Et besøg i d. 7. marts 2002 hos Maren Kirstine Jørgensen, Avedøres ældste indfødte indbygger, født 1909 på Torndalsgården.

Af  Peter Holmenlund efter interview af Henny Paaske

Maren Kirstine Jørgensen er en høj slank, meget frisk – psykisk såvel som fysisk – dame på 92 år, der har en masse at fortælle om Torndalsgården og livet i Avedøre fra hun blev født i 1909.

Hendes farfar Peter Peitersen havde haft en gård på Gl. Køgevej/Vigerslevvej ved Flaskekroen. Gården blev nedrevet i forbindelse med en udvidelse af Køgevejen. Han købte derfor Torndalsgården i 1887. Den lå på Gammel Køgelandevej, 10 km stenen stod i hegnet foran gården. Gården og kilometerstenen forsvandt da Byvej skulle føres igennem til Køgevej.

Maren Kirstine Jørgensen’s farforældre, Peter Peitersen og Maren Kirstine Hansen, fik deres søn Lars Peiter 1870. Moderen besluttede, at sønnen også skulle have hendes efternavn, så det fulde navn blev Lars Peiter Hansen Petersen. Hendes far havde fået efternavn efter faderens fornavn – selv om han var født længe efter, at loven om faste efternavne var trådt i kraft 1850’erne – men det var åbenbart ikke rigtig slået an i Hvidovre sogn. Gården ved Vigerslevvej hørte under Hvidovre Sogn i 1870.

Maren Kirstines barndom

Lars Peiter giftede sig i 1903 med Anna Hansen fra Falster.

I 1904 fik de tvillingdrenge Peter og Hans, og i 1909 blev Maren Kirstine født. Der var ikke andre pigenavne på tale, da hun blev opkaldt efter både sin farmor og sin mormor, der bar samme navne.

Torndalsgård blev bygget i 1793, da Søren Olsen flyttede ud fra den gamle Torndalsgård, der lå mellem Avedøregården og Damgården i Avedøre Landsby. Den gamle gård blev købt af en husmand. Den nye Torndalsgård var på 4 ½ hektar, og var firlænget. Nordlængen var 12 fag – sydlængen 10 fag – vesterlængen 8 fag og østlængen 6 fag.

Torndalsgården var på 9 td. land med facade mod Køgevej og Østre Strandvej. Hertil kom 10 tdr. land på Holmene. De andre “mellem”gårde havde også 10 tdr. strandlod, større gårde havde større lodder.

Maren Kirstine fortæller, at hendes forældre i mange år havde en karl, August, indtil deres egne sønner blev store nok til at hjælpe til.

Torndal havde 6 kvier gående på jorden på Holmene, og brødrene skiftedes til at flytte disse kvier i nyt tøjrslag hver dag, så de altid havde nok at æde. Andre gårde havde lavet indhegninger til deres kvier, nogle var endda fælles om en indhegning. Frydenhøjs ejer, Larsen, havde en meget stor lod, og havde udstykket til 3 sommerhuse helt ud til vandet.

Man havde alle slags dyr på gården, høns, gæs, ænder, kalkuner og mange grise. Og naturligvis også heste, den ene en hoppe. Det blev tidligt Maren Kirstines job at fodre hønsene.

Der blev dyrket korn på jorden ved gården. Når der skulle høstes gik Lars Peiter og karlen August (senere tvillingdrengene) først en runde med leen om marken, før hestene med selvbinderen kunne komme til. Maren Kirstine var med til at samle negene, og hendes far og brødre rejste dem på højkant, så de stod i “hove” med 20 neg i hver.

Da brødrene var omkring 10-11 år var de store nok til at hjælpe til, og karlen August måtte rejse. Brødrene flyttede ud i karlekammeret.

Det var også børnenes arbejde, hvert år til pinse at sørge for, at alle havens gange var fyldt op med grus og var nyrevne. Gruset blev fragtet rundt i deres gamle grønne barnevogn.

Der var 3 generationer på gården indtil 1922, hvor farmor Maren Kirstine døde af kræft.

