frederik Christensen, der også blev foreningens første formand.

Den første del af bebyggelsen, Tranevænget, blev bygget 1951 på den fjerneste del af Tranemosegårds jorder, op mod grænsen til Glostrup Kommune. Her opførtes 228 lejligheder, og de første beboere flyttede ind i september 1953. Tranehaven, der er fra 1955 og frem, blev opført vest for Tranevænget.