Erindringer: nytårsstormen 1903-1904

Resumé

Aage Olsen var knap 10 år gammel da stormen ramte Avedøre nytårsnat 1903-1904. Aages far Niels var stået op kl. 04:00 om morgenen for at køre på torvet. Ikke langt tid efter begyndte det at vælte ind med vand igennem den åbne køkkendør, og snart stod der 47cm vand i stuen, og familien søgte derfor ly på loftet. Aages forsøgte at redde så meget som han kunne, bl.a. var flere af dyrene i fare for at drukne. Der var denne morgen 10 graders frost, og efter flere timers udmattende bjærgningsarbejde havde Aages far fået så voldsomme forfrysninger i benene, at han næsten var mere død end levende. Som 10årig måtte Aage derfor overtage meget af farens arbejde på gården. Desværre var markerne så ødelagte efter stormen, at man ikke høstede noget i flere år efter, og Aage og hans ældre søskende måtte alle forlade hjemmet og selv tjene til dagen og vejen.

- Læs hele historien herunder

En uforglemmelig dag nytårsmorgen 1904

Berettet af Aage Olsen (1894 – 1955) til sin søn Svend Olsen i 1952

Jeg er søn af Handelsgarner Niels Olsen, Avedøre, hvor vi var ni søskende, heraf var seks levende.

Det var altså nytårsmorgen 1904 kl. 04.00, og min far var stået op, fordi han skulle på torvet. Det stormede vældigt, og da han kom ud i køkkenet for at varme kaffen, hørte han en underlig lyd, ligesom man kunne tænke sig en vandhane som utæt.

Det kunne han ikke rigtig forstå, da vi ikke ejede en vandhane. Han gik da hen til køkkendøren, som førte ud til en lukket port, for at åbne køkkendøren og samtidig se, hvad det var, som piblede. Da skete det frygtelige ved hele denne undersøgelse. Vandet væltede ind ad døråbningen, så det ikke var nemt at få døren lukket igen. I et nu stod stuerne under vand. Vandet stod til 18 tommer (47 cm) i stuerne indtil kl. 12, så vi børn sammen med mor måtte ud af sengene og ud i det kolde vand. Det var 10 graders frost. Op på loftet med tøjet på armen. Jeg var 10 år gammel, men jeg kan stadig huske lige så tydeligt, da min storesøster skulle bære kaffekanden op på loftet, for at vi deroppe kunne få lidt at varme os på, skete uheldet, at hun faldt og spildte al kaffen. Vi ejede ikke en dråbe ferskvand.

Min far måtte søge ned for at redde, hvad der kunne reddes, og han måtte soppe i lang tid i det kolde vand, for at hjælpe dyrene. Svinene stod på bagbenene op ad skillerummene for på den måde at undgå at drukne. Far tog dem ved forbenene og førte dem ud i gården til en vogn, hvorpå de blev læsset op. Vi havde også en ko, to heste, en hund, og de blev trukket ind i loen og anbragt oppe i halmen. En del af hønsene druknede.

Efter alt dette bjærgningsarbejde var far blevet udmattet. Han kunne ikke selv gå op ad trappen til loftet, så jeg måtte gå med et reb, binde det omkring brystet under armene, og på denne måde hive ham op. Han kunne ikke støtte på sine ben, der var blevet helt sort/blå, og vi stod helt hjælpeløse, ingen kaffe, øl eller vand til at give ham at læske sig på, han var mere død end levnede.

Da skete det, at en fisker ved navn Sjøgren kom soppende med sine lange støvler på. Mor kaldte af ham og rådførte sig med ham, hvad der var at gøre ved fars ben. “Det er meget stærke forfrysninger, han kan miste benene. I må tage noget saltvand med ned i stuen, koge det og hælde det på flasker og pakke dem godt om benene”, foreslog han. Det gjorde vi, og far havde et langt sygeleje foran sig, helt hen til foråret, senere gik han ved krykker.

Her jeg startede mit arbejdsliv

Som 10 årig dreng måtte jeg køre til København efter foderstoffer, vande kreaturerne, køre med min mor på torvet, pløje og harve marken, tømme brøndene for igen at få ferskvand. Jeg måtte vandre omkring og samle underskrifter hos alle, som havde lidt skade ved oversvømmelsen. De blev sendt ind til Rigsdagen for at få lidt hjælp. Men hjælpen blev afvist. Vi høstede ikke noget i flere år efter, og vi børn der var store, måtte ud af reden.

I 1907 blev jeg konfirmeret, kom i gartnerlære, var der i 2 år, og tjente ikke 50 kr. i det første år. Andet år tjente jeg dog 75 kr. Så rejste jeg, gik på løst arbejde i 2 år. I 1911 tog jeg til Købehavn, fik plads som kusk og køkkenkarl hos Dr. Swart på Nørrebrogade for 40 kr. pr. måned og fri station. Jeg var der i 2 år, og begyndte igen på løst arbejde.

I 1915 fik jeg fast arbejde i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i deres vinafdeling, hvor jeg fejrede 25 års jubilæum. Den 9. april 1940 blev jeg forflyttet til emballageafdelingen, hvor jeg er nu, da dette skrives i 1952.

Bliver gift 1922

Den 26. december 1922 blev jeg gift med min nuværende hustru. Der var bolignød her i byen, så vi lejede os et tomt værelse i Holmbladgade nr. 94 uden gas, vand og lys (pris 32 kr.) Her blev vor ældste søn født i 1923.

Den 1. november 1925 lejede vi en toværelses med moderne bekvemmeligheder til 44 kr. pr. måned i Heilsgade nr. 2 3. tv. Det er Københavns Kommune som ejer ejendommen, og der passede min hustru 3 hovedtrapper og 3 køkkentrapper med renholdelse.

I 1929 fik vi en søn, som har været meget syg. Men den 1. april 1931 købte vi retten over et af Arbejdernes Byggeforeningshuse på Valmuevej på Amager. Den 1. april 1940 overtog vi selv en af lejlighederne, hvor den lille søn befinder sig rask og vel. Den store søn befinder sig også godt, og han har taget studentereksamen, imens vi har boet her, og samtidig passet sit arbejde.