Indtil 1922 var det farmors gård, og Maren Kirstines mor fik kostpenge af farmor. Maren Kirstine husker, at hendes mor (hos slagter Christensen, der kørte rundt med varer) havde købt ost, pølse til pålæg og oksesteg den ene søndag og oksekødsuppe den næste søndag, og hun havde penge tilovers af de 30 kroner, hun havde fået af farmor. Farmor ville ikke have penge retur, men der skulle købes mad til børnene for resten af pengene.

Længerne lå ud mod Køgevej og stuehuset mod nord. Længerne blev halveret, da Gl. Køgevej igen skulle udvides. Derfor lå længernes gavle lige i skellet ved Køgevej.

Køgevejen blev udvidet 2 gange, og hver gang mistede man lidt af jord og bygninger.

På gården havde man en charabanc, men Maren Kirstine kan ikke huske, at den blev brugt. Derimod havde man “den fine” enspændervogn, hvorpå der blev sat et sæde tværs over ladet, når man skulle ud. Men det var mest almindeligt, at hendes far ringede efter en vogn/lillebil, når familien skulle på visit. I øvrigt benyttede man også cyklen.

Til højre for indgangen i stuehuset lå køkkenet med gammeldags komfur, derefter vaskerummet med gruekedel. Fra vaskerummet var der udgang til gården, og brønden lå lige udenfor. Gårdens karl, August, havde sin indgang til sit kammer gennem vaskerummet. Man havde, hvad man kaldte en “madkælder” med sulekar. Når det var tomt, blev der slagtet en gris, og kødet blev saltet ned. Maren Kirstines far, Lars Peiter slagtede selv, og også for andre.

Man dyrkede alle slags grønsager til eget brug. Når der blev stillet an til stor frokost julemorgen var alt på bordet hjemmelavet.

Der var tre stuer – hvor farmor boede i den ene, og her sov også Maren Kirstine. I denne stue boede også farmors ugifte datter Bodil, Maren Kirstines faster.

En af stuerne var hverdagsstue – med buffet og dækketøjsskab i eg, og en sofa med snoede ben op til armlænet.

Den tredje stue var forældrenes soveværelse, hvor også drengene sov.

Der var en stor havestue mod nord, mod haven. Der var 5 fag vinduer, og når der var fest, hvad der var hvert år den 30. december på Maren Kirstines fars fødselsdag, kunne der sidde 24 personer, Under det store empire-bord lå der et gulvtæppe. Ellers var der hvidskurede gulve, der skulle skures to gange om året. Maren Kirstine lå på knæ og skurede med sæbevand, og skyllede efter med rent varmt vand. Moderen bragte spande med rent vand.

Da Maren Kirstine nærmede sig voksenalder (og farmor var død) foreslog hun, og fik gennemført, at der blev lagt linoleum på alle gulve, undtaget i havestuen, der kun brugtes til fester.

Storvask foregik i vaskerummet med gruekedel og vand blev hentet fra brønden i gården.

Efter 1945 fik moderen en “moderne” vaskemaskine – det var et trækar, hvori der var indsat en “vugge” der blev vippet frem og tilbage med håndkraft i det varme sæbevand.

Over hele stuehuset var der et loft, som blev benyttet til tøjtørring om vinteren.

Der var også messingstager, der skulle pudses. Gården fik aldrig indlagt elektricitet, men klarede sig med petroleumslys, lige så længe Marens mor og faster Bodil boede i huset (til 1951).

Da gården havde så megen jord med facade til større veje, var den attraktiv for jordspekulanter. Fra 1918 fik hendes bedstefar, og efter hans død, fik hendes bedstemor ofte besøg af opkøbere, og hver gang havde de hævet tilbuddet. Lad dem bare blive ved med at hæve prisen! Men bedstemor ville alligevel ikke sælge, og i 1922 arvede Lars Peiter gården sammen med den ugifte søster Bodil, der også boede på gården. Han drev den til 1946, hvor den blev solgt til slagtermester Wilh. Grøndahl fra Glostrup. Denne solgte 3-4 tdr. land til gartner Winter, og udstykkede nogle grunde.

Lars Peiter havde betinget sig, at de kunne blive boende i stuehuset til 1951 med 5 tdr. land. Her dyrkede man kartofler, kål og mange jordbær.

Lars Peiter Hansen Petersen døde i 1948, og hans enke Anna og søster Bodil blev boende til 1951. De flyttede derefter ind i en lejlighed, der var blevet ledig i sønnens hus, ”Højbo”, Gl. Køgevej 573. Maren Kirstines faster Bodil døde i 1953 og hendes mor i 1960.

