Af Annie Mølgaard

Vidste du, at ét af landets første seminarier lå i Brøndbyvester? Det fik stor betydning for udviklingen af andre tilsvarende landsby-seminarier i Danmark.

Ideen til et seminarium i Brøndbyvester

Blaagaard Seminarium startede sin undervisning i 1791, og tre år senere blev de første 12 dimitteret. Eleverne på Blaagaard blev mødt med forskellige former for kritik både i studietiden og efter uddannelsens afslutning, og der var særligt to forhold, der blev kritiseret. For det første blev der klaget over elevernes dårlige opførsel. For det andet besværede mange præster sig over seminaristernes rationalisme, d.v.s. manglende tro, og over de uddannede læreres ubeskedenhed og hovmester-mine overfor præsterne.

Generelt blev seminariet kritiseret for, at uddannelsen var for akademisk, fordi langt de fleste af seminaristerne skulle fungere som lærere ved almueskolerne på landet. Kritikken var ofte overdrevet, og den blev tilbagevist af bl.a. biskop Balle, men den førte alligevel til, at der blev lagt planer om en anden form for seminarieuddannelse.

Grev Christian Ditlev Fr. Reventlow støttede pastor Boisen, der var præst i Vesterborg i hans forslag om at indrette et seminarium i præstegården. Boisen mente, at seminarier burde være simple, og at “skolelæreren bør opdrages til at være fornuftig bonde iblandt bønder….”. Planen for Vesterborg Seminarium blev stadfæstet i 1801, og allerede 1. oktober 1802 åbnede seminariet med 15 elever.

Der var så stor interesse for denne nye form for seminarium, at pastor Boisens plan allerede inden seminariets åbning ved Kancelliets foranstaltning blev trykt og sendt til alle stifter i Danmark, for at undersøge hvor flere sådanne seminarier kunne oprettes hos præster på landet. Flere præster i Smørum herred foreslog pastor Eiler Hammond og hans præstegård i Brøndbyvester som “passende for et sådant institut”, og han indsendte derfor et forslag til Kancelliet tilpasset de lokale forhold. I maj 1802 forelå der kongelig resolution om oprettelse af et skolelærerseminarium i Brøndbyvester med samme reglement som Vesterborg seminarium, dog med de lokale tilpasninger som Hammond havde foreslået. I juni blev Hammonds reglement godkendt, og den 1. oktober 1802 åbnede seminariet.

Årsagen til, at der blev peget på pastor Hammond var, at han var kendt for at interessere sig for skolevæsenet i sine sogne Brøndbyøster og Brøndbyvester, og at han havde indført forbedringer begge steder. Desuden havde han i fire år holdt vinter-læsninger for bønderne, og dermed gavnet almue-oplysningen. Endelig havde han fået indrettet fattigvæsenet i Brøndbyøster og Brøndbyvester på så god en måde, at han var blevet opfordret af koncellipræsident Fr. Moltke til at udarbejde en plan for fattigvæsenets styring på landet efter de samme principper.

Værelser i præstegården

Den kongelige resolution tillod oprettelse af et seminarium i Brøndbyvester efter den plan, der var udarbejdet for Vesterborg Seminarium, og det betød væsentlig lavere driftudgifter i Brøndbyvester end for Blaagaard. Hammond tilbød vederlagsfrit at stille tre værelser i præstegården til rådighed for seminarieundervisningen og to værelser til bolig for anden-læreren, han tilbød selv at påtage sig undervisningen i havebrug og i sang og musik, da der ikke i nærheden fandtes gartner, der kunne undervise i havebrug, eller lærer til undervisning i sang og musik. Desuden påtog han sig at sørge for at levere brændsel, lys, skrivematerialer, bøger m.v. mod at regningerne blev betalt af seminariets fond.
Hammonds forslag blev godkendt, og derefter ville udgifterne til etablering blive 100 rdl. og driftsudgifterne ville blive 750 rdl. pr. år.

Reglementet

Hammond udarbejdede et reglement for seminariet med 21 paragraffer, hvori det blev beskrevet, hvorledes seminariet skulle drives. I formålsparagraffen blev det slået fast, at det var lærere til landsbyskolerne, der skulle uddannes, og de kun skulle have de kundskaber, der var nødvendige for at give ungdommen en passende oplysning. Men de skulle have lært den bedste metode til at videregive deres kundskaber, og det sidste var bemærkelsesværdigt.

Seminariet kunne efter offentlig indbydelse i aviserne hvert år optage fem seminarister, og uddannelsestiden var tre år, hvoraf det første halve år var en prøvetid. Ansøgerne skulle være fyldt 18 år, skulle kunne læse med forstand, have færdighed i bøger, og vide så meget om kristendom, som fordredes af en god konfirmand. Og det ville være godt, om de havde gjort en god begyndelse med skrivning og regning. Ansøgerne skulle medbringe en attest fra deres sognepræst om deres alder, sædelighed, sjæleevner m.m. Seminaristerne ville opnå visse fordele:

1) fri undervisning

2) fritagelse for at tjene som soldat eller matros – de skulle dog først slettes af lægds-rullen, når uddannelsen var gennemført, og de var erkendt duelige til skoleholderembede

3) frihed til at arbejde for den bonde, hos hvem de logerede til daglig i deres fritimer, i tre uger i den travleste pløjetid samt i fire uger i høstens tid

4) fortrinsret til skolelærer- og kirkesangerembeder frem for andre, der ikke havde seminarieuddannelse

5) en årlig understøttelse på 5 rigsdaler til fattige og flittige seminarister til klæders vedligeholdelse.

Seminaristerne skulle selv sørge for kost og logi, men lærerne ville hjælpe dem til at finde et billigt logi hos skikkelige bønderfolk. Derfor var det vigtigt, at de havde mulighed for at arbejde og derved tjene til eget underhold. De skulle klæde sig anstændigt i deres sædvanlige bondedragt. De ville være under lærernes opsigt, og de skulle rette sig efter lærernes forskrifter og anvisninger.

Undervisningen

Seminaristerne skulle undervises i bibelsk kristendom og bibelsk historie, læsning, skrivning og regning samt i andre almennyttige kundskaber såsom geometri, naturlære, naturhistorie, fædrelandshistorie, geografi og astronomi, samt i sang, musik, ager- og havedyrkning. Til denne undervisning kunne antages to lærere, hvoraf den første altid skulle være sognepræsten i Brøndbyvester, der tillige var seminariets forstander.

Undervisningen skulle tilrettelægges således, at de første to år blev anvendt til erhvervelse af de forskellige kundskaber, medens det 3. år skulle bruges til generel repetition, til skriftlige udarbejdelser over emner opgivet af lærerne og til at øve seminaristerne i at undervise børn af forskellig alder under lærernes vejledning. Denne øvelse kunne de opnå ved at være underlærere for de nyligt ankomne seminarister, eller ved at lærerne tog én af sognets fire klasser fra skolen over til seminariet. Desuden skulle alle seminaristerne overvære de aftenlæsninger, som første-læreren afholdt.

Der var undervisning hver formiddag fra kl. 7 til 12 og hver eftermiddag fra kl. 1 til 5 – seminaristerne havde således ikke megen fritid til at arbejde i det daglige, når de også skulle læse.

Eksamen

Der skulle holdes eksamen for alle seminarister én gang om året, hvor også seminaristernes skriftlige opgaver blev fremlagt. Når der var færdiguddannede elever, skulle dimittenderne aflægge en særlig prøve på deres undervisningsopgaver og færdigheder,. Ved eksamen blev skolekommissionen inviteret, og der blev fremlagt lister over, hvilke emner seminaristerne havde fået gennemgået, og skolekommissionen bestemte derefter, hvad der skulle eksamineres i. Efterfølgende bestemte skolekommissionen karaktererne. Der blev både givet karakterer for evner og færdigheder og for sæder og opførsel. Efter dimissionen blev det offentliggjort i De Berlingske aviser, hvilke seminarister, der var dimitterede og med hvilke karakterer.

Da der blev afholdt eksamen for de første fem seminarister, var en stor del af direktionen mødt frem. Eksamen forløb tilfredsstillende, og direktionen erklærede alle fem seminarister for egnede til at fortsætte. Resultatet af de første års arbejde vakte så megen opmærksomhed i pædagogiske og kirkelige kredse, at Hammond blev opfordret til at skrive om seminariet i “Egeria”, et kvartalsskrift for opdragelses- og undervisningsvæsenet i Danmark og Norge.