Torndalsgården blev udlejet til en børnerig familie indtil den blev nedrevet i forbindelse med Byvejs forlængelse til Køgevej omkring 1970.

Den ene tvillingesøn, Peter, der var vognmand (med hest og vogn) og havde bygget ”Højbo” på Gl. Køgevej 573. Han var gift med Laura, datter af sognefoged Hans Rasmussen på Damgården. Og deres søn Jørgen Peiter Petersen har nu overtaget huset. Lige ved “Højbo” var der en slagterbutik, Christensen, og fiskehandler Block.

Den anden tvillingesøn, Hans, købte en grøntforretning i København.

Maren Kirstine gik fra 1916 i skole hos Rasmus Svinding i nr. 2 skole i Avedøre, den der nu rummer idrætsforeningen.

Der var to klasser, de små fra 1. til 3. klasse, gik om sommeren i skole 4 dage om ugen, og de store gik så kun 2 dage i skole, så de kunne hjælpe til hjemme i landbruget. Om vinteren gik de små så kun 2 dage, og de store 4 dage om ugen. De store skulle hjælpe/lære de små.

Maren Kirstine har et par gange i sin skoletid haft en høne med til lærer Rasmus Svinding.

Maren Kirstine traf sin senere mand Georg her i skolen, hvor han gik i den øverste klasse.

Og en dag bad han hende om at stave til tømmerhandler, og hun fik lov at sætte sig, da hun havde gjort det rigtigt. Senere drillede hun ham tit: Georg kan du stave til tømmerhandler?

Hvert år var børnene til fastelavnsfest på kasernen. Christensen fra Stevnsbogård havde været med til at starte disse fester. Det var noget man så frem til. Der blev serveret chokolade og boller i kostforplejningen 8 (det der nu hedder messen). Mange år senere, da Georg var kommet i bestyrelsen i Grundejerforeningen, oplevede han, hvordan de store drenge stormede ind i messen, så snart dørene blev slået op, og her fyldte de alle bollerne i lommerne, så der ikke var nogen til de mindre børn.

Maren Kirstine blev konfirmeret i 1925 i Brøndbyvester Kirke, sommerholdet blev konfirmeret i Brøndbyøster Kirke, men man gik til præst hos Munk i præstegården i Brøndbyvester.

Gæster til konfirmationsfesten var hendes fars fætter (med familie). Denne fætter var slagter-mester Vilh. Hansen, der boede på Frihedsgården i Hvidovre. Han havde flere forretninger, blandt andet i Istedgade, hvor man om lørdagen kunne købe 3 pund fars til frikadeller for en krone. Også flere naboer fra husene omkring var med til fest.

Provst Munk var god til konfirmandforberedelserne. En uge efter konfirmationen var alle konfirmander indbudt til chokolade i præstegården. Maren Kirstine havde fået 30 kr. med i en kuvert til provsten. Hun skulle kun aflevere den, hvis hun så, at andre afleverede kuverter. Da dette ikke var tilfældet, tog hun pengene med hjem igen.

Maren Kirstine blev til sin konfirmation (1923) kørt til kirke i slagter Christensens bil.

Familien kom kun sjældent i kirke.

Provst Munk fra Brøndbyvester havde den skik at besøge gamle mennesker, der lå på deres yderste. Men Marens farmor (1839 -1922) havde sagt, at de skulle lade døren være lukket for præsten.

I 1922 da farmor virkelig var på det sidste, ankom provsten i jumpe, og han havde taget hovedtøjet af hesten, da han fik at vide, at farmor ikke ville have hans besøg. Han satte så hovedtøjet på igen.

Nogen tid efter måtte Marens far så på cykel til Brøndbyvester, for at få præstens underskrift på dødsattesten. Præsten var ude at spadsere, men Marens far mødte ham og måtte følge med ham hjem. Provst Munk, der var meget indremissionsk, var så venlig at fortælle, at mennesker som farmor gik lige i helvede.

Farmor Maren Kirstine blev begravet ved siden af sin mand på Hvidovre Kirkegård, fordi de fra tiden på gården ved Vigerslevvej havde tilknytning til dette sogn.