Havebrug og biavl på skemaet

I artiklen beskriver Hammond undervisningen i havebrug, der havde hans særlige interesse. Seminaristerne var indkvarterede hos lokale bønder, og ved gården, hvor de boede, måtte de under Hammonds vejledning “afstikke, afmire og inddele et øde stykke jord til et ordentlig haveanlæg”. Derefter tilplantede de haverne med nyttige køkkenurter bortset fra et lille stykke, der blev blomsterhave. På denne måde lærte bønderne, hvorledes de selv kunne dyrke køkkenurter, og det gav en god kontakt mellem seminariet og byens befolkning. Senere bevilgede Rentekammeret årligt i fire år 80 stk. frugttræer og 200 vilde træer fra Frederiksberg planteskole og Ledøje plantage, og slotsforvalter Voigt tilbød at undervise seminaristerne i træers oculering og podning.

Da seminariet havde fungeret nogle år, blev faget biavl indført, da seminariet fik bevilget fire bistader. Nogenlunde samtidig blev faget gymnastik introduceret. Hans Majestæt kongen stillede i 1813 20 gamle geværer og patrontasker med bandolerer til rådighed, men da krigsårene randt ud i 1814, holdt disse øvelser op igen.

Da der kun var to lærere ansat ved seminariet viste det sig vanskeligt at optager elever hvert år i den tre-årige uddannelse, og det blev derfor ændret således, at i stedet for at optage 5 elever om året, blev der i to år optaget 7-8 elever pr. år og derefter ingen elever i det tredie år. Ideen med seminaristernes indkvartering hos bønderne var et væsentligt punkt i seminariets arbejdsform, og det fungerede udmærket, men det kunne knibe med, at seminaristerne kunne få ro, når de skulle forberede sig. Hammond fik derfor gennemført, at seminariet købte den tidligere degnebolig, og indrettede den til læsestuer for seminaristerne. Dette hus findes endnu, og det ses på opgavens forside, men Hammonds præstegård nedbrændte i 1829.

Seminariets lærere og elever

Seminariet var startet af og bygget op omkring sognepræsten Eiler Hammond, og det var normeret med to lærere. Hammond var forstander og første-lærer. Som anden-lærer var der i seminariets levetid fire forskellige lærere, der alle var teologer, og som fik præsteembeder efter deres tid som seminarielærere. En tidligere elev fik embede som lærer ved Brøndbyvester skole, og da han havde taget eksamen ved et gymnastisk institut, blev han ansat som gymnastiklærer ved seminariet.

Hammond blev i 1807 udnævnt til amtsprovst i Københavns amt, og dermed fulgte retten og forpligtelsen til at visitere i skolerne i amtet og indflydelse på besættelsen af lærerembederne. Det betød, at han kunne få ansat mange af sine tidligere seminarieelever i sit distrikt og følge deres arbejde.

Seminariets æra slutter

Seminariet ophørte i 1820, da Hammond fik embede som stiftsprovst ved Roskilde Domkirke. Derefter førte anden-læreren det sidste hold dimittender op til eksamen, og de øvrige elever blev overført til Blaagaard-Jonstrup Seminarium.
Som det fremgår af Hammonds reglement for seminariet, var det tanken, at eleverne fortrinsvis skulle komme fra landet, og det blev opfyldt. Af de 97 elever, der i alt blev indskrevet ved seminariet i de 18 år, det eksisterede, var kun fire fra København, mens resten var fra landet: 33 gårdmandssønner, 30 husmandssønner, 16 fra håndværkshjem, 11 degne- eller lærersønner og 7, hvis forældre havde forskellige blandede erhverv.

Seminariet i Brøndbyvester fulgte i hele sin tid den plan, som var udarbejdet for Vesterborg Seminarium af pastor Boisen, og det adskilte sig ikke meget fra de øvrige præstegårdsseminarier. I Brøndbyvester holdt man fast i principperne om, at seminaristerne skulle bo hos lokale bønder, hvor de kunne arbejde i deres fritid samt i længere perioder i såtid og høsttid, medens man i seminariet i Borris ophørte med dette system.

Seminariet i Brøndbyvester satte sit præg på byen derved, at seminaristerne fik anlagt haver ved gårdene, hvor de boede, og det var både blomster- og køkkenhaver, som kunne give pænt udbytte til husholdningerne. Seminaristernes fint anlagte haver erstattede tidligere tiders små kålhaver – bønderne fik interesse for havedyrkning, og der er eksempler på, at haverne blev passet og videreført i omkring 100 år.