I 1948 blev Lars Peiter Hansen Petersen, hans søster Bodil i 1953, og hans kone Anna i 1960 begravet på Hvidovre Kirkegård.

Maren Kirstines ungdomsår og voksenliv

Maren kom ikke ud at tjene efter konfirmationen, da der var rigeligt med arbejde hjemme.

Men Maren ville være modist, og i 2 år cyklede hun hver dag til Vesterbrogade 125, og blev udlært. Hendes læremester mente at hun var født til faget. Men hun måtte opgive det efter læretiden, da hendes mor ikke kunne klare husholdningen alene. Men i de næste 5 år blev hun hentet til forretningen en måned hvert år omkring pinse, så forretningen kunne klare den store efterspørgsel på nye sommerhatte til damerne.

I 1933 blev Maren Kirstine Petersen gift med Georg Jørgensen, der var født i 1907.

Han var vokset op i Avedøre Landsby hos sine morforældre – tækkemand Peter Larsen – der boede i det første hus i sydsiden af Storegade fra Byvej. Hans mor blev senere gift og boede i Tværgaden i Brøndbyøster, og levede her til efter deres guldbryllup. Men Georg betragtede sine morforældre som rigtige forældre. Det var dejlige mennesker. Han fik en søster Mary, der arbejdede hos gartner Frandsen. Georg kom i lære hos gartner Bruhn på Gl. Køgevej – kost og logi og 15 kr. om måneden.

I 1922 faldt tækkemanden ned fra et tag, og døde, og Georg besluttede sig for at sove hjemme i sin mormor hus, for at hun ikke skulle være alene, selv om han havde logi hos gartner Bruhn.

Da Maren Kirstine Petersen og Georg Jørgensen blev gift i 1933, boede de i de første 6 år i en lejlighed hos Jensen Block, naboer til Torndalsgården på Køgevej. Huslejen var 50 kr.

I 1939 købte de grund og byggede hus på Gl. Køgevej 488, og her boede de i 52 år.

De sidste 25 år Georg Jørgensen var ansat hos Bruhn, kørte han som torvekusk. Georg havde “firmatelefon”, og blandt andre Divan 2 i Tivoli, telefonerede ordrer til næste dags leverancer. Maren Kirstine passede telefonen.

Maren Kirstine flytter i beskyttet bolig

Georg Jørgensen døde pludselig i april 1992, og et halvt år efter havde Maren Kirstine indbrud i sit hus. Hun turde derfor ikke bo alene mere, og var heldig at få en af de beskyttede boliger på Søvangsgården. Her har hun en dejlig bolig med køkken, soveværelse og en pæn stue med plads til sine nydelige møbler.

På hendes væg hænger malerier af hendes fødehjem Torndalsgården og af Tækkemandens stråtækte hus, som stadig ligger i Storegade i landsbyen.

I 20’erne måtte man benytte kredslæge Bencke i Glostrup, senere Amnitzbøl, – familien Holmenlund brugte dr. Hall i Valby. Hvidovre fik senere dr. Ellum og dr. Ærenlund Jensen.

Maren Kirstine købte tøj hos Fru Kristensen på Hvidovrevej ved Brostykkevej, ligesom hun handlede hos købmand Godfred Becker og slagteren her ved Brostykkevej, når hun skulle have noget, som ikke kunne fås hos den nærmeste købmand og slagter i Avedøre. Denne slagter Christensen kørte rundt med vogn til kunderne.

På Østre Strandvej havde Landmandsbanken købt et stykke jord, for at sikre sig mulighed til en fremtidig filial. Her stod i mange år et lille træhus med Bankens skilt på. Krigen satte planerne i stå i 1940, men huset blev stående helt op til 60’erne. Denne jordlod blev passet af Becker, der forpagtede Krogholtsbjerg for Landmandsbanken.

På Gl. Køgevej på Strandsiden lå siden en gang i 20’erne den grønne træbygning – Strandkroen. Her var der danseundervisning, og bal. Der var en dejlig stor veranda. Tyskerne kom her en del under besættelsen.

Maren Kirstine sagde flere gange under samtalen, at hun havde haft et godt liv – en god og kærlig opvækst og 58 gode år med en dejlig mand.

Kirstine Jørgensen afgik ved døden 25. december 2006, 4 dage inden hun fyldte 97 